Vismas aktuelle nyheder inden for økonomi - Q2, 2016

Nyhederne er en samling af de mest aktuelle ændringer, frister og informationer til alt fra den lille iværksætter til den store internationale koncern fra Q2 - 2016.

Indlevering af selskabsselvangivelser

I forbindelse med indførelsen af den nye digitale løsning hos SKAT for indlevering af selskabsselvangivelser sidste år forlængede SKAT fristen for indlevering af selskabsselvangivelser for indkomståret 2014 til den 1. september 2015 (denne blev dog senere forlænget til den 6. september 2015).

For indkomståret 2015 med normal indleveringsfrist 6 måneder efter indkomstårets udløb, hvilket for de fleste selskaber vil være den 30. juni 2016, har SKAT i lighed med sidste år forlænget fristen til den 1. september 2016.

Ved udarbejdelsen af selskabsselvangivelserne for indkomståret 2015 vil vi anbefale, at virksomhederne kontrollerer, hvorvidt underskudsfordelingen fortsat er korrekt.

Ny revisorlov

I vores blogindlæg den 9. februar 2016 fortalte vi, hvad den nye revisorlov vil betyde for din virksomhed. Vi vil her kort skitsere indholdet:

  • 385 selskaber inden for de såkaldte PIE (Public Interest Entities) vil blive påvirket af ændringerne i første omgang
  • Dette betyder bl.a., at skillelinjen imellem revision og rådgivning fremover vil være skarpere
  • Øvrige selskaber vil ikke blive berørt i første omgang – det forventes dog, at der kan komme en afsmittende effekt
  • I mindre selskaber skal ledelsen være opmærksom på reglerne vedrørende revision kontra udvidet gennemgang samt fravalg af revisionspligt

Læs blogindlægget om den nye revisorlov, af administrerende direktør June Mejlgaard Jensen

Feriepengeforpligtelse for direktører

P.t. er det højsæson for udarbejdelse af årsrapporter for selskaber. I den forbindelse vil følgende spørgsmål ofte melde sig:

  • Hvilken metode skal der bruges til afsættelse af feriepengeforpligtelse?
  • Skal der afsættes feriepenge til selskabets direktør?

Som hovedregel vil vi anbefale, at der afsættes feriepenge til selskabets direktør, hvis denne har ret til ferie i henhold til ferielovens bestemmelser eller har ret til ferie ifølge sin direktørkontrakt. Det vil dog også komme på tale at afsætte feriepenge, hvis direktøren normalt afholder ferie i lighed med selskabets øvrige ansatte. Det samme vil være gældende, hvis direktøren er lig med hovedaktionæren.

Skattemæssigt har selskabet mulighed for at fratrække hensættelsen i det år, hvor selskabets ansatte og selskabets direktør optjener retten til feriepengene. Dette er den mest anvendte metode, da selskabet ellers vil fratrække omkostningen i det år, hvor ferien bliver afholdt / udbetalt.

Iværksætterselskaber: fordele og ulemper

Med et iværksætterselskab kan man oprette et selskab for 1 kr.

Påtænker man at starte firma, kan man vælge at organisere sig som enkeltmandsvirksomhed eller i en selskabsform.

Ved en enkeltmandsvirksomhed hæfter man som person for et eventuelt tab i sin virksomhed og også for erstatninger og andre krav, der er rettet mod virksomheden.

Ved at oprette et selskab er det i de fleste tilfælde selskabet, der hæfter for et eventuelt tab. Man vil miste værdierne i selskabet, men den personlige formue vil ofte ikke blive berørt.

IVS er et mini ApS

Et IVS kan stiftes med en selskabskapital på mellem 1 kr. og 49.999 kr. Selskabet skal herefter opbygge kapitalen i selskabet ved, at selskabet sparer 25 % af det årlige overskud op, indtil selskabskapitalen og en særlig reserve til det opsparede overskud samlet udgør 50.000 kr. Derefter kan iværksætterselskabet omregistreres til et anpartsselskab (ApS).

Det er væsentligt at understrege, at et IVS er underlagt fuldstændig de samme krav til bogføring, regnskabsaflæggelse og skatteregnskab som de fleste andre selskaber. Et IVS er også omfattet af selskabsloven. 

Der skal således udarbejdes årsregnskab efter årsregnskabslovens krav om regnskabsaflæggelse, indberettes til Selskabsstyrelsen, der skal udarbejdes en opgørelse over selskabets skattepligtige indkomst, og dette skal indberettes til SKAT. Tidsfrister m.m. for dette er de samme som for andre selskaber.

Det er vores oplevelse og erfaring, at en del bliver overrasket over de yderligere krav, der stilles i forhold til, hvis der var tale om en enkeltmandsvirksomhed. Argumentationen for selskabsejerne er ofte, at selskabet har en lille, eller slet ingen aktivitet, eller at det arbejde, som skal laves i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, ikke står i mål til virksomhedens størrelse eller aktivitet. Det skal her fastslås, at ingen af de argumenter kan anvendes for at undgå ovennævnte krav.

