Gå til hovedsiden

Fagligheden i førersædet

Det er jo netop det, der er interessant. Hvad er det, vi vælger skal være drivende i vores virksomheder, i vores arbejdsliv? Vi er selvfølgelig som virksomhed til for at skabe noget, mens vi tjener penge. Men hvad vil vi være kendt for? Hvad indretter vi os efter i det daglige? Hvad er strategien – hvor adskiller vi os fra de andre? Skal vi have produkter på hylden – skal vi gentage successer eller lave nyt?

Vi laver for det meste nye skræddersyede løsninger til kunder med specielle behov i det offentlige og indenfor liv og pension. Og i dette marked er domænekendskab, samarbejdsevne og netop fagligheden nogle af de vigtigste kompetencer. Så mon ikke det er en ide for os at være de fagligt stærke?

I Visma Consulting har vi organiseret os efter denne ide. Vi har identificeret de områder af fagligheden, som passer til os – som vi satser på – og defineret faggrupper ud fra dette. Emnerne er Arkitektur (altså indenfor software), UX (user experience), Test, .Net, Java, Forretningsanalyse, Database og infrastruktur, Proces- og projektledelse.

Det er ganske mange emner, men vores virksomhed laver jo også løsninger, som typisk er domænevidens-tunge, involverer back-end og integrerer til adskillige systemer. Så vi skal kunne meget af hvert.

Succes med faglighed – ildsjæle og sammenhæng

For at dette kan lade sig gøre, skal man ville det og organisere sig efter det. Men frem for alt skal man have fat i de rigtige folk. Altså dem der brænder så meget for det, at de sætter ild til dem omkring dem. Jeg sidder lykkeligvis i det daglige med dette arbejde og en flok udpegede ildsjæle – og det er sjovt.

Vi tror dog ikke, at det virker med en nørdet, navlebeskuende faglighed alene. Jeg skriver “alene”, for faktisk synes jeg, at nørderi er ret interessant og gavnligt. Men det handler i et videre perspektiv om sammenhængen mellem fagligheden og resten af virksomhedens aktiviteter. For det er bare sjovere at være i et firma, hvor man forsøger at sælge noget som medarbejderne rent faktisk behersker, og som vi synes er fagligt interessant. Så sammenhæng helt igennem virksomheden. Fra faggruppe, uddannelse, til projektarbejde – helt ud til salg og marketing. Her er en tegning af de områder vores faggrupper har sammenhæng med:

Så hos os er det f.eks. faggruppelederne og medarbejderne, der blogger – vi skriver om den virkelighed vi oplever – ikke (kun ;-)) hvad marketing gerne ville ønske sig.

H2 bliver for vildt!

Nogle af de temaer der er planlagt i anden halvår 2012 i faggrupperne er f.eks. den agile vinkel på udviklingsprocessen og Cloud på alle fronter. Vi har jo længe arbejdet efter en agil udviklingsproces – i vores tilfælde Scrum, men i den sammenhæng er der jo udfordringer på flere fronter. Deriblandt arkitekturarbejdets placering i udviklingsprocessen, så agil eller lean arkitektur glæder vi os til at gå i dybden med og skrive om, bl.a. her på bloggen. Cloud er jo faktisk snart ved at blive en commodity, og egentlig ikke så interessant som en ny hypet ting. Næ, vi er på vej derhen, hvor det rent faktisk kan bruges til noget, og kan fungere – også for offentlige kunder. Microsoft har også gang i rigtig spændende ting på Azure fronten – og vi er med.

Det er ikke en kedelig branche, vi er i, og det bliver et rigtigt spændende fagligt halvår 2012 – God sommer!

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.