Visma Services Danmark nyhedsbrev

2 x 10 års jubilæum hos Visma

Flere af Vismas medarbejdere har været med næsten siden etableringen i Danmark - og er dagligt stærke kulturbærere både eksternt og internt. Mød to af dem her: Maria Laursen og Benjamin Jahic, der i denne måned fejrer 10 års jubilæum

Maria Laursen - Manager hos Visma1. jubilæum - Maria Laursen

I denne måned er det 10 år siden Maria Laursen, 32, startede i Visma Services Danmark A/S.

Hun er manager i Vismas afdeling ”Shared Services”, der løser regnskabsopgaver for en lang række større private virksomheder i Danmark.

Maria Laursen kommer oprindeligt fra Præstø, hvor hun tog en økonomiuddannelse i en større, dansk supermarkedskæde. Netop nyuddannet ønskede hun at prøve udfordringer af med arbejdet som konsulent og inspireret af et familiemedlem kom Maria Laursen til Visma i 2004.

Fra junior til manager

Maria startede i Visma som junior konsulent og har gennem årene arbejdet sig op i virksomheden. Sideløbende med jobbet som konsulent har hun taget en diplomuddannelse som akademimerkonom på Copenhagen Business Academy i Lyngby.

I 2010 blev hun forfremmet til manager og har i dag det overordnede ansvar for kvalitetssikring og controlling af en række større erhvervskunders regnskaber og økonomistyring, som sikrer Vismas kunder rettidige og valide regnskaber. Herudover er hun ansvarlig for ledelse og procesoptimering internt i sin afdeling.

Benjamin Jahic - Manager hos VismaJubilæum nr. 2 - Benjamin Jahic

14 dage efter Maria Laursen var det 36-årige Benjamin Jahics tur til at fejre sit 10 års jubilæum i Visma.

Benjamin Jahic kom til Visma fra en stilling som regnskabschef hos Choice Hotels, hvor han i tre år var ansvarlig for virksomhedens bogholderi. I 2004 startede han i Visma som økonomikonsulent og har gennem årene arbejdet sig op i virksomheden, hvor han i juli sidste år blev forfremmet fra senior konsulent til manager.

Også tid til HD i Regnskab

Sideløbende med jobbet som konsulent har Benjamin taget en HD i Regnskab fra Syddansk Universitet, som han færdiggjorde i 2007 - og i dag er han manager i ”Shared Services”.

Her er Benjamin ansvarlig for den overordnede kontakt og rådgivning samt for controlling og kvalitetssikring af regnskaber og ekstern rapportering for en række af afdelingens større erhvervskunder. Herudover har han det daglige ansvar for ledelse og kommunikation med medarbejderne samt for effektivisering af de interne processer.

Vi ønsker til lykke til Maria og Benjamin med jubilæet!