Gå til hovedsiden

Mød Andreas som er softwareudvikler i Visma

Jeg arbejder som softwareudvikler og sidder og programmerer og finder fejl, hvis der indrapporteres fejl på et system, så prøver jeg at finde den og give et bud på hvordan den kan rettes.

Hvad er din uddannelses- og
arbejdsmæssige baggrund?

Jeg er uddannet fra Københavns Universitet i datalogi og blev færdig for lidt over halvandet år siden, herefter blev jeg en del af Vismas Graduate Program sidste september.

Hvad havde du af erfaringer inden du begyndte hos Visma?

I løbet af mit studie har jeg været selvstændig og jeg har lavet nogle mobilapps – blandt andet for et firma, hvor jeg lavede en app, som kan hjælpe ordblinde og svagtseende med, at få læst dokumenter op ved at tage billeder af dokumenterne. App’en fungerer blandt andet vha. noget talesyntese og OCR-behandling, som så kan genkende tegnene på billederne og så læse teksten på billedet op.

Hvad laver du hos Visma nu?

 

Hvor sidder du henne nu?

Siden august har jeg siddet hos Patienterstatningen, som er i gang med en større digitaliseringsproces af deres sagsbehandlingssystem, de har over 100 sagsbehandlere, der sidder og bedømmer skader og erstatninger. De har et stort system som er fuldstændig skræddersyet til dem, hvor de sidder og taster en masse informationer ind og de får en masse dokumenter ind udefra som også kommer ind i systemet. Det er enten dokumenter fra borgere, læger eller sygehuse osv. De behandler mange 1000 sager om året og hver sag kan have en stor stak dokumenter tilknyttet, så der er virkelig mange dokumenter at holde styr på.

Deres plan er at fra det nye år skal alt arbejde være digitalt og det er en udfordring fordi hver sag har en stor stak dokumenter tilknyttet- også i forhold til, hvilke sager hver sagsbehandler har. De skal have et overbliksbillede af de forskellige status på sagerne.

Hvad er din rolle i projektet?

Vi har en forretningskonsulent hos os som hedder Esben, han spørger ind til kravene og finder ud af, hvad der skal til for at kunden er tilfreds- det er en løbende proces. Han rapporterer så tilbage til os og siger, at vi skal bruge det og det og så er det vores opgave som softwareudviklere at implementere det. Lige nu sidder vi tre udviklere og udvikler på systemet og på nuværende tidspunkt er der meget nyudvikling og ikke så meget fejlrettelse og det er ret sjovt.

Hvad er din favoritopgave?

Jamen det er nok det der med at kunden har et behov og så skal man prøve at finde den bedste løsning, hvis der er en kompleks forretningslogik, hvordan passer det så ind i det nuværende system, så der kan bygges noget forretningslogik ovenpå og få flettet tingene sammen så de passer ind i systemerne.

Hvad arbejder du på lige nu?

Lige nu arbejder jeg hovedsageligt med nyudvikling, men jeg synes også support og fejlfinding er ret sjovt fordi man så skal grave sig længere og længere ned i systemet for at finde ud af hvor fejlen ligger.

En fejl kan f.eks. være en ekstern webservice der ikke svarer, eller det kan være en mere specifik situation, der ikke er taget højde for i koden da en forretningslogik blev implementeret. Det kan f.eks. være hvis en person taster noget ind i systemet og der kommer en fejlmelding, eller et tegn systemet ikke forstå – det kan være mange ting.

Hvordan er det at arbejde for Visma?

Jeg synes det er sjovt og man kommer ud i mange forskellige projekter, fordi Visma efterhånden har en lang projektportefølje. Så nu arbejder jeg f.eks. hos Patienterstatningen, men tidligere sad jeg hos Sundhedsstyrelsen, der arbejdede jeg på et helt andet slags system, hvor medicinalvirksomheder indrapporterer kliniske forsøg. Jeg lavede noget support på systemet, hvor jeg sad på Vismas kontor i Lyngby og lavede det og nu sidder jeg på kundens kontor.

Det er godt med afveksling i forhold til både at sidde ude hos kunderne, men også på Vismas kontor.

Når du har fri fra arbejde hvad kan du så godt lide at lave?

Jeg har to børn og en kæreste som jeg bruger meget tid sammen med, så spiller jeg lidt guitar og ser rigtig mange serier på HBO og Netflix f.eks. Breaking Bad osv.

Se hvad du har af karrieremuligheder hos Visma

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.