Gå til hovedsiden

Få styr på din betalingsevne med et likviditetsbudget

Et likviditetsbudget kan hjælpe med optimering af dine aktiviteter. Læs, hvordan du lægger et likviditetsbudget, og hvad du skal være ekstra opmærksom på.

Likviditetsbudget

Bør du lægge et likviditetsbudget? Det korte svar er: Ja. Det mere uddybende svar er: Ja, hvis du vil have overblik over, hvor mange penge der går ud og ind af din virksomhed, så du kan planlægge og optimere dine virksomheds aktivitetsområder.

Ofte lægger mindre virksomheder først et likviditetsbudget, hvis de bliver bedt om det af banken – eller hvis der er deciderede likviditetsproblemer i virksomheden. Der er dog ingen gode grunde til at lade være.

Det er nemlig sjældent, at udgifter og indtægter er fordelt jævnt ud over årets måneder. Her kan et likviditetsbudget hjælpe med at få overblik, og gøre dig opmærksom på faresignalerne, hvis du i en periode ikke vil have penge nok i banken til at betale dine udgifter. Du får en ”early warning” som du kan bruge til både at forebygge og planlægge, så du er forberedt på perioder med dårlig likviditet.

Hvad er et likviditetsbudget?

Likviditet betyder – kort og godt – betalingsevne. Et likviditetsbudget er derfor en oversigt over virksomhedens betalingsevne for en fremtidig periode, som viser alle dens ind- og udbetalinger. Formålet med likviditetsbudgettet er at vise, om du måned for måned har penge i kassen/banken til at betale de udgifter, du ved, du får. Det lægges ud fra estimater – hvad forventer du at skulle betale i fakturaer, vareindkøb, husleje og moms, og hvad får du ind af betalinger fra kunder.

Likviditetsbudgettet handler om rede penge

Et likviditetsbudget beskæftiger sig udelukkende med rede penge, og det kan derfor sammenlignes med en oversigt over banktransaktioner, blot fremadrettet i stedet for historisk. Af samme grund er alle beløb i et likviditetsbudget angivet inklusiv moms, og udgifter/indtægter, der ikke betyder penge direkte ud og ind af kontoen, er ikke medregnet. F.eks. skal afskrivninger aldrig angives i et likviditetsbudget, ligesom et faktureret beløb heller ikke skal anføres, før det er betalt.

Hvorfor bør du lægge et likviditetsbudget?

Først og fremmest bør du lægge et likviditetsbudget for at få et solidt overblik over din betalingsevne på månedsbasis for det kommende år. Det kan vise dig, om du kommer til at have under- eller overskud i en periode i årets løb. Du får også overblik over, om du har penge nok til at betale dine faste udgifter hver måned, samt hvor stor en margin du har til rådighed. Har du f.eks. penge nok på kontoen, hvis du mister en kunde? Kan du klare dig i gennem en sløv periode? Og er der penge nok på kontoen til at betale udgifter, hvis en kunde ikke betaler en faktura?

Hvis du overvejer en investering, større indkøb eller flytning til nye lokaler, er likviditetsbudgettet ideelt til at vise dig, hvordan det vil påvirke din økonomi – og om dine planer er realistiske.

Hvad kan du bruge likviditetsbudgettet til?

Udover at give dig overblik over din betalingsevne, kan likviditetsbudgettet også afsløre eventuelle optimeringspotentialer, særligt på udgiftssiden. Når alle udgifter er anført, har du overblik over de omkostninger, som du måske ikke tænker over i det daglige – og her kan der være mange penge at spare.

Måske kan du få et billigere telefonabonnement et andet sted eller opnå gevinster ved at samle dine forsikringer. Eller du kan have en række småbeløb til licenser, software eller abonnementer, som du måske ikke bruger, men stadig betaler til – fordi det blot kører automatisk.

Forbedring af likviditeten

Hvis likviditetsbudgettet viser, at du har udfordringer med likviditeten, er der en række ting, du kan gøre for at forbedre den. Som beskrevet ovenfor kan du gennemgå alle dine udgifter og se, om der kunne være penge at spare. Du kan også hæve dine priser for at få flere penge i kassen eller give dine kunder en kortere kredittid. Hvis dine leverandører kan give dig en længere kredittid, vil det kunne udskyde nogle af virksomhedens udgifter. Endelig kan du bede banken om en højere kassekredit. Har du allerede et gennemarbejdet likviditetsbudget, der viser dit kapitale behov, står du stærkere ved forhandling med banken.

Hvordan lægger du et likviditetsbudget?

Et likviditetsbudget udarbejdes på baggrund af virksomhedens tidligere regnskabstal, plus forventninger til indbetalinger og udbetalinger i den kommende periode. Ved udarbejdelse af et budget for en fremtidig periode, skal der naturligvis tages højde for, om der er sket ændringer i virksomheden siden seneste regnskabsperiode. Er der ansat nye medarbejdere eller tegnet nye kontrakter, skal det tages med i beregningerne. Det samme gør sig gældende ved skift af forsikringsselskab eller prisstigninger hos en leverandør.

For at lægge et retvisende budget, skal der være helt styr på indbetalinger og udbetalinger, og det er især vigtigt i forbindelse med likviditetsbudgettet. Har du fået lagt et realistisk driftsbudget, er det et godt grundlag at bygge likviditetsbudgettet ud fra.

Typiske fejl i likviditetsbudgettet

Der findes skabeloner til likviditetsbudgetter mange steder på nettet, men det bliver sjældent retvisende, hvis man ikke tager en regnskabskyndig med på råd. Der er især to områder, de fleste begår fejl i: udgifter og moms.

Faldgrube 1: Estimering af udgifter

De fleste virksomhedsejere har helt styr på, hvor mange ordrer de får i bogen, men på udgiftssiden gemmer der sig ofte omkostninger, som ikke medregnes pga. forglemmelser. Det er ofte småudgifter, som ikke betyder det store på den korte bane, men som kan blive til mange penge i løbet af et år. Men det kan også være udgifter, som ikke betales hver måned, men måske kun en gang i kvartalet.

Faldgrube 2: Husk momsen

Selvom der er helt styr på indtægter og omkostninger, er der mange der glemmer momsen. De fleste tænker, at ”det sker jo automatisk” og ”det klarer revisor” – men det betyder ikke, at det ikke er en udbetaling. Eftersom det er en udbetaling, skal momsen naturligvis indregnes i et likviditetsbudget.

Læs også: Optimér forretningen med et driftsbudget

Brug for hjælp?

MyVisma er den eksterne og moderne afdeling for din virksomheds regnskab. Vi bogfører dine bilag, vi betaler dine fakturaer og vi afstemmer regnskabet. Vi tager os af hele dit regnskab, og du får overblik og kontrol. I online portalen har du konstant overblik over dine nøgletal og økonomi, så du kan træffe hurtigere og bedre strategiske beslutninger.

Vil du vide mere om Visma og Regnskab?

Vismas regnskabsløsninger hjælper mere end 160000 kunder med deres regnskab. Læs mere om, hvordan vi også kan hjælpe med jeres regnskab.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.