Visma Services Danmark nyhedsbrev

Breaking news - Visma opkøber i Letland

Visma opkøber den største ERP-leverandør i Letland og udvider i Baltikum

Visma vokser yderligere ind i Østersøregionen gennem det første opkøb i Letland. Visma erhverver alle aktier i FMS Group, som er den førende leverandør inden for ERP (Enterprise Resource Planning) og BI (Business Intelligence) software i Letland med en markedsandel på mere end 30 procent. Dette vil udvide Vismas samlede tilstedeværelse i den baltiske region ganske væsentligt.

Åbner op for nye muligheder i Baltikum

- Købet af FMS er en del af Vismas vækststrategi og vores fokus på ERP- og BI-software. Visma har i længere tid overvejet forskellige vækstmuligheder på det baltiske marked, og vi er meget glade for at have indgået en aftale med FMS. Visma er allerede til stede i Litauen og vi mener, at dette vil åbne op for nye muligheder i regionen fremadrettet. Samtidig er både de nordiske og baltiske regioner tæt forbundet forretningsmæssigt, og fordi landene er medlemmer af EU, mener vi, at det kan udgøre vækstmuligheder da landene også oplever en positiv udvikling i BNP. 

Vores ambition er at skabe yderligere vækst og udnytte Vismas stærke portefølje af produkter og services i Østersøregionen. FMS er et vigtigt opkøb med et stærkt produkt og kundegrundlag samt et yderst kompetent team, siger Øystein Moan, administrerende direktør i Visma.

Del af en stærk nordisk virksomhed

 

- Vi har i en periode været på udkig efter en partner, der kan hjælpe os med at vokse og bidrage med moderne teknologi. På dette grundlag, henvendte vi os til Visma for et stykke tid siden, og vi er meget glade for, at vi nu har været i stand til at færdiggøre aftalen. For FMS er det vigtigt at være en del af en stærk nordisk virksomhed, der kan bidrage til at udvikle FMS i de kommende år. Vores ledelsesteam og alle medarbejdere er meget motiverede ved at blive en del af Visma, udtaler Janis Bergs, administrerende direktør i FMS.