Flere muligheder med Visma
Da vi blev en del af Visma-familien sidste år, fik vi samtidig adgang til flere spændende løsninger, som eksempelvis Visma.net Expense (rejseafregningsløsningen, der er integreret til Visma Løn) og Visma EasyCruit (eRekrutteringsløsningen, der forenkler og effektiviserer rekrutteringsprocessen) og Visma Talent Management Cloud, der er baseret på SABA.
Kundeuniverset Community er blevet godt modtaget
Vi lancerede et nyt kundeunivers Visma Community, der erstattede den gamle kundeportal MitBluegarden. Det var nyt for både jer og os, men vi synes, vi er kommet rigtig godt fra start. Vi kan se, vores artikler bliver læst, og I søger ivrigt efter mere viden, Vi vil fortsat gøre vores bedste for at sikre, at indholdet, vi deler med jer, er relevant og let at finde. Vi kan med glæde konstatere, at Communitys Idébank også er taget godt imod.
Vi har nu stort set alle kunder om bord på Community, og ser frem til den dag, alle kunder også er aktive brugere.
Hvad fyldte for os og jer i årets første kvartaler?
For os og jer har GDPR fyldt meget i foråret 2018. Vi fik sendt databehandleraftaler ud til jer, som I underskrev via Visma Addo. Vi har været imponeret over jeres feedback og taknemmelighed over forløbet, og med få undtagelser oplevede alle kunder et smidigt forløb.
Med januar kom lanceringen af vores app til Visma HR , som en stor del af vores Visma HR-kunder bruger i dag.
SKATs bekendtgørelse om, at efterreguleringer skal ske i den periode, som reguleringen vedrører, fik vores udviklingsteam på overarbejde. Vi fik som det eneste lønhus på markedet styr på denne opgave på rekordtid og havde overraskende få tilretninger bagefter, og det er jeg særligt stolt af.
I maj lancerede vi en ny sikkerhedspakke, der rummer en række sikkerhedstiltag. Tiltagene imødekommer de øgede krav til kontrol og dokumentation for håndtering af data i virksomheder; ISO27001-sikkerhedscertificering, validering af personfølsomme oplysninger med vores nye CPR-nummeropslag og reduceret udveksling af personfølsomme oplysninger med NemKontobaserede lønudbetalinger.
Og apropos håndtering af de personfølsomme data, så er lønsystemet sat op til automatisk at håndtere sletteregler fra GDPR og Bogføringsloven, så dit arbejde med at vedligeholde data er gjort enkelt og let; et tiltag vi allerede har fået meget ros for.
Fortsat fokus på vores kunders viden & udvikling
Vores kundeseminarer i maj var fuldt bookede. Vi fik afprøvet en ny måde at afvikle seminarerne på, og I tog godt imod de nye takter.
Desuden gennemfører vi henover sommeren en kundeundersøgelse, der skal kortlægge vores indsatsområder for andet halvår af 2018 – så hermed en direkte opfordring fra mig til jer, om at bruge de ca. 5 minutter det tager at gennemføre undersøgelsen, så vi får så mange kvalitative svar ind til brug for vores videre fokus.
Og ellers her på falderebet til den kommende sommerferieperiode et ønske om en god og solrig sommer til alle…
Venlig hilsen
Monika Juul Henriksen
Adm. direktør Visma Enterprise
Da forfatteren af artiklen, Andreas Villumsen, ikke længere er ansat hos Visma Enterprise, bedes du kontakte Rikke Bundgaard, hvis du har spørgsmål til indholdet af artiklen.