Hvad er forskellen på regnskab og økonomistyring?

Hvad er forskellen på regnskab og økonomistyring?

Størstedelen af registrerede virksomheder i Danmark er små og mellemstore virksomheder, og en del drives af en ejerleder, der typisk har mange kasketter på, og varetager en række administrative opgaver selv.

Når det kommer til virksomhedens økonomi betyder det desværre ofte, at virksomheden nøjes med at udarbejde de obligatoriske regnskaber, mens opgaver, der ellers kan hjælpe ejerlederen med at få overblik over virksomhedens økonomi og styre denne i en succesfuld retning bliver nedprioriteret.

Mange er i tvivl om, hvad økonomistyring indebærer, og hvorfor det ikke er nok at lave regnskabet. I artiklen her tager vi det helt ned på jorden og forklarer, hvad forskellen er på regnskabet og økonomistyringen, og hvad virksomheden bruger det til.

Helt kort: I regnskabet kigger man på historiske data. I økonomistyringen kigger man på planlægningen af fremtidens økonomi.

Hvad er et regnskab?

I et regnskab kigger man på, hvordan det er gået med virksomheden i en bestemt periode, f.eks. det foregående år, et bestemt kvartal eller halvår.

Regnskabet bliver formidlet i en rapport, hvor virksomheden opgør:

  1. Hvad virksomheden har haft af indtægter og udgifter
  2. Hvordan det går med virksomhedens økonomi.

Disse oplysninger bliver formidlet i:

  • En resultatopgørelse
  • En balance over aktiver og passiver
  • noter

Skal man lave regnskaber?

Alle virksomheder skal udarbejde et årsregnskab – det er et lovkrav.

Selskaber skal desuden indsende årsregnskabet til Erhvervsstyrelsen. Kravene til årsregnskabet afhænger af virksomhedens type og størrelse.

Kvartals- og halvårsregnskaber er ikke obligatoriske, men er gode at lave til internt brug. De giver ledelsen et godt overblik over virksomhedens økonomi, og kan bruges i økonomistyringen (vi kommer tilbage til økonomistyring om lidt).

Gratis guide til regnskabsafdelingen – hvem gør hvad og hvornår?

Hvem læser regnskabet?

Det lovpligtige årsregnskab er typisk rettet mod personer uden for virksomheden, f.eks. investorer, offentlige myndigheder, samarbejdspartnere, banker, medarbejdere og potentielle kunder, der har interesse i (og ret til) at vide, hvordan virksomheden klarer sig fra et økonomisk perspektiv.

Hvad er økonomistyring?

Hvor regnskabet er en rapport over tidligere begivenheder, er økonomistyringen er forsøg på at forudse fremtiden.

Et regnskab kan ikke fortælle dig, hvordan du forbedrer den finansielle tilstand i virksomheden, hvad der skal til, for at virksomheden vækster, eller hvor hurtigt I omsætter varerne. Her skal andre værktøjer til – værktøjer der under ét kaldes ’økonomistyring’.

Budgetter, forecasts og beregninger er nogle af grundpillerne og en forudsætning for en succesfuld økonomistyring.

De 4 søjler i økonomistyringen

Aktivitetsstyring

Hvordan tilpasser du virksomhedens produkter til markedet og hvordan sikrer du, at virksomhedens marked udnyttes optimalt ved at udvikle, udvælge og tilpasse de produkter, der giver størst indtjening?

Kapacitetsstyring

Hvor effektivt udnytter I jeres ressourcer? Hvor kan I optimere, så I nedbringer udgifter i forbindelse med driften og øger fortjenesten?

Likviditetsstyring

Hvad har I af likvide midler nu og om tre måneder? Og hvordan skal I bruge det cash flow på kort sigt til at skabe økonomiske fordele?

Finansstyring

Hvad har I af kapital om et år? Og hvordan kan I på lang sigt udnytte virksomhedens kapital til at opnå højere markedsandele eller reduktion af omkostninger? Er det et opkøb eller indkøb af et nyt samlebånd, der skal til?

Ligegyldigt hvilke af ovenstående spørgsmål, du stiller, og hvilken indgangsvinkel du tager på økonomistyringen, er budgetter og nøgletal alfa og omega.

Gratis guide til regnskabsafdelingen – hvem gør hvad og hvornår?

Budgetter

Driftsbudgettet giver et overblik over, hvad virksomheden kan forvente af indtægter og udgifter hen over en kommende periode. I likviditetsbudgettet har man fokus på cash flowet – hvad har virksomheden reelt af likvide midler på kontoen nu og i de kommende måneder.

Et godt overblik over pengene på bankkontoen gør det nemmere for dig at planlægge større projekter, anlæg, indkøb, samt forhandle betalingsaftaler med dine kunder. Har du råd til at give den store kunde løbende måned 90 dages betalingsfrist, og har du råd til at lade være? Det er altid en svær beslutning, men det opdaterede likviditetsbudget kan hjælpe dig med at træffe den beslutning, der er sundest for forretningen.

Nøgletal

Nøgletallene giver en beskrivelse af virksomhedens tilstand. De fortæller f.eks. hvor hurtigt I omsætter jeres varer, hvor høj fortjeneste I har på jeres produkter, og hvor meget virksomheden er belånt.

De vigtigste nøgletal er

  • Afkastningsgrad
  • Egenkapitalens forrentning
  • Overskudsgrad
  • Dækningsgrad
  • Soliditetsgrad
  • Aktivernes omsætningshastighed

Mange virksomheder laver desuden interne regnskaber, der giver ledelsen nødvendig viden, når der skal træffes beslutninger i det daglige.

Test: Hvor godt er din virksomhed dækket ind på økonomi- og regnskabsområdet? Tag testen her og få overblikket!

Bogføring, budgettering, analyse og skatteberegning er blot nogle af de opgaver, som alle virksomheder står med – uanset størrelse.

De mange opgaver danner det økonomiske fundament, virksomheden står på og hjælper ledelsen til at træffe de rigtige beslutninger. Det gælder, hvad enten det drejer sig om nyansættelsen i den
lille virksomhed eller ekspansionen af den større.TestMyVisma

Men har din virksomhed egentlig styr på opgaverne? Får I taget hånd om dem – både de løbende og de lejlighedsvise? Eller mangler I tid eller kompetencer?

Tag testen her.

Semir Sirbubalo er leder og erfaren økonomikonsulent i Visma Services Danmark A/S. Semir bistår virksomheder med implementering af nye ERP-systemer, rådgivning og effektivisering af forretningsgange inden for regnskabsfunktionen. Siden december 2016 arbejder Semir i Azets som leder og økonomikonsulent.