Det er derfor vores anbefaling, at når man stifter et IVS, har man på forhånd gjort sig bekendt med disse krav, og man har forholdt sig til, at der ofte skal anvendes professionel hjælp til at løse opgaven med regnskabsaflæggelse m.m. med dertilhørende udgift.

Fordele ved IVS

Der er følgende fordele ved at starte virksomhed som IVS frem for at starte som enkeltmandsvirksomhed:

  • Billig og nem måde at stifte et selskab på
  • Man hæfter ikke med sin personlige formue, hvis man uheldigvis opbygger en ubetalelig gæld i virksomheden
  • Er man to eller flere, der ønsker at starte sammen, er Iværksætterselskabet en bedre ramme end et Interessentskab. I et Interessentskab hæfter alle solidarisk for virksomhedens gæld
  • Det er nemmere at invitere nye partnere med i et IVS

Ulemper ved Iværksætterselskab

Der er følgende ulemper ved at starte virksomhed som Iværksætterselskab frem for at starte som enkeltmandsvirksomhed:

  • Der stilles flere regnskabsmæssige krav, og regnskabet skal offentliggøres
  • Der kan ikke udbetales udbytte, før der er opsparet 50.000 kr. i selskabskapital
  • Man kan som person ikke låne penge af selskabet
  • Et underskud i Iværksætterselskabet kan ikke trækkes fra i den personlige eller ægtefællens skattepligtige indkomst
  • Kunder kræver måske, at der stilles større sikkerhed ved køb af varer


Opgørelse over privatforbruget - hvorfor nu det?

Dette afsnit handler om situationer, hvor privatforbruget er så lavt, at det kan danne grundlag for en forhøjelse.

Privatforbruget er defineret som det beløb, man har til rådighed efter, at der er betalt husleje/termin m.m. Det er med andre ord det, man har anvendt til mad, drikke, ferie, hushold o. lign.

Lavt privatforbrug til at understøtte skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen

Praksis har igennem flere årtier vist, at SKAT skal opfylde visse hovedkrav for at varsle og gennemføre en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse:

Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende, hovedaktionærlønmodtager eller modtager af overførselsindkomster mv., skal SKAT påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst og eventuelt dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til.

Hvis en skattepligtig fysisk person derudover er selvstændigt erhvervsdrivende eller hovedaktionær, skal SKAT endvidere konstatere og begrunde, at bogføring og regnskaber i den selvstændigt drevne virksomhed eller i selskabet er mangelfulde i en sådan grad, at bogføringen og regnskaberne kan tilsidesættes som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den skattepligtige fysiske person.

SKAT skal som led i påvisningen eller sandsynliggørelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det/de indkomstår, hvor en ændring af indkomstansættelsen aktuelt er på tale, endvidere vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det/de foregående indkomstår. Dog forudsat at SKAT kan fremskaffe de fornødne oplysninger til at beregne den skattepligtiges privatforbrug.

Som målestok for et minimum antageligt privatforbrug kan SKAT herefter i stedet henvise til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældssanering. 

En skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen for en skattepligtig juridisk person (selskaber mv.) vil som oftest ske i sammenhæng med en afledt skønsmæssig ændring af den skattepligtige fysiske person, der er selskabets hovedaktionær, og som oftest også er den ansatte direktør i selskabet, idet selskabets forhøjede indkomst anses for udbetalt enten som skattepligtig maskeret udbytte til hovedaktionæren eller som yderligere skattepligtig lønindkomst til den ansatte direktør.

Af hensyn til muligheden for at kunne opgøre et privatforbrug til støtte eller grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, kan SKAT pålægge enhver skattepligtig fysisk person at afgive en formueforklaring, som skal oplyse om indkomstårets formue primo og formue ultimo samt ændringer i formuen, herunder om hovedposter i privatforbruget. Formueforklaringen skal omfatte den person, der ved udgangen af indkomståret var den skattepligtiges samlevende ægtefælle. For hovedaktionærers vedkommende skal formueforklaringen også oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der er indgået i indkomståret mellem selskabet og hovedaktionæren eller dennes ægtefælle.

Dokumentationskrav til handel med private effekter, familielån og gevinster ved spil

I sager, hvor SKAT varsler en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, og dette er begrundet med, at regnskabsgrundlaget tilsidesættes, og at privatforbruget er for lavt, vil den skattepligtige eller dennes rådgiver ofte gøre gældende, at privatforbruget er tilstrækkeligt stort i kraft af skattefrie indtægter ved køb, salg og bytte af private effekter, den afgiftsfrie del af modtaget arv, gaver eller gevinster ved spil, eller i kraft af en skattefri formuetilgang i form af familielån.       

