Gå til hovedsiden

Mød en graduate

Plads til uddannelse, udvikling og kæreste som Graduate hos Visma Consulting Roland er graduate i Visma Consulting. Han har læst til Datamatiker og senere til Software Developer på KEA – Københavns Erhvervsakademi. For Roland var der ingen tvivl, da han skulle skifte job; Visma Consulting var stedet han skulle være. Her var der nemlig plads […]

Mød en graduate

Plads til uddannelse, udvikling og kæreste som Graduate hos Visma Consulting

Roland er graduate i Visma Consulting. Han har læst til Datamatiker og senere til Software Developer på KEA – Københavns Erhvervsakademi. For Roland var der ingen tvivl, da han skulle skifte job; Visma Consulting var stedet han skulle være. Her var der nemlig plads til videreuddannelse, høje ambitioner og work life balance.

Høje ambitioner er vejen frem 

Da Roland var færdig med at læse til Software Developer fra KEA – Københavns Erhvervsakademi, var han ikke i tvivl om, at han gerne ville videreuddanne sig. Lige præcis det, har han mulighed for hos Visma Consulting, og derfor var det helt naturligt at søge Vismas graduate program. 

Det var dog ikke helt tilfældigt, at det var lige præcis Vismas graduate program, Roland søgte, da han efter at have arbejdet som juniorudvikler hos en boligportal under sin uddannelse, gerne vil have nye udfordringer. 

“På et tidspunkt, gav det mening at kigge efter noget andet og jeg havde allerede været til åbent hus i 2018 hos Visma Consulting. Jeg så faktisk en af Vismas Graduate annoncer, og tænkte, at nu tager jeg springet og skifter. Og så gik hele processen helt naturligt “

Udfordringer går hånd i hånd med muligheder

At være graduate kan byde på mange nye udfordringer men også muligheder, og det har været meget vigtigt for Roland, da han søgte Vismas graduate program. I Vismas graduate program, er der nemlig plads til udvikling, uddannelse og udfordringer. 

“Det fede ved graduate-programmet er, at man kommer ud og er nye i branchen sammen med andre. Der er mange muligheder for at man kan vælge sin egen vej, hvad enten man vil arbejde med inhouse udvikling eller være ude hos kunden og lave løsninger”

De mange muligheder i Visma Consulting var meget tiltalende for Roland, da de gør det muligt at få lov til at prøve kræfter med nogle forskellige projekter. Visma er en stor organisation, og det åbner op for, at man kan få lov til at prøve kræfter med andre opgaver og projekter. Der er ikke meget, der står i vejen for, at man kan få lov til at prøve noget forskelligt, hvis man finder ud af, at man ikke længere er motiveret i den arbejdsfunktion, man sidder i til dagligt. Dette finder Roland meget tiltalende. 

Som graduate i Visma Consulting er du i gang fra første dag, men du er ikke alene. Du har et sikkerhedsnet og gode kolleger at sparre med. For Roland, er gode kolleger meget vigtigt.

“Jeg vægter højt, at man kan spare med sine kolleger, har mulighed for videreuddannelse og der blevet taget hånd om en, og at man ikke bare bliver kastet ud på dybt vand og får lov til at redde sig selv.“

Worklife Balance 

Det arbejdsmiljø, der har mødt Roland, har været meget positivt, og han har været meget overrasket over den hjælp og sparring, han har mødt, når et projekt er gået i hårdknude, eller det er svært at komme videre. 

“Det er nemt at finde hjælp hos ens kolleger. At have mulighed for hjælp og sparring, vægter jeg meget højt, og det er bestemt det, der også driver mig; at jeg har gode kolleger og der er god energi”

2020 har ikke været et nemt socialt år, alle har været mærket af Corona-restriktionerne, og Vismas 2020 graduate hold er ingen undtagelse. Selvom der har været et begrænset antal sociale arrangementer, har det ikke været helt forgæves. Det er vigtigt at få et godt sammenhold med sine med-graduates, da det styrker ens arbejdsglæde og kompetencer:

“Vi startede ud med en intro-uge, hvor vi fik snakket sammen og lært hinanden at kende. Jeg tror det har været virkelig vigtigt, når man møder hinanden i huset senere, fordi man har lært hinanden at kende på et personligt plan også.“

Roland tilføjer, at han også har været meget spændt på Visma Young Professionals initiativet, selvom det ikke har været en mulighed at afholde et arrangement endnu grundet Corona pandemien. Det er stadig et godt initiativ med fokus på, at unge under 35 år, har mulighed for at lære hinanden at kende uden for arbejdet. 

I Visma bliver der lagt meget vægt på balancen mellem arbejdsliv og fritid, hvilket også betyder noget for Roland, som bruger sin fritid på kvalitetstid med venner og kæreste. 

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.