Gå til hovedsiden

Nøglen til vellykket UX-design

Som UX-designer ved man meget om interaktionsdesign, men uanset, hvor klog man er, skal brugerne inddrages. Hverken UX-designeren eller brugeren sidder alene med facit på det gode interaktionsdesign.

Brugertest i Vismas UX-lab
Brugertest i Vismas UX-lab

Inddragelse af brugere og UX-designere er afgørende, hvis man vil have succes med digitale løsninger. Mange baserer fortsat deres designs på antagelser om slutbrugerne, og inddrager ikke brugere tilstrækkeligt i tilblivelsen. Som UX-designer ved man meget om interaktionsdesign, men uanset hvor klog man er, skal brugerne altid inddrages, for hverken UX-designeren eller slutbrugeren, sidder med facit på designet af den optimale løsning.

Brugere er ikke UX-designere og UX-designere er ikke brugere

Brugere er ikke UX-designere, men man kan spørge dem, hvad de ønsker sig. Dog giver brugerne ofte kun udtryk for behov, som optager dem i forhold til at besvare de spørgsmål de får. Brugere kommer med umiddelbare behov og idéer, men gennemskuer ikke konsekvenserne i helhedsoplevelsen og detaljerne i interaktionsdesignet.

Omvendt er UX-designere ikke brugere, men de kommer med kvalificerede forslag til, hvordan et givet interaktionsdesign skal designes, så det opfylder brugerens behov. Dette gøres gennem antagelser omkring hvem brugeren er, hvad som er bedst for brugeren, best practices, standarder, trends og UX-designerens kvalifikationer. Alt dette giver os ingen garanti for at den kommende løsning er den rigtige for brugeren.

“For at skabe et godt design, skal brugerne inddrages så tidligt i tilblivelsen af produktet som overhovedet muligt. Brugerne skal løbende afprøve løsningen, så UX-designeren kan iagttage brugerenes handlinger og reaktioner”.

Iagttagelse gennem brugertests er essentielt

Den bedste måde at udvikle et interaktionsdesign på, er at iagttage, hvordan brugerne anvender det – f.eks. gennem brugertests. At iagttage brugerne, når de anvender en løsning, giver os viden om alle de ting, som brugerne ikke sætter ord på, når vi taler med dem, men kun opdager ved at iagttage deres handlinger og reaktioner. 

Som UX-designere i Visma tager vi brugerne ind i designprocessen, vi deler vores antagelser og ideer tidligt i processen, og vi gør det både ved at snakke med brugerne, men også ved at iagttage dem. Flere former for brugertest er afgørende for at kunne afprøve vores antagelser. Det er en del af vores agile UX-arbejdsforløb, som giver øget værdi for slutresultatet og minimerer risikoen for uheldige tilbageløb i projekter.

Som UX-designere bliver vi fra tid til anden kontaktet af virksomheder, som har implementeret nye it-systemer, men glemt at inddrage brugerne og UX-designerne i tilblivelsen. Noget kan reddes, men skal man lave god brugervenlighed på efterkrav, skal man være opmærksom på, at kvaliteten ikke bliver den samme, som hvis UX var tænkt ind fra begyndelsen.

Besøg vores User Experience-brugerlab i Kgs. Lyngby

I vores User Experience-brugerlab i Kgs. Lyngby hjælper jeg og mine kollegaer, virksomheder og offentlige institutioner med evalueringer, brugertests, design og rådgivning om brugervenlighed. Vi skaber prototyper i samarbejde med brugerne og forretning, som vi afprøver, forbedrer og udvikler. Er du interesseret i at høre mere om os, og hvordan vi kan hjælpe jeres forretning, så kontakt mig gerne.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.