Den nye årsregnskabslov 2015

Den 21. maj 2015 vedtog Folketinget en ændring af årsregnskabsloven – den største ændring siden 2001. Lovændringen medfører over 150 ændringer, og det er derfor vigtigt at tage stilling til, hvilken indflydelse ændringerne får.

Baggrunden for ændringerne i den nye årsregnskabslov er:

  • Krævede ændringer ifølge det nye regnskabsdirektiv
  • Lempelsesmuligheder ifølge det nye regnskabsdirektiv
  • Internationalisering af årsregnskabsloven – tilpasning til IFRS

Ikrafttrædelse

Ændringerne træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere med mulighed for førtidsimplementering for regnskabsår, der afsluttes den 31. december 2015 eller senere. Vælger man at førtidsimplementere ændringerne, skal det bemærkes, at alle ændringer skal implementeres. Derudover skal det beskrives i anvendt regnskabspraksis.

Krævede ændringer ifølge det nye regnskabsdirektiv

Der fjernes en række krav i den nuværende lov, som erstattes med nye og for nogles vedkommende tidligere kendte krav, såsom oplysning af antal ansatte. Ændringerne sker som led i maksimumsharmoniseringen, der gør, at der ikke kan kræves flere oplysninger i regnskabet, end de krav der følger af det nye regnskabsdirektiv.

Lempelsesmuligheder ifølge det nye regnskabsdirektiv

Overordnet kan de væsentligste lempelsesmuligheder listes i følgende punkter:

  • Som en del af regnskabsklasse B bliver der indført en ny type virksomhed – de såkaldte mikrovirksomheder. Disse virksomheder bliver fritaget for en del regnskabskrav.
  • Størrelsesgrænserne i regnskabsklasse B og regnskabsklasse C-mellem bliver forhøjet. Bemærk, at dette vil påvirke grænsen for, hvornår der skal udarbejdes koncernregnskab.
  • Der er indført en ny måde at opgøre nettoomsætningen på.
  • Ændringer til de nuværende regnskabsskemaer.

Internationalisering af årsregnskabsloven – tilpasning til IFRS

Siden årsregnskabsloven fra 2001 er der opstået et stigende antal forskelle imellem årsregnskabsloven og IFRS. Det er derfor blevet besluttet at tilpasse den nye årsregnskabslov til IFRS og at gøre tilpasningen mere dynamisk til fremtidige IFRS-ændringer. Der er blandt andet sket en tilpasning inden for indregning og måling samt oplysningskrav.

Fremover vil det være de til enhver tid gældende IFRS-standarder, der skal anvendes som fortolkningsgrundlag ved tvivlsspørgsmål. Angiver årsregnskabsloven dog en specifik behandling, kan IFRS ikke anvendes som fortolkning for at gøre noget andet.

Da det er muligt at førtidsimplementere ændringerne i årsregnskabsloven, er det anbefalelsesværdigt at sætte sig ind i ændringerne allerede nu. For nogle virksomheder vil være relevant at anvende den nye årsregnskabslov tidligere end 2016. For de virksomheder, hvis regnskabsår begynder den 1. januar 2016 eller senere, kan der være ændringer, der bør implementeres i økonomiafdelingens daglige arbejde allerede fra den 1. januar 2016.

Deltag i morgenmøde den 19. november

Ønsker du at vide med om den nye årsregnskabslov, så deltag i morgenmødet den 19. november i Herlev. På mødet går vi i dybden med udvalgte ændringer i årsregnskabloven, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de områder, der er relevante for jeres virksomhed.

Læs mere og tilmeld dig mødet den 19/11 i Herlev

Tabita er statsautoriseret revisor med deponeret beskikkelse og har mange års erfaring med regnskabsmæssig rådgivning til både små og store virksomheder. I Visma Services Danmark A/S er Tabita leder af afdelingen for regnskabsmæssig rådgivning. Siden december 2016 arbejder Tabita i Azets og er her leder af afdelingen for regnskabsmæssig rådgivning.