Gå til hovedsiden

Derfor blev jeg it-konsulent

Martin Alexander Verup er uddannet kandidat i Informationsteknologi. Han er startet i Visma Consulting i Lyngby som fastansat it-konsulent gennem det et-årige Graduate Program. Her fortæller Martin, hvorfor han valgte at blive it-konsulent og ikke bare “almindelig” udvikler, samt hvilke tanker, han gjorde sig før han søgte stillingen som Graduate.

Martin Alexander Verup er uddannet kandidat i Informationsteknologi. Han er startet i Visma Consulting i Lyngby som fastansat it-konsulent gennem det et-årige Graduate Program. Her fortæller Martin, hvorfor han valgte at blive it-konsulent og ikke bare “almindelig” udvikler, samt hvilke tanker, han gjorde sig før han søgte stillingen som Graduate.

Da min uddannelse nærmede sig sin afslutning, lå det ikke i kortene, at jeg skulle være konsulent. “Hvorfor køre rundt til kunder? Jeg vil bare lave software”, tænkte jeg. Min opfattelse ændrede sig dog, da jeg indså, at det, jeg faktisk godt kunne lide at lave som udvikler, er at finde løsninger på de problemer, jeg bliver stillet over for. Jeg kan godt lide at blive udfordret på min faglighed, og derfor slog det mig, at konsulentbranchen i virkeligheden er et rigtig godt match for én som mig.

Forskelligartede projekter styrker min faglighed

Konsulentrollen giver mig mulighed for at arbejde på flere forskellige projekter. Jeg har det indtryk, at man i andre udviklerjob, sidder med det samme produkt dag ud og dag ind.

Det kan muligvis virke trygt kun at arbejde på ét projekt, som man er fuldstændig inde i, men det at have skiftede projekter – nogle som jeg ikke nødvendigvis selv har udviklet fra bunden – er med til at udvikle mig og min faglighed. Som konsulent bliver jeg ofte stillet over for problemer, som jeg skal finde løsningen på. Projekternes diversitet tvinger mig til hele tiden at sætte mig ind i nye ting. Det styrker min profil og mine kompetencer. Noget, jeg som nysgerrig nyuddannet er meget opmærksom på.

I stedet for at gå død i et projekt, kan jeg nu se frem til skiftende opgaver inden for forskellige områder, med forskellige teknologier, udviklingsmiljøer og værktøjer.

Trænet i at finde løsninger

Siden jeg var ganske ung, har jeg interesseret mig for IT og software. Derfor har det været helt naturligt for mig at beskæftige mig med front-end-udvikling i de job, jeg har haft gennem min studietid. Gennem min uddannelse som ingeniør, har jeg lært at arbejde meget teoretisk med at analysere problemstillinger samt at finde de mest optimale løsninger og bedste værktøjer til en given opgave. Ved at have lært meget bredt om forskellige emner, både indenfor og udenfor mit felt, føler jeg, at mine kompetencer har klædt mig godt på til mit nye liv som konsulent.

Jeg har stået med ansvaret fra start

Som nyuddannet, er Graduate Programmet en oplagt mulighed til at afprøve konsulentrollen. Selvom jeg er ung, blev jeg fastansat konsulent fra dag 1. At stå med ansvaret for et projekt fra start er enormt lærerigt. Jeg vil gå så langt og sige, at det er den perfekte start på erhvervslivet efter studierne. Jeg har fået muligheden for at forme opgaverne efter mit hoved og mine kompetencer. Derved kan jeg benytte netop den viden jeg har fra mine studier, om at finde de bedst mulige løsninger på de problemer, jeg bliver stillet overfor.

En opfordring til nyuddannede softwareudviklere

Jeg ved, at der er andre som mig derude, der måske lige nu står og overvejer, hvad der skal ske efter studiet. I mine øjne burde alle nyuddannede softwareudviklere gøre sig selv den tjeneste at overveje konsulentbranchen. Det er et udfordrende erhverv med skiftende miljøer, som hele tiden gør dig dygtigere og klogere på din faglighed.

Er du nyuddannet kandidat med en it-uddannelse eller er du lige ved at færdiggøre dine studier? Så kunne Vismas It-Graduate Program måske være noget for dig. Vi søger lige nu graduates til opstart i september 2018 – 12 måneder, fuld løn og garanteret fastansættelse. Læs mere om Vismas It-Graduate Program

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.