Gå til hovedsiden

Hvordan sættes en Google annonce op?

Her får du gode råd til, hvordan du sætter din Google annonce op, og hvordan du bedst bruger søgeord i din markedsføring på Google.

Sæt din Google annonce op
Hvordan sættes en annonce op i Google

Jeg har i indlægget hvorfor annoncere i søgemaskiner som Google, gennemgået de mange fordele ved at bruge Google til at markedsføre sin virksomhed. I dette indlæg, vil jeg se nærmere på, hvordan en Google annonce sættes op, og hvordan du skal bruge søgeord i din markedsføring på Google.

Det skal du være opmærksom på

Søgemaskinemarkedsføring, som en annonce i Google er, er en fleksibel og effektiv annonceform, hvor du hele tiden har oversigt over dine omkostninger. Før du sætter din første kampagne op, er det imidlertid vigtigt at du gør et godt forarbejde og definerer, hvilke søgeord du ønsker at være tilstede på. Det er også meget vigtigt at opsætte nogle mål om, hvad du ønsker at opnå med annonceringen. Er formålet at drive trafik til din hjemmeside? Ønsker du at sælge et bestemt produkt? eller ønsker du at skaffe flere brugere til din tjeneste?

Jo bedre et forarbejde du laver, desto større effekt vil du få af annonceringen.

Sådan vælger du søgeord

For hvert søgeord du vælger at bruge, sætter du et maksimalt beløb, som du er villig til at betale for et klik. Med dette angiver du, hvor meget du vil betale hver gang nogen klikker på din annonce. Nogle søgeord er vigtigere for din virksomhed end andre, og det vil være vigtigt at lægge et højt nok bud på disse søgeord. På den måde sikre du gode placeringer på disse ord. Du kan derudover øge budene på søgeord, som giver gode resultater, ligesom det tilsvarende er muligt at reducere omkostninger eller reducere den maksimale klikpris, hvis du ikke ser den ønskede effekt af dine annoncer.  

Sådan laver du budgettet for kampagnen

For hver kampagne der sættes op, har du mulighed for at definere, hvor meget du ønsker at bruge pr. dag på den pågældende kampagne. Dette gør at du har god kontrol over, hvor mange penge der bruges hver dag og hver måned.

Du angiver også selv, hvor meget du ønsker at bruge i en given kampagneperiode. Du kan for eksempel definere, hvor meget du ønsker at bruge pr. måned. Angiver du eksempelvis at du ønsker og bruge 50.000 kr. på annoncering i Google i januar måned, så vil dit faktiske budget den måned ikke overstige det angivne beløb.

Kontrollér omkostningerne undervejs

Både månedsbudgettet, dagsbudgettet og maksimalbeløbet pr. klik kan justeres kontinuerligt. Hvis du ser, at annonceringen giver det ønskede resultat, er det muligt at øge budgettet undervejs i annonceperioden. Dette gøres ved at øge månedsbudgettet og/ eller dagsbudgettet.

Hvor stort skal mit budget være?

Det som afgør, hvor mange penge du bruger på annoncering i søgemaskiner defineres ud fra de søgeord du ønsker at byde på.

Opererer du i en branche med mange aktører og høj konkurrence om søgeordene, må du sætte et større budget af til annoncer, end hvis du opererer i en branche med mindre konkurrence.
Hård konkurrence betyder altså højere klikpriser, da der er flere om at byde på søgeordene.

Derudover er det afgørende, hvordan du vælger at målrette din annoncering. Små aktørere kan udfordre annoncørere med store markedsføringsbudgetter ved at byde på centrale ord i forskellige tidsrum eller på forskellige geografiske områder.

Prisen for at annoncere i Google er her kun berørt meget kort, men i det næste indlæg i rækken, vil du kunne læse, hvad det koster at annoncere på Google. Indtil da, kan du med fordel læse Google ændrer kriterierne for søgemaskinerankering. Sådan sikrer du, at din hjemmeside bliver fundet.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.