Gå til hovedsiden

Ny lov om indberetning af feriepenge

Med den nye digitale løsning FeriePenge.dk , skal medarbejdere fra optjeningsåret 2014 digitalt ansøge om at få udbetalt feriepengene. Læs her hvad det har af betydning for dig som arbejdsgiver.

Med den nye digitale løsning FeriePenge.dk, skal medarbejdere fra optjeningsåret 2014 digitalt ansøge om, at få udbetalt feriepengene. Det bliver lettere for medarbejderen at få et overblik over deres feriepenge og feriedage. Det har imidlertid stor betydning for dig som arbejdsgiver.

Den nye løsning gælder for lønmodtagere, der får feriegodtgørelse eller fratræder og har haft ferie med løn. Løsning gælder for optjeningsåret 2014, hvilket betyder du som arbejdsgiver allerede fra den 1. januar 2014, har pligt til at indberette ferieoplysningerne til e-Indkomst.

Hvordan gør du?
Når du skal indberette oplysningerne i e-Indkomst, skal du udfylde en række felter til indberetningen af ferieoplysninger. Du skal blandt andet indberette nettobeløb og antal feriedage. Der er et felt der hedder ”Feriepengeudbetaler”, som skal udfyldes med SE-nummer på virksomheden som udbetaler feriepengene.

Efter du har indberettet ferieoplysninger, vil de automatisk blive sendt videre til FeriePenge.dk. Når din medarbejder søger om at få sine feriepenge udbetalt, vil systemet sende en besked videre til dig som feriepengeudbetaler, der herefter skal udbetale feriepengene direkte til din medarbejder.

Det er dig som arbejdsgiver, der har ansvaret for, at de oplysninger du har oplyst er korrekte. Har du brug for hjælp til indberetningen kan du læse vejledningen fra SKAT.

Undtagelser
For at tage hensyn til medarbejdere der er forudlønnet, er det muligt allerede nu, at indtaste ferieoplysninger for optjeningsåret 2014.

Er din virksomhed medlem af en arbejdsgiverorganisation under DA, og der er indgået en aftale om at benytte feriekort, skal ferieoplysningerne ikke indberettes i e-Indkomst. Hvis dette er tilfældet i din virksomhed, er det i stedet obligatorisk at du indberetter til Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister (ACF).

Kilde: ATP

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.