Gå til hovedsiden

Julehilsen – til alle der køber julegaver online

Visma Software ønsker kunder og samarbejdspartnere en God Jul og et Godt Nytår. Lad os sammen kigge tilbage på året der gik og kigge frem mod året, der kommer.

Mon ikke du har du købt julegaver online i år? Sandsynligvis. Ifølge Dansk e-handelsanalyse vil 52 % af alle danskere købe julegaver online i 2014 (36 % i 2013).

Væksten i online handel giver et godt billede af den udvikling, de fleste danske virksomheder har oplevet i 2014 og de udfordringer (og muligheder) alle erhvervsdrivende vil stå overfor i de kommende år. Den stigende brug af internettet skaber en ny form for konkurrence, øger gennemsigtigheden og skærper kravene til effektivitet. Ligeledes bliver vigtigheden af glade kunder fortsat mere essentiel.

Du skal bruge sociale medier

Google opfandt for et par år siden begrebet Zero Moment of Truth. Dette går i alt sin enkelthed ud på, at mennesker foretager deres valg inden, de står i beslutningssituationen. Denne beslutningsproces foregår online og på eget initiativ via søgninger. Dette stiller store krav til den erhvervsdrivende. Du skal være til stede – altid. Du skal være klar med relevant information på rette tidspunkt lige præcis der, hvor kunden befinder sig. Du skal sætte dit digitale aftryk, og markere din profil i mængden af den kommunikation, dine potentielle kunder eksponeres for.

Hos Visma Software arbejder vi kontinuerligt med tilstedeværelse på nettet. Vores digitale fodaftryk bliver stadigt vigtigere og vigtigere.  Eksempler på vores digitale tilstedeværelse er vores blog (som du læser nu), LinkedIn, Facebook og Twitter (#vismasoftwaredk). Ligeledes har vi etableret et stærkt fællesskab for alle vore kunder – Visma Community. Herudover spiller indirekte kommunikation gennem produktanmeldelser, ratings og eksterne blogs også en væsentlig rolle i vores digitale tilstedeværelse. Alle virksomheder bør forholde sig til, hvorledes de ønsker, at benytte de mange digitale sociale kanaler.

Skab fleksibilitet igennem brug af nye løsninger

Vi forsøger altid, at kommunikere bedst muligt omkring vores portefølje af produkter. For vi har mange – tilpasset ethvert behov. Specielt Cloud-løsninger for såvel små-, mellemstore-, og helt store virksomheder er vores fremtid.

Cloud-løsninger er populære i disse år, og med god grund. Udover nye tekniske og kommercielle modeller, giver løsningerne helt nye muligheder for virksomheden i form af fleksibilitet og skalerbarhed, som er nødvendig for at kunne eksekvere hurtigt på beslutninger og de nye muligheder. Fra at et ERP-system kun kan betjenes af få specialister, kan hele virksomheden nu selv arbejde med udvalgte processer.

Visma Software har i 2014 lanceret flere Cloud-løsninger, og flere kommer til i 2015. Generelt bliver 2015 et rigtigt spændende år, hvad angår Cloud-løsninger. Langt størstedelen af vores nye Cloud-løsninger er så fleksible, at de med fordel kan integreres med det eksisterende visma-økonomisystem.

Når vi selv prædiker cloud, skal vi selvfølgelig også selv leve cloud. Derfor er vi i færd med en transformation fra Microsoft til Google Apps. Ligeledes benytter vi Ducksboards til at præsentere nøgletal på skærme på kontoret. På den måde kan vi i real time holde øje med kampagner, salg og kundeservice og reagere herpå.

Hvad vi gerne vil sige er: Vi glæder os til et spændende 2015 sammen med vores kunder, partnere, leverandører og alle de, som følger os på de sociale medier. Vi ser frem til at styrke vore relationer i det kommende år.

Glædelig Jul og rigtig Godt Nytår.

Mvh Mads & resten af Visma Software-teamet

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.