Indbetaling af frivillig acontoskat inden den 1. februar 2016

Som vi tidligere har nævnt, har selskaber nu mulighed for at indbetale en tredje frivillig acontoskatterate den 1. februar i året efter indkomstårets udløb. For indkomståret 2015 kan den tredje rate således indberettes og indbetales inden den 1. februar 2016.

Når selskabet ønsker at betale en tredje acontoskatterate, skal vi gøre opmærksom på, at raten bør indberettes i god tid på skattekontoen, inden den indbetales, da der ellers kan være mulighed for, at SKAT betaler beløbet tilbage til virksomheden.

Med indførelsen af den tredje acontoskatterate vil et selskabs regnskab for indkomståret næsten altid ligge mere eller mindre klart inden udløbet af fristen for indberetning og indbetaling af frivillig acontoskat. Dermed får selskabet nemmere ved at beregne, hvor stor den frivillige indbetaling skal være.

Ny indsendelsesbekendtgørelse omkring digitale årsrapporter fra den 1. januar 2016

Som vi nævnte i nyhederne for Q4 2015, lancerede Erhvervsstyrelsen nye digitale løsninger fra den 15. september 2015. I forbindelse med de nye løsninger har Erhvervsstyrelsen udsendt en ny indsendelsesbekendtgørelse.

Fra og med den 1. januar 2016 skal alle virksomheder angive deres hjemsted på forsiden af årsrapporten. Indeholder årsrapporten en revisorerklæring, skal revisionsvirksomhedens CVR-nummer angives sammen med revisorens navn i selve erklæringen.

Tiltaget med at påføre revisionsvirksomhedens CVR-nummer skyldes, at revisorerne ofte oplever, at der bliver indberettet regnskaber med angivelse af deres navn, hvor de ikke er tilmeldt som revisorer. Med tiden bør systemerne kunne samkøres, så dette ikke vil være muligt.

SKAT på mobil og tablet

Der er kommet en App fra SKAT til mobiler og tablets. Det er SKAT’s hensigt at App’en skal udbygges og opdateres løbende. Den giver lige nu adgang til:

  • At logge på Erhverv og indberette moms
  • At tilføje din virksomhedskalender med momsfrister
  • At købe dagsbeviser til din gulplade bil
  • Vægtafgiftsberegner
  • FAQ
SKAT på iphone og tablet

Ulovlige aktionærlån

Er du en af dem, der i 2015 har modtaget et brev fra Erhvervsstyrelsen om ulovlige aktionærlån, eller kommer du til at modtage sådan et brev, skal vi hermed prøve at svare på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med modtagelsen af et sådant brev.

Hvorfor?

Årsagen til at man modtager sådan et brev er, at det ved Erhvervsstyrelsens kontrol har vist sig, at der i det senest indberettede årsregnskab for et selskab, hvori du sidder i ledelsen, er opført et tilgodehavende hos selskabets ejere eller ledelse. Sådanne lån er ifølge selskabsloven i langt de fleste tilfælde ulovlige og skal derfor inddrives. Det er selskabets ledelse, der har ansvaret for at inddrive lånet.

Når et selskab låner penge ud til selskabets ejere eller selskabets ledelse, f.eks. til selskabets direktør, så kalder man det ofte med en fællesbetegnelse ”kapitalejerlån” eller ”aktionærlån”. Ifølge selskabsloven er det hovedreglen, at kapitalejerlån er ulovlige.

Vær opmærksom på, at udlån til ejere eller ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab også er ulovligt, ligesom det er tilfældet for udlån til ejeres eller ledelsesmedlemmers ægtefæller m.fl.

Regnskabsåret er ikke udløbet

Hvis regnskabsåret endnu ikke er udløbet, så kan selskabet nå at inddrive det ulovlige lån inden udløbet af regnskabsåret. Posten ”tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” vil i disse tilfælde ikke fremgå af selskabets balance.

Erhvervsstyrelsen vil på denne måde kunne se, at selskabet ikke længere har et kapitalejerlån.

