It-Graduate Program

Gennem vores Graduate Program bliver du it-konsulent fra første arbejdsdag

Vi udvikler it der gør en forskel

Er du nyuddannet kandidat med en it-uddannelse eller er du lige ved at færdiggøre dine studier? Og vil du gerne kickstarte din karriere som it-konsulent i en virksomhed, hvor dine kommende kolleger er nogle af Danmarks dygtigste og mest engagerede medarbejdere?

Så er Vismas Graduate Program måske noget for dig!

Bliv en del af næste hold Graduates

Hvert år i september starter et hold Graduates, der følges ad gennem det første år i Visma. Du står derfor ikke alene som den nye på holdet, men bliver en del af en gruppe dygtige og ambitiøse ligesindede, som du kan støtte dig til og sparre med.

Du bliver ansat i Visma Consulting i Lyngby, som beskæftiger sig med it-udvikling og rådgivning. Gennem vores Graduate Program får du en både sjov, udviklende og lærerig overgang fra eksamenslokalerne til dit første job og starten på din it-karriere.

Bliv it-konsulent fra første arbejdsdag

Graduate programmet har en varighed på 12 måneder, men hos os bliver du it-konsulent fra første arbejdsdag og arbejder på konkrete projekter hos kunderne i hele forløbet. Du bliver fastansat fra starten og er derfor klar til at fortsætte din karriere som it-konsulent i Visma, når Graduateforløbet er slut.

I starten af programmet bliver du ledt igennem et fast tilrettelagt forløb, så du får rygsækken fyldt helt op med alle de redskaber, du har brug for i din første tid som konsulent. De første 6-8 uger er meget intense og veksler mellem introduktion til organisationen, workshops, oplæring og træning.

Du bliver derudover knyttet til et team af Visma-konsulenter, der arbejder på et kundeprojekt og på den måde får du med det samme lov til, at prøve al studieteorien af i praksis.

Vi rekrutterer til vores Graduate Program året rundt, så skynd dig at send din ansøgning til os

Vi gør dig dygtigere og du gør os klogere

En del af vores DNA er, at skabe værdi hos vores kunder. Det gør vi gennem vores faglige kompetencer og indsigt i kundernes forretning og udfordringer. Du skal være klar til stejle læringskurver og store krav til dit engagement og indsats. Til gengæld gør vi en stor indsats, for at gøre dig dygtigere og du bliver klædt på til at løse stadigt større og mere komplekse udfordringer. Efterhånden får du flere opgaver og spændende ansvarsområder og når du er klar til det, får du ansvar for dit eget projekt eller delprojekt.

Vi støtter op om din udvikling, både personligt og fagligt. Vores Graduates tilbydes ekstraordinære karrieresamtaler og gennem hele forløbet er du tilknyttet din egen personlige Mentor, som kender dit fagområde og kan sparre med dig omkring de udfordringer du møder. Vi forventer, at du har et godt drive, er god til at spørge og at du selv bidrager proaktivt. Du har garanteret masser af ny viden og gode idéer fra dit studie, og vi glæder os til, at vi også kan blive inspireret af dig.




Jeg blev, og er stadig, meget positivt overrasket og overvældet over kulturen og atmosfæren i virksomheden, som samlet set adskiller sig meget fra mine oplevelser i tidligere jobs.

Joakim Borregaard
Graduate

Jobbet

I Visma Consulting arbejder vi året rundt med at digitalisere Danmark. Vi hjælper både offentlige og private virksomheder med at udvikle, modernisere og vedligeholde deres it-løsninger. Vi leverer standard- og kundetilpassede løsninger, software as a service og konsulentbistand. Sammen med vores kunder skaber vi øget produktivitet og vækst i Danmark til gavn for os alle.

Vi arbejder stort set altid efter agile principper baseret på Scrum.

I vores kundecentre videreudvikler, vedligeholder og kvalitetssikrer vi eksisterende løsninger for mange forskellige kunder. 

Du får mulighed for at arbejde med

Eller du kan


I Visma får du mulighed for at arbejde med it der gør en forskel.

Læs om nogle af vores projekter her

Lidt om dig

Du er lige blevet færdig eller er snart uddannet som it- eller softwareingeniør, datalog, cand.it. eller lignende. Du er super skarp og er blandt de bedste og dygtigste til lige præcis det du kan.

Du drømmer om en karriere i it-branchen og du har investeret tid i et relevant studiejob, i en it-afdeling eller it-konsulentvirksomhed, som har givet dig mulighed for, allerede at anvende det du har lært på studiet.

Du brænder for at kode og har kodet både i dit studiejob, på din uddannelse og i din fritid, fordi du ikke kan lade være. Du er udadvendt og har en naturlig nysgerrighed for at spørge ind til kundernes forretningsmæssige behov og du brænder for at skabe relationer til både kunder og kollegaer, så du vil trives i konsulentrollen.

Lidt om os

Vi er meget professionelle og lægger stor vægt på vores faglighed og at vi hele tiden bliver dygtigere til at skabe værdi for vores kunder. Vi har en meget flad struktur, hvor der til gengæld er højt til loftet - en kultur med masser af plads til drømme og gode ideer, og en imødekommende og uformel omgangstone mellem både kolleger og kunder.

Mere om os i Lyngby

Vi tager sjov meget alvorligt

Vi tager det meget seriøst, at det også skal være sjovt at gå på arbejde og nyder hinandens selskab til masser af både faglige og sociale arrangementer.

Vi har samlet it-udvikling og rådgivning i divisionen Visma Consulting A/S. Vi har et moderne domicil i Lyngby, men sidder ofte i teams hos kunderne. Vi har også kunder og samarbejdspartnere siddende hos os, for at sikre en tæt dialog i projekterne.

Kontakt

Har du spørgsmål vedrørende graduate-programmet er du velkommen til at kontakte Sabrina Hansen, som er vores HR projektleder.

Kontaktperson HR
Sabrina Hansen
Projektleder HR
sabrina.hansen@visma.com
+4541914372

LinkedIn

Følg os på LinkedIn, så er du ajour med faglige indlæg, jobopslag, nye opgaver og alt det andet, der sker hos os.
Følg vores LinkedIn-site

Facebook

Livet er mere end effektive it-løsninger. Vi har det også godt sammen og deler oplevelser mv på Facebook. Lad os blive venner.
Tjek vores Facebook-side

Vismas blog

På vores blog kan du læse spændende indlæg skrevet af vores konsulenter og faglige eksperter, om alt fra hvad mobile applikationer kan gøre for forretningen, til succesfulde opskrifter på digitaliseringsstrategier og meget mere.
Følg med i vores blog

Vi digitaliserer Danmark