Med gennemtænkte integrationsløsninger slipper I for at taste og opbevare data, der allerede ligger i et eller flere systemer. Vi hjælper jer med at genbruge data, der ligger både internt og eksternt og laver for eksempel integrationer til eIndkomst-registret, CVR-registeret og CPR-registeret.
Gennem integrationer forlænger I levetiden på jeres eksisterende systemer, fordi I får nye muligheder for at udnytte det, I allerede har, og I får et bedre overblik, fordi I typisk kan nøjes med at søge data ét sted.
Vi har blandt andet hjulpet Fiskeridirektoratet med at udvikle en smartphone-app, som fiskerikontrollørerne bruger, når de kontrollerer indkommende fartøjer i de danske havne:
”App’en integrerer data fra forskellige datakilder på en langt mere operationel måde, end vi har været vant til tidligere. Før skulle kontrollørerne hente deres informationer i to forskellige it-systemer: Ét der fortalte, hvilke fartøjer, der var på vej til hvilke havne og ét, der angav fartøjernes risikoprofil. Med app’en får kontrollørerne data fra begge kilder på ét sted, og de får derfor et meget bedre overblik.”
Troels Pade, kontorchef, Fiskeridirektoratet.