Mød en graduate

En tryg start som graduate i Visma Consulting

Thorbjørn Reimann-Andersen er uddannet kandidat i medialogi. Han startede som graduate i Visma Consulting, og har i dag været en del af virksomheden i to år. I dette indlæg fortæller Thorbjørn, hvorfor han valgte Visma’s graduate program, samt hvilken betydning hans valg har for ham i dag.

Karrierevej med mange muligheder

Jeg blev færdiguddannet kandidat i medialogi ved Aalborg Universitet i 2015. Da jeg var ved at være færdig med min uddannelse var det vigtigt for mig at komme ind i en virksomhed, hvor jeg kunne udvikle mine faglige kompetencer. Derfor gik jeg benhårdt efter at komme ind i en virksomhed, som havde et graduate program.

Jeg valgte Visma Consulting i Lyngby, fordi der var en utrolig dejlig stemning. Da jeg besøgte stedet til første samtale, var alle jeg mødte meget åbne, både personligt og professionelt. Allerede der følte man sig hjemme.

Derudover lægger graduate programmet stor vægt på at imødekomme den enkelte graduate’s kompetencer og interesser. I Visma Consulting fokuseres der på, at vi selv er med til at lægge vores egen karrierevej. Allerede ved jobsamtalen fortalte jeg, at jeg på længere sigt gerne ville være projektleder. Det betyder også, at mine opgaver dengang og i dag bliver tilrettelagt, så jeg kan arbejde mig i den retning.

Uddannelse i arbejdstiden

Gennem Visma’s graduate program får man som graduate også mulighed for at deltage i en masse workshops ved siden af ens projekter. Jeg deltog blandt andet i en række workshops, hvor vi lærte, hvordan man kan skabe værdi for sine kunder. Gennem graduate programmet har der også været mere tekniske indslag om SCRUM og om de nyeste teknologier, som bl.a. big data og machine learning.

Som graduates fik vi også mulighed for at bruge vores nye viden som ”rigtige konsulenter” på kundeopgaver. Det samspil så jeg som en rigtig stor fordel. Hvis jeg ikke havde haft denne mulighed, havde jeg i stedet været nødt til at bruge min fritid på at videreuddanne mig. Som ny-udklækket graduate synes jeg, at det var rart, at Visma investerede den tid i os. Det gav en stor tryghed og en mulighed for at sparre og stille spørgsmål.

Fra graduate til it-konsulent

I dag har jeg arbejdet i Visma Consulting i to år. Jeg har nu en helt almindelig ansættelse som IT-konsulent og har deltaget i mange projekter. Da graduate programmet sluttede fortsatte jeg på mit projekt og fik en god lønforhøjelse. Visma’s graduate program er nemlig skruet sådan sammen, at man arbejder på “rigtige” projekter fra første dag, og derfor fortsatte jeg på det projekt, jeg var sat på.

Hvorfor vælge Visma Consulting?

Jeg kan anbefale Visma som et arbejdssted for nyuddannede, såvel som erfarne, på baggrund af en lang liste af facetter. Gode løn- og arbejdsforhold, en sundhedsforsikring der er nem at gå til, og spændende projekter er blot nogle af de øverste på listen. I bund og grund, så vil jeg anbefale Visma, fordi det er et rart sted at arbejde. Der er gode kollegaer, søde chefer og en dejlig atmosfære, hvor man altid føler sig hjemme.

Er du nyuddannet kandidat med en it-uddannelse eller er du lige ved at færdiggøre dine studier? Så kunne Visma’s It-graduate program måske være noget for dig – 12 måneder, fuld løn og garanteret fastansættelse. Vi søger lige nu It-graduates. Der er kickoff i september 2018, men vi ansætter løbende, så send din ansøgning i dag.

Thorbjørn Reimann-Andersen er konsulent i Visma Consulting og arbejder som Full Stack developer på STAR projektet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Thorbjørn startede som Graduate i 2016 og har nu været på STAR projektet i 2 år. Thorbjørn har en Bachelor i IT fra DTU og en kandidat i Medialogi fra Aalborg Universitet København.
Kontakt Thorbjørn: