Tilføj spørgsmål til en underskrivning og andre nye funktioner


Tilføj spørgsmål til en underskrivning

Som afsender, kan du nu tilføje spørgsmål til en underskriver, når du sender et dokument. Spørgsmålene kan fx omhandle hvilken størrelse arbejdstøj den nyansatte bruger eller noget helt tredje. Spørgsmålene er personlige, så det er kun dig og underskriveren, der kan se dem.

Marker alle bilag som læst på én gang

Som afsender kan du nu give underskrivere mulighed for at markere alle bilag som læst på én gang. Det betyder, at en modtager lynhurtigt kan fuldføre en underskrivning, når han eller hun kender bilagene.

Tilpas kvitteringstekst

Flere har efterspurgt at kunne tilpasse teksten på den e-mail eller SMS, som underskriveren får, når han eller hun har underskrevet et dokument.

Din mening er vigtig for os, så derfor er denne feature nu blevet genindført.

Underskriv på flere sprog

Dine underskrivere kan nu blive guidet på spansk, tysk eller fransk, når de skal underskrive et dokument.

Underskrivningen bruger automatisk browserens standardsprog på knapper og hjælpetekster. Brugeren kan dog altid vælge et andet sprog i menuen.

Visma Addo er en online service leveret af Visma. Vi er Nordeuropas største it-virksomhed med mere end 10.000 medarbejdere og 1.000.000 kunder.

Visma privatlivspolitik

Visma
Nørgaardsvej 32
2800 Kgs. Lyngby

CVR-nr. 29973334