Gå til hovedsiden

Den fællesoffentlige brugertest

I mange år er der blevet arbejdet på at gøre bevidstheden omkring UX (user experience design) større på chefgangene i det offentlige. Det har nu båret frugt, og det foreløbige resultat hedder ”den fællesoffentlige brugertest”.

Med den, tager de offentlige institutioner et stort skridt i en mere bruger-centrisk retning, og overhaler rigtig mange private virksomheder indenom.

Den fællesoffentlige brugertest er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og KL, og har til formål at sikre at obligatoriske borgerhenvendte løsninger har et vist minimumsniveau af brugervenlighed. Testen er opbygget som en ”eksamenstest” hvor en løsning skal bestå tre kriterier på tilfredsstillende vis for at bestå – dumpes bare ét kriterie, dumper løsningen.

Minimumskrav til beståelse af brugerteste

  • Gennemførelse:
    80 % af testpersonerne skal kunne gennemføre relevante opgaver i selvbetjeningsløsningen
  • Minimum af spild:
    1) 80 % af testpersonerne må ikke opleve en kritisk fejl. En kritisk fejl er en fejl, som:
    2) Testpersonen ikke selv kan rette og derfor skal søge hjælp uden for løsningen
    En fejl der betyder, at formålet med løsningen ikke er opnået på trods af, at løsningen er gennemfør
  • Brugertilfredshed:
    Den samlede brugertilfredshed skal være minimum 4 på en skal fra 1-5, hvor 5 er det bedste. Tilfredsheden opgøres som et gennemsnit af alle testpersoners svar på brugertestens spørgsmål

Testen er ikke en erstatning for den traditionelle tænke-højt test, og resultatet af den fællesoffentlige brugertest er heller ikke en rapport med problemområder og forbedringsforslag, men derimod et slags eksamensbevis, hvor der står om man har bestået testen eller ej. Testen skal derfor afholdes når løsningen er færdigudviklet, men inden den går i produktion, altså der testes ikke på prototyper, wireframes, koncepter eller lignende men på den endelige løsning.

Det at en løsning skal bestå en eksamen i brugervenlighed fordrer, at der vil blive stillet krav til en mere bruger-centrisk udvikling, og i fremtiden vil vi se aftaler og kravsspecifikationer, som holder leverandørerne op på, at løsningen skal kunne bestå den fællesoffentlige brugertest. Vigtigheden af at inddrage brugere og UX eksperter i alle faser af et projekt bliver endnu større, og det vil ikke længere være nok at levere en løsning, som lever op til kravene på et udelukkende funktionelt plan.

Brugerinddragelse – det lyder dyrt

At involvere brugere og UX eksperter koster penge kan der ikke være megen tvivl om. Der skal betales lønninger til eksperterne og brugerne skal også kompenseres. Men kigger man derimod på det store billede, så er bruger-centrisk udvikling en rigtig god forretning. At udnytte de kompetencer og fordele, der ligger i at lave wireframes og prototyper som testes på brugerne, inden udviklingen går i gang kan bestemt betale sig – det er trods alt nemmere at ændre noget på en tegning end noget der er programmeret. Der findes adskillige eksempler på, at for hver krone, der investeres i brugerinddragelse giver det hundrede folk igen på sparet tid i udvikling, change requests osv.

Hvem vinder på den fællesoffentlige brugertest?

Det korte svar: det gør vi alle sammen. Vores samfund bliver mere og mere digitaliseret, og som borger skal man kunne foretage flere og flere ting ved hjælp af online selvbetjeningsløsninger. Det er en god gevinst for det offentlige, da de på den måde kan frigive ressourcer til andre opgaver og det er en god gevinst for borgeren, som ikke er afhængig af åbningstider og personlig henvendelse. Men med en digitalisering af Danmark følger også et krav om, at alle skal kunne betjene disse løsninger, og det kan kun lade sig gøre hvis brugervenligheden er i top, og værktøjet til netop dette er den fællesoffentlige brugertest.

Skal vi lave jeres næste fællesoffentlige brugertest?

Afholdelse af en fællesoffentlig brugertest er noget Visma Consulting kan levere til en rigtig god pris således, at de danske skatteydere ikke skal hive flere millioner op af lommen. Vores eksperter har en solid erfaring i brugertest og kan ud over en fællesoffentlig brugertest også udføre en lang række af andre ydelser inden for brugervenlighed.

Du kan se, eller gense, informationsmødet omkring testen på myndighedsnet

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.