Gå til hovedsiden

Mød en Graduate

Kasper er uddannet Datamatiker fra Zealand – Sjællands Erhversakademi. Han er landet det helt rigtige sted. For i Visma smelter hans hobby sammen med hans arbejde.

Når fritid og arbejdsliv smelter sammen

Kasper har altid haft flair for IT, så det var oplagt, at han skulle arbejde med lige præcis det. Da han blev graduate i Visma Consulting, vidste han, at han var landet det helt rigtige sted. Her kan han nemlig kombinere sin hobby med sit arbejde.

“Jeg gamer i min fritid, og får helt sikkert det samme dopamin boost, som når jeg koder.  Jeg er rigtig heldig, at mit arbejde også er min hobby. Det er mega fedt, at jeg kan give den gas på en anden måde, fordi det ligger mig meget nært”, fortæller Kasper.

Kasper er graduate i Visma Consulting, og han sidder til dagligt hos kunden, SKAT, hvor han primært sidder med DevOps opgaver og ejendomsvurdering.

Løsninger, der betyder noget

Hos SKAT får Kasper mulighed for at bygge noget op helt fra bunden, og det er lige præcis dét, der gør hverdagen sjov og udfordrende.

“Hos SKAT sidder jeg og bygger hele skelettet op til den kode, vi bruger. Jeg sørger for, at det hele giver mening. Det er næsten som at samle et puslespil. Det brænder jeg virkelig for – at få bygget noget, som andre kan bruge i virkeligheden.”

Visma er kendetegnet ved deres implementerbare løsninger, og der skal ikke meget til at være en stolt medarbejder. Kasper er specielt stolt af det team, han sidder i.

“Jeg er stadig igang med det projekt, som jeg kom på, da jeg startede som graduate. Så jeg er stolt af, hvor meget vi har rykket os i teamet, og hvor langt vi er nået. Vi kommer tættere og tættere på målet, og det er fedt at være en del af.“

Fokus på sammenhold og udvikling

Det er et privilegium at arbejde i en virksomhed, hvor der er fokus på både sammenhold og udvikling. Sammenholdet er det, der holder en motiveret i tider, hvor der kan være rigtig travlt. Sammenholdet er det samme, uanset om du sidder i Visma domicilet eller hos kunden. For Kasper er det især de gode kollegaer, der får ham til at møde glad og motiveret på arbejde:

“Gode kollegaer, ambitionen om at nå målet sammen og det, at man ikke er alene om arbejdet er godt for arbejdsglæden. Man skal ikke være bange for at række ud og spørge om hjælp”.

Initiativ er nøgleordet i din fremtidig karriere

For Kasper er initiativ nøgleordet:

“Tag initiativ. Vær proaktiv. Spørg, lyt og glem ikke LinkedIn. Det er et essentielt værktøj. Det er meget appellerende, at du som søgende rækker ud og er interesseret i det, du søger. Så skiller du dig allerede ud fra mængden.”

Vil du være en del af holdet?

Er du nyuddannet kandidat med en it-uddannelse, eller er du lige ved at færdiggøre dine studier? Så kunne Vismas It-graduate program måske være noget for dig – 24 måneder, fuld løn og garanteret fastansættelse. Vi søger lige nu It-graduates. Der er kickoff i september 2020, men vi ansætter løbende, så send din ansøgning i dag.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.