Der stilles samme dokumentationskrav til oplysninger om forhold af betydning for opgørelsen af privatforbruget, som til andre oplysninger ifølge selvangivelsen. Som dokumentation for køb, salg eller bytte af private effekter skal den skattepligtige således typisk kunne fremlægge (eksterne) bilag for købet, salget eller bytteforretningen, og som dokumentation for et familielån skal den skattepligtige typisk kunne dokumentere, at der foreligger lånedokument, og at lånet er udbetalt senest i løbet af det/de aktuelle indkomstår, hvor SKAT har opgjort et lavt privatforbrug, og før SKAT indkaldte regnskabsgrundlaget til kontrol.

Hvis en skattepligtig gør gældende, at et uantageligt lavt eller negativt privatforbrug i et eller flere indkomstår helt eller delvist modsvares af opnåede gevinster ved spil, skal den skattepligtige ikke alene bevise, at den skattepligtige har opnået spillegevinster i det/de pågældende år, men også at den skattepligtige har opnået et nettooverskud ved spil i det/de pågældende år.

De nærmere dokumentationskrav til oplysninger om skattefri indtægter mv. afhænger af oplysningernes betydning for indkomstansættelsen og SKATs mulighed for at kontrollere oplysningerne hos en uafhængig 3. part og beror således på SKATs vurdering i det konkrete tilfælde.

Ekstraordinært lavt privatforbrug som selvstændigt grundlag for ændring efter skøn

Praksis har anerkendt, at selv om SKAT hverken kan påvise formelle eller reelle mangler i den skattepligtiges bogførings- og regnskabsmateriale, vil SKAT alligevel kunne foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis den skattepligtiges privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt, i forhold til den skattepligtiges selvangivne indkomst og bevægelserne i den skattepligtiges formueforhold i løbet af indkomståret.

Konklusion

Overordnet er det væsentligt for os at understrege, at det er af stor betydning, at man har styr på sit bogholderi, og at man har en ordentlig kassefunktion.

Yderligere er det vigtigt, at der findes en ordentlig dokumentation for de transaktioner, der sker ved større økonomiske transaktioner i familien, i form af lån, arv, erstatninger, spillegevinster, salg af inventar o. lign.

Frister for indsendelse af selvangivelser

For indkomståret 2015 er fristen fastsat til 1. september 2016.

Der er endvidere vedtaget en sanktion ved manglende rettidig indberetning af skattemæssige underskud i form af en bøde på 5.000 kroner.

Årsopgørelserne for de pågældende selskaber forventes dannet i slutningen af oktober i kalenderåret efter indkomståret, og ved forskudt indkomstår i kalenderåret efter det kalenderår, som er forskudt.

Frister for indsendelse af selvangivelse for lønmodtager

Personlige skatteoplysninger i skattemappen indsamles fra 1. januar og frem. De kommer ind i skattemappen løbende.

Årsopgørelsen for 2015 er klar pr. 14. marts 2016, hvis man er lønmodtager, og man kan indtaste ændringer til årsopgørelsen frem til 1. maj 2016.

Efter 11. maj kan man få genoptaget sin årsopgørelse, f.eks. hvis man har glemt at indtaste noget.

Frister for indsendelse af selvangivelse for selvstændige erhvervsdrivende

Er du selvstændig, får du i stedet for en årsopgørelse et servicebrev, hvori du kan indtaste ændringer. Indtaster man ændringerne inden 31. marts, kommer årsopgørelsen derefter. Selvstændige kan indtaste ændringer helt frem til 1. juli, og årsopgørelsen kommer – sædvanligvis – med det samme derefter.

Fristen pr. 1. juli gælder også begrænset skattepligtige, udenlandsk indkomst og folk der har anpartsprojekter.

Er du gift med en selvstændig, er din selvangivelsesfrist automatisk også 1. juli.

Fradrag og indtægter, du som regel skal tjekke og rette:

Godtgørelse af elafgift - nye krav til virksomheder

Fra den 1. april 2016 er det et krav for at få godtgjort elafgiften, at fakturaen fra elselskabet også indeholder oplysninger om købers aktuelle CVR- eller SE-nummer.

Det er købers ansvar at oplyse deres CVR-nummer til deres elselskab.

Samme regler gør sig gældende, hvor lejer køber elektricitet af udlejer i forbindelse med den årlige opgørelse af forbrugt elektricitet og elafgift.

Se evt. mere i den juridiske vejledning E.A.4.6.16.2 Dokumentation

Aktuelle nyheder inden for løn og HR

Læs mere om akutelle nyheder inden for løn og HR 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv opdateret på aktuelle nyheder, såsom relevante ændringer i lovgivningen, fakta og vigtige frister.