Gå til hovedsiden

Cloud ERP-strategi for små- og mellemstore virksomheder

Næste generations Cloud-baserede ERP-løsninger er så småt ved at lande i Danmark. Læs mere om hvad dette betyder for din eksisterende Visma-løsning.

ERP-branchen er i disse år i en voldsom transformation. Traditionelle on-premise ERP-systemer bliver langsomt, men sikkert, erstattet af nye moderne Cloud-løsninger, der bringer en masse fordele for kunderne, som bl.a. oplever forbedret brugeroplevelse, øget mobilitet og funktionalitet på tværs af enheder, samt væsentlig mindre omkostninger til vedligehold og implementering.

Et skifte kan være en længere proces

For de fleste virksomheder vil en 100 % Cloud-baseret ERP-løsning stadig ligge et stykke ude i fremtiden. Typisk har mange allerede lagt en betragtelig investering i et eksisterende ERP-system med en detaljeret og tilpasset systemunderstøttelse, der passer til virksomhedens behov. Det er derfor usikkert om en udskiftning til et Cloud ERP-system, på kort sigt, vil kunne retfærdiggøre forandringen og tjene investeringen hjem. Der er til gengæld en betragtelig værdi i, at benytte Cloud-tjenester til at sikre øget automatisering i virksomheden og give medarbejdere en enkel adgang til self-service tjenester og mobile apps i den bredere organisation.

I Visma ved vi, at det kan være forbundet med dybe panderynker at ændre på det eksisterende ERP-setup. Derfor har vi netop designet vores Cloud-strategi til små og mellemstore virksomheder, som dels ønsker at fremtidssikre deres ERP-system og dels ønsker at åbne op for mere self-service og herigennem spare ressourcer.

Fremtiden er Visma.net

Før jeg går videre, vil jeg kort introducere Vismas bud på næste generations ERP-system i skyen. Navnet er Visma.net. Visma.net består af en række tjenester, der selvfølgelig virker sammen, men som også kan benyttes med andre etablerede Visma ERP-systemer. Eksempler på Visma.net tjenester er: økonomisystem, logistiksystem, business intelligence, e-faktura, e-betaling, rejseafregning, lønsystem osv. Alle tjenester er baserede på enkle principper og self-service. Det skal være sikkert, nemt og brugervenligt at styre alle processerne i virksomheden.

On-Premise bliver til Hybrid

Vismas Cloudstrategi for eksisterende Visma kunder er et relativt enkelt koncept: Hybrid.
Hybridstrategien betyder, at eksisterende kunder, på eksempelvis Visma Business eller Visma Mamut, kan tilføje og sømløst benytte Visma.net tjenester i samspil med deres eksisterende on-premise (eller hostede) Visma løsninger. Dette betyder at en Visma Business eller Visma Mamut kunde kan udvide deres nuværende løsning med eksempelvis Cloud-baseret workflow eller rejseafregningssystem.

Traditionelt har Vismas systemer været målrettet de professionelle brugere i virksomheden. Typisk økonomifunktionen. Dette ændres ligeledes med hybrid-strategien. Visma anbefaler, at kunder begynder med at se på nye Cloud-tjenester, der fjerner manuelle arbejdsgange (eksempelvis e-faktura eller godkendelser) eller mindsker spildtid hos mange brugere i organisationen (eksempelvis elektronisk rejseafregning eller rapporter).

Udskiftning af selve økonomisystem vil derfor ofte ikke være førstevalg, da der typisk opnås større fordele ved at benytte de omkringliggende tjenester. Fordelen med hybrid-tilgangen er, at selve økonomisystemet for de professionelle bruger, kan udskiftes på et senere tidspunkt. Dette vel og mærke uden at påvirke de mange selvbetjeningsbrugere via cloud-tjenesterne. De nye Cloud-tjenester bliver således nogle effektive og uundværlige add-ons til den eksisterende ERP-løsning.

Værdien af de nye Cloud-tjenester fra Visma vil være forskellig fra tjeneste til tjeneste og kunde til kunde. Det er derfor nødvendigt at tage dialogen med din Visma partner eller Visma kundeansvarlige, således at I kan planlægge en hybrid-strategi for netop din virksomhed.

Vi holder dig opdateret

Følg med her på Visma Blog’en for seneste nyt omkring Cloud-tjenester, Visma.net og hybrid-strategi og kontakt selvfølgelig gerne Visma, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om Cloud-løsninger fra Visma.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.