Erhvervsstyrelsen gør opmærksom på, at nedskrivning til 0 kr. af lånet i regnskabet ikke medfører lovliggørelse af lånet, idet der er krav om, at det fulde beløb bliver inddrevet.

Det er langt fra alle selskaber, der vil kunne nå at inddrive deres tilgodehavende inden udløbet af regnskabsåret. Erhvervsstyrelsen opfordrer til, at ledelsen inddriver lånet straks, hvis lånet er ulovligt.

Hvis lånet inddrives efter regnskabsårets udløb, vil udlånet stadig fremgå af balancen, når selskabet indberetter sin næste årsrapport til Erhvervsstyrelsen. I de tilfælde opfordres ledelsen til at skrive i ledelsesberetningen, at lånet er indfriet efter udløbet af regnskabsåret. Du kan også give denne oplysning i en note i regnskabet.

Erhvervsstyrelsen kan dog efterfølgende påbyde selskabets ledelse at indsende dokumentation for, at lånet er tilbagebetalt inklusive lovpligtige renter.

Hvis der er et ulovligt udlån i selskabet, skal hele beløbet tilbagebetales straks. Det er altså ikke tilstrækkeligt at indgå en afdragsordning med debitor.

Hvis lånet er ulovligt ifølge selskabsloven, skal det tilbagebetales. Dette gælder uanset, om du er blevet beskattet af lånebeløbet.

Det følger af selskabsloven, at et ulovligt lån skal tilbagebetales med lovpligtige renter. Det betyder helt konkret, at der skal tilbagebetales et rentebeløb svarende til den rente, der er fastsat i renteloven med tillæg af 2 %. Hvis der er aftalt en højere rentesats, skal renten beregnes i overensstemmelse med det aftalte.

Renten efter renteloven er den af Nationalbanken fastsatte udlånsrente (pr. 1. januar og 1. juli hvert år) med tillæg af 8 %.

Hvad sker der, hvis jeg ikke straks inddriver et ulovligt lån?

I tilfælde af at der er et ulovligt lån, når Erhvervsstyrelsen kontrollerer den næste årsrapport, der indberettes for virksomheden, vil Erhvervsstyrelsen påbyde selskabet at inddrive lånet straks inklusive lovpligtige renter.

Selskabet vil samtidig blive bedt om at indsende dokumentation for, at lånet og renterne er tilbagebetalt til selskabet. Hvis selskabet ikke indsender dokumentation, vil Erhvervsstyrelsen pålægge ledelsen tvangsbøder, indtil dokumentationen indsendes. Fristen for indsendelse af dokumentationen er typisk seks uger.

Hvilke konsekvenser kan et ulovligt lån risikere at medføre?

Det forhold, at et selskab har – eller har haft – et ulovligt udlån, er strafbart for de ledelsesmedlemmer, der har truffet beslutning om at yde eller opretholde lånet. Det følger af selskabslovens § 367, at overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.

Bøden udgør typisk ca. 2,5 % af lånets hovedstol, såfremt lånet tilbagebetales inden seks uger efter Erhvervsstyrelsens påbud om inddrivelse, og 5 % hvis lånet tilbagebetales senere end seks uger efter påbuddet.

Der vil blive foretaget en konkret vurdering i hver enkelt sag af, om der er grundlag for at politianmelde ledelsen.

Hvis der er ydet et lån, som er omfattet af selskabslovens forbud om lån til virksomhedsdeltagere og/eller ledelsesmedlemmer, og der er tale om et lån af ikke ubetydelig størrelse, eller gentagne overtrædelser, kan Erhvervsstyrelsen beslutte, at et selskab ikke kan anvende muligheden for at fravælge revision i de to efterfølgende regnskabsår. Erhvervsstyrelsen kan endvidere beslutte, at selskabet ikke kan vælge at få foretaget revision efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder. 

Erhvervsstyrelsen orienterer SKAT

Såfremt tilbagebetaling ikke finder sted, indestår de ledelsesmedlemmer, der har truffet eller opretholdt dispositionerne, for de tab, som selskabet måtte blive påført.

