Gå til hovedsiden

Løn er en alvorlig sag!

LO har iværksat en undersøgelse, som indikerer at der optræder fejl på lønsedlerne hos en række af deres medlemmer.

DR Radioavisen kører i dag historien om, at flere lønmodtagere oplever fejl på deres lønsedler. Indslaget fokuserer på en almindelig lønmodtager, der glemmer at tjekke teksten på lønsedlen.

Radioindslaget refererer til en LO-undersøgelse, der viser, at 50 % af alle lønmodtagere oplever fejl på deres lønsedler i løbet af deres arbejdsliv. Det går begge veje men vi hører selvfølgelig altid om dem, som mangler at få dele af sin løn.

Vanskeligt at håndtere løn

Lønhåndtering er i dag en kompliceret opgave. Årsagen er de mange forskellige regler for beregning af blandt andet sygedagpenge, pension og feriepenge. Dertil kommer de mange overenskomster, som rummer en række kombinationsmuligheder ved beregning af lønnen for virksomhedens forskellige medarbejdere.

Hos Visma er vi meget bevidste om denne kompleksitet. Lønsystemerne i mange danske virksomheder er gearede til at håndtere løn, men kræver løbende opfølgning og ajourført viden blandt andet om de mange forskellige overenskomster, der eksisterer.

Respekt for opgaven

Nogle virksomhedsejere påtager sig selv opgaven med løn, fordi de ved, at der skal være respekt for og tillid til, at opgaven bliver korrekt udført. Men det kan hurtigt blive en vanskelig opgave, da man selv med 5-10 ansatte kan risikere at skulle udbetale løn i henhold til forskellige overenskomster med deres respektive tillæg. Lønudbetaling er en specialitet, som bør varetages af en medarbejder, der kan koncentrere sig om opgaven og således minimere fejl.

Hos os, som håndterer løn for mange virksomheder, store som små har vi op mod 20 kontrolpunkter, som skal tjekkes og signes af, inden lønnen færdigbehandles. Ofte viser outsourcing af lønadministrationen at være en god forretning for vores kunde, fordi både ledelse og medarbejdere kan være trygge ved, at opgaverne foretages udelukkende af lønspecialister. Risikoen for bøder og efterbetalinger er dermed også reduceret til et minimalt niveau.

Uddannelse er vejen frem

Jeg kan kun hilse det velkomment, at fagbevægelsen sætter fokus på fejlene. Vi ønsker nemlig, at løn opprioriteres i den danske uddannelsessektor. En specialiseret uddannelse i løn og administration vil skabe konkrete resultater i form af færre fejl – og dermed større tryghed for både virksomheder og medarbejdere omkring lønudbetalingen. Vi i Visma giver gerne input til et sådant uddannelsesforløb!

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.