Gå til hovedsiden

Nyuddannet i job

I februar 2012 blev jeg færdig med min uddannelse som Civilingeniør fra DTU i Lyngby. Jeg gik i få måneder og slappede af oven på alt eksamensstressen, hvorefter jeg begyndte at skrive ansøgninger. En af de første ansøgninger jeg sendte, var til Visma Consulting efter jeg havde set et opslag på internettet om deres ”Nyt Krudt” program. Jeg kendte Visma på forhånd efter de i flere tilfælde havde været ude på mit universitet ved diverse jobmesser. Kort efter jeg havde sendt min ansøgning blev jeg inviteret til første samtale, hvor jeg blev interviewet og fik en introduktion til virksomheden.  Før jeg kom til anden samtale udførte jeg nogle få tests som blev brugt til at evaluere mine færdigheder. Efter anden samtale gik der nogle dage, hvorefter jeg fik den glædelige nyhed at jeg var blevet ansat.

Introforløb

Min første arbejdsdag var cirka to måneder efter jeg blev ansat. Jeg var meget spændt, da jeg kun vidste overordnet hvad der skulle ske. De første to dage gik med at hilse på de andre på Nyt Krudt programmet, generel introduktion til, hvordan forløbet ville være bygget op, rundvisning på hovedkontoret, udlevering af bærbare computere og mobil telefon, samt at møde direktøren og CEO’en som gav en overordnet introduktion til Visma Consulting’s organisation. Introforløbet kom til at løbe over fem uger. Det vekslede mellem introduktion til Visma Consulting, generel introduktion til de forskellige teknologier som bliver brugt og tid på projekter. Vi gennemgik en meget bred introduktion, vi hørte om mange forskellige discipliner der bruges, bl.a. projektstyring, udvikling og test. Ud over de meget konkrete teknologier fik vi også en kort introduktion til taleteknik og, hvordan man skulle interagere med kunder, både til hverdag og når der opstod konflikter.

Onsdag og torsdag i første uge blev også brugt til introduktion, men hvad der var specielt ved de to dage var at det ikke foregik på hovedkontoret, men i stedet foregik det på vores kontor i Oslo. Vi mødtes i lufthavnen tidligt onsdag morgen, hvorefter vi fløj direkte til Oslo. Det meste af turen gik med undervisning, men der var også tid til at slappe lidt af og lærer sine nye kollegaer at kende. Om aftenen var vi ude og spise med de norske Nyt Krudt’ere. Om torsdagen før vi skulle nå vores fly nåede vi også en kort tur op til Holmenkollen for at nyde udsigten.

Allerede i anden uge blev vi tilknyttet et projekt. Lidt under halvdelen af tiden på introduktionsforløbet blev brugt på projekterne.  Der var megen nysgerrighed omkring hvilke projekter vi blev tilknyttet, da dette ville få ret stor indflydelse på hvad vi skulle lave efter introduktionsforløbet var overstået. Markedet udvikler sig konstant og kundernes behov kan ændre sig fra dag til dag. Visma Consulting er rigtig god til at reagere hurtigt på dette, hvilket betød at jeg først vidste, hvilket projekt jeg blev tilknyttet to dage før jeg skulle møde op. Det betød at jeg lige pludselig ikke skulle arbejde på vores hovedkontor, men i stedet skulle sidde ude hos kunden. De første par dage hos kunden gik med at sætte sig ind i deres systemer, samt introduktion til de forskellige miljøer og værktøjer der blev brugt. Efter få dage blev jeg dog sat til at løse opgaver for kunden. De første opgaver omhandlede fejlrettelser i deres nuværende systemer. Ud over at dette var de første timer jeg kunne fakturer til kunden, var det samtidig en god øvelse i at finde ud af, hvordan deres systemer hang sammen og fungerede.

K2

Kort tid efter jeg startede hos kunden skulle et nyt projekt til at starte op. I dette projekt skulle et nyt produkt bruges til at lave brugergrænsefladen. Jeg blev spurgt om jeg ville være med til dette, da der alligevel ikke var nogen der havde arbejdet med det før. Jeg sagde hurtigt ja, da det lød spændende og jeg var ikke bange for nye udfordringer. Produktet der skulle bruges var K2. Jeg havde aldrig hørt om det før og fandt også hurtigt ud af, at det intet havde med bjerget i Pakistan at gøre. K2 udgør en bred vifte af produkter, hvor kun nogle af dem skulle bruges til denne løsning. De to produkter der skulle bruges var Blackpearl og Smartforms. Blackpearl blev brugt til at integrere med forretningslaget og Smartforms blev brugt til, at bygge selve brugergrænsefladen. Det var hovedsageligt Smartforms der er blevet brugt, da det meste af logikken ligger i forretningslaget.

Hvis jeg skal vurdere min start i Visma Consulting har jeg svært ved at se, hvordan det kunne være gået bedre. De første fem uger var hårde, men en rigtig god overgang fra studielivet og over til at arbejde. At både have undervisning og tilknytning til et projekt samtidigt var en god ide, da det gav en blød start på arbejdslivet i stedet for, at blive kastet ud i det med hovedet først.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.