Gå til hovedsiden

Rekruttering – spar på administrationen

Administrationen ved rekruttering kan føles overvældende og uoverskuelig. Læs blogindlægget og få inspiration til, hvordan processen kan blive lettere i din virksomhed. Så får du frigjort ressourcer til de mere strategiske HR-projekter.

paperwork

Administrationen ved rekruttering kan føles overvældende og uoverskuelig: forestil dig, at der i et jobopslag står, at kandidaterne skal sende deres ansøgning til dig.

Der kommer 25-75 emails med vedhæftede ansøgninger og CV’er, som du både skal besvare med et ”Tak for din ansøgning” og herefter læse igennem én for én. Herefter skal kandidaterne opdeles i 1) afslag, 2) måske egnede og 3) samtale. Du skal måske printe eller videresende ansøgningerne til en kollega, og du skal sende afslag til de ikke egnede, henholdende mails til de måske egnede, og så skal der indkaldes til 1. samtale med egnede. Alt dette tager tid, og uden faste procedurer kan der let opstå fejl eller misforståelser.

Derfor giver det god mening enten at have et eget rekrutteringssystem og/eller at outsource den administrative del af rekrutteringen, mens du fokuserer på dine kerneområder.

Med et rekrutteringssystem sender kandidaterne ansøgning og CV via din virksomheds hjemmeside eller en jobportal, hvorefter dokumenterne ryger direkte ind i rekrutteringssystemet. Ansøgerne bliver guidet gennem hele processen. Når den enkelte ansøgning er modtaget, får ansøgeren direkte besked og holdes løbende informeret om rekrutteringsprocessen via emails. Henvendelser fra både egen hjemmeside og jobsider håndteres automatisk, og der udarbejdes et hurtigt overblik over ansøgninger, kandidater og status.

Ved outsourcing vælger du selv, om du vil levere det færdige stillingsopslag, eller om det skal udarbejdes ud fra input fra dig. Stillingen slås op på de jobportaler, du ønsker, med et direkte link til samarbejdspartnerens rekrutteringssystem. De modtager alle ansøgningerne, og på den måde undgår du al administrationen.

Du sikrer en hurtig, professionel og strømlinet rekrutteringsproces med ensartet behandling af alle ansøgere og med standardiserede processer. Det sender et positivt signal og styrker dermed din virksomheds image som en attraktiv arbejdsplads.

Ved outsourcing kan du desuden få professionelle HR-konsulenter til at screene de indkomne ansøgninger og udvælge de kandidater, der kan fortsætte til en samtale. Det er efter aftale med dig, at der sendes afslag til ikke-egnede ansøgere, og at egnede ansøgere inviteres