Herudover risikerer ledelsen at blive mødt med et erstatningskrav. Det betyder helt konkret, at de enkelte ledelsesmedlemmer risikerer at ifalde et personligt erstatningsansvar for de tab, selskabet, selskabets kreditorer eller andre har lidt på grund af udlånet.

Hvad er et lovligt lån

Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag, om et kapitalejerlån er lovligt eller ulovligt.

Erfaringsmæssigt er langt de fleste kapitalejerlån ulovlige.

Der findes undtagelser til forbuddet om kapitalejerlån i blandt andet følgende situationer:

  • Lovlig selvfinansiering
  • Udlån til danske og visse udenlandske moderselskaber
  • Udlån der er led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. I enkelte tilfælde kan mellemværender betragtes som sædvanlige forretningsmæssige dispositioner og er dermed undtaget fra forbuddet mod kapitalejerlån. Kreditgivning i almindelige forretningsmellemværender er således undtaget fra låneforbuddet. Følgende betingelser skal være opfyldt:
     
    • transaktionen skal være et led i selskabets drift
    • transaktionen skal være til gavn for selskabet 
    • lånet til aktionæren/anpartshaveren/ledelsesmedlemmet skal være ydet på samme vilkår (betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse mv.) som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med overfor tredjemand
    • transaktionen skal være sædvanlig inden for den pågældende branche, og
    • desuden er det normalt en forudsætning, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter

Det er ledelsens ansvar, at et konkret lån opfylder selskabslovens betingelser for at være lovligt.

Fejl i årsrapporten

Hvis du mener, at der er en fejl vedrørende udlån til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i den senest indberettede årsrapport for selskabet, så kontakt Erhvervsstyrelsen.

Indberettet årsrapport med ulovligt aktionærlån

Hvis du allerede har indberettet en ny årsrapport, når du modtager brevet fra Erhvervsstyrelsen, kan du selvfølgelig ikke nå at rette op på det ulovlige forhold og skrive i årsrapporten, at der er rettet op på det ulovlige forhold.

Den indberettede årsrapport vil indgå i Erhvervsstyrelsens almindelige regnskabskontrol. Hvis Erhvervsstyrelsen udtager virksomhedens årsrapport til kontrol og konstaterer, at virksomheden har et ulovligt kapitalejerlån, så risikerer virksomhedens ledelse at få et påbud om at inddrive lånet straks. Herudover risikerer ledelsen, at Erhvervsstyrelsen orienterer SKAT om forholdet, ligesom ledelsen risikerer at blive politianmeldt for overtrædelse af forbuddet mod kapitalejerlån.

Du skal ikke foretage dig noget i forhold til Erhvervsstyrelsen i anledning af brevet, men styrelsen opfordrer virksomhedens ledelse til at inddrive ulovlige kapitalejerlån straks.

Det koster en bøde på DKK 5.000

Vestre Landsret har fastslået, at bøden til virksomheder, der ikke har mærket deres gulpladebiler med oplysninger om navn og CVR-nummer, ikke kan være mindre end DKK 5.000 – selv i førstegangstilfælde.

Med virkning fra den 1. januar 2013 blev der indført regler om, at alle vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på op til 4 tons skal forsynes med ikke bare virksomhedens navn eller logo, men også med virksomhedens CVR-nummer.

Reglerne blev indført som et initiativ mod sort arbejde, men selvom der nok mest blev tænkt på byggebranchen, da reglerne blev til, gælder de for virksomheder i stort set alle brancher. Også biler tilhørende f.eks. slagterforretninger, møbelforretninger og boghandlere skal således mærkes med virksomhedens CVR-nummer.

Som altid når der indføres nye regler, går der en rum tid, inden alle indretter sig efter disse. En ny dom fra Vestre Landsret viser, at der ikke ses med milde øjne på den slags, og at der ikke gives rabat på bøden selv i førstegangstilfælde.

Den pågældende sag handlede om en selvstændig inden for byggebranchen, der i september 2013 – altså ni måneder efter reglernes ikrafttræden – var blevet stoppet i sin varebil, som ikke var mærket med oplysninger af nogen som helst art. Dette skyldtes ifølge ham selv rent dovenskab. Umiddelbart efter kontrolbesøget sørgede han dog for at få de pågældende oplysninger sat på bilen.

Selvom bygmesteren erkendte sig skyldig, ville han ikke umiddelbart betale en bøde på DKK 5.000 for overtrædelse af reglerne. Ved byretten fik han da også medhold, idet retten fastsatte bøden til DKK 2.000, fordi der var tale om et førstegangstilfælde, og fordi det ud fra bilens nummerplade var muligt at identificere denne.

SKAT ankede imidlertid dommen til Vestre Landsret, der fastslog, at bøden skulle fastsættes til DKK 5.000, da det af lovens forarbejder tydeligt fremgår, at dette skal være normalbøden selv i førstegangstilfælde.

SKAT har tidligere oplyst, at de i anden-, tredje- og fjerdegangstilfælde nedlægger påstand om bøder på henholdsvis DKK 10.000, DKK 15.000 og DKK 22.500 De nævnte bøder gælder pr. bil. Bøderne – og eventuelle sagsomkostninger – er ikke fradragsberettigede.

Nyt styresignal fra SKAT omkring momsfradrag i holdingselskaber

Skat har på baggrund af en EU-dom fra den 16. juli 2015 ændret praksis og udarbejdet et nyt styresignal vedrørende ”Moms - fradragsret for rådgiveromkostninger ved køb af selskaber”.

Ændringen betyder, at holdingselskaber i visse tilfælde kan få fuldt momsfradrag for omkostninger forbundet med erhvervelse af kapitalandele i datterselskaber.

Afgørende for momsfradrag er, at holdingselskabet efterfølgende leverer momspligtige ydelser til datterselskabet, f.eks. management-fee.

Også i forhold til holdingselskabets øvrige omkostninger, f.eks. revisor og kontorhold, giver styresignalet mulighed for ændret momsfradrag.

Virksomheder, som kunne have fratrukket moms i henhold til det nye styresignal, men ikke har taget fradraget, kan ansøge om genoptagelse af momstilsvar 10 år tilbage i tiden fra dommens afsigelse, dvs. for afgiftsperioder, der er påbegyndt, men ikke udløbet den 16. juli 2005. Frist for tilbagesøgning af momsen er den 16. maj 2016.

Kontakt Visma, hvis jeres virksomhed har brug for hjælp til ansøgningen.

Fravalg af revision – uændret praksis om ugyldighedsgrunde

Visse krav i forbindelse med fravalg af revision er ubetingede ugyldighedsgrunde: vedtagelse herom på en ordinær generalforsamling og oplysning i ledelsespåtegningen året før fravalgets virkning. Derimod er forsyndelser mod kravene om vedtægtsændring, anmeldelse af fravalget samt frameldelse af revisor ikke ubetingede ugyldighedsgrunde.

Nedenfor gengives et citat fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside,www.erst.dk, om fravalg af revision:

"Fravalg af revision kræver, at

  1. fravalg af revision er vedtaget på virksomhedens ordinære generalforsamling,
  2. virksomhedens vedtægter ændres, så de ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, 
    herunder valg af revisor,
  3. det oplyses i ledelsespåtegningen til årsrapporten i dét år, hvor der træffes beslutning om at fravælge revision for de kommende år, at det er besluttet at fravælge revision
  4. ledelsen erklærer i ledelsespåtegningen til årsrapporten for indeværende regnskabsår, at 
    betingelserne for at kunne fravælge revision er opfyldt.  
Virksomheden skal anmelde fravalget af revisor og indsende de tilrettede vedtægter til Erhvervsstyrelsen. Generalforsamlingsprotokollatet skal vedlægges sammen med de ændrede vedtægter”.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at styrelsen efter praksis accepterer fravalget af revisor, uagtet at virksomheden ikke har anmeldt fravalget og ændret vedtægten. I helt særlige situationer vil det dog kunne forekomme, at styrelsen undtagelsesvist og ud fra en konkret vurdering ikke vil kunne anerkende fravalget ved sådanne mangler.

De andre formalia omkring fravalg skal imidlertid ubetinget være opfyldt, jf. ovenfor under punkt 1 og 3. 

Erhvervsstyrelsen har således ikke skærpet praksis omkring fravalg af revision, men denne praksis skal naturligvis ikke føre til, at revisor/virksomheder ”ser igennem fingre” med formalia; de bør altid bringes på plads.

Styrelsen er enig i, at det ikke i sig selv har ugyldighedsvirkning, at der under selskabsoplysninger er oplyst om revisor i en situation, hvor selskabet frivilligt vælger review, udvidet gennemgang eller assistance med opstilling og en godkendt revisors erklæring herom.

Håndværkerfradrag for 2016 og 2017

Håndværkerfradraget er blevet genindført. Der er kommet nye arter, der kan fradrages, nogle er ændret og andre er bortfaldet. Nogle vil kalde det et mere ” grønt” fradrag, og skillelinjen mellem hushjælp og håndværkerhjælp er blevet mere skarp.

Loftet for fradrag bliver fra næste år hævet med DKK 3.000 til DKK 18.000 pr. person, men i modsætning til det nuværende bliver der tale om et sammensat fradrag. Udgifter til hushjælp kan fremover kun fradrages med op til DKK 6.000 pr. år pr. person, mens udgifter til håndværksarbejde kan fradrages med op til DKK 12.000 pr. år pr. person. Det er fortsat kun udgifter til arbejdsløn inklusive moms, der kan fradrages.

Når det gælder arten af de arbejder, der berettiger til fradrag, kommer der ifølge den offentliggjorte aftale 11 nye typer på positivlisten. Til gengæld er der andre, der forsvinder, mens noget er uændret.

De nye

  1. Reparation og forbedring af skorstene
  2. Afmontering af brændeovne
  3. Installation af intelligente bygningsinstallationer
  4. Solafskærmning af vinduer og glasdøre
  5. Installation af luft-til-luft varmepumper
  6. Udgifter til rådgivning om energiforbedringer
  7. Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse
  8. Lægning af vandgennemtrængelige belægninger i indkørsel mv.
  9. Fjernelse af bygningsdele, der indeholder asbest
  10. Installation af ladestik til el-biler
  11. Udgifter ved tilslutning til bredbånd

Det uændrede

I forhold til boligens ydre rammer kan der også fremover opnås fradrag for udgifter til udskiftning af ruder, vinduer og døre samt til udvendigt malerarbejde, dog ikke maling af tag. Der kan også opnås fradrag for udgifter til installation af solfangere, solceller og til husstandsvindmøller.

Når det gælder hushjælpen, kan der også i 2016 og 2017 opnås fradrag for udgifter til rengøring, vinduespudsning, børnepasning og til hjælp i haven, men altså med et loft på DKK 6.000 pr. år pr. person. I gennemsnit DKK 1.000 om måneden for et ægtepar.

Det bortfalder

Udgifter til reparation eller fornyelse af køkken og bad kan fra nytår ikke længere fradrages. Det samme gælder udgifter til gulvarbejder og udgifter til indvendigt maler- og tapetserarbejde.

Højesteretsdom vedr. moms på udlån af medarbejdere

Højesteret har stadfæstet en dom fra landsretten, hvori det bliver slået fast, at udlån af medarbejdere er momspligtig aktivitet, og derfor skal der betales moms heraf.

Det er uden betydning, om der er en fortjeneste på udlånet, ligesom det heller ikke har nogen betydning, hvorledes vederlag for udlejningen bliver betalt.

Dette gælder derfor også almindeligt udlån mellem koncernforbundne selskaber – husk, at der skal udstedes en faktura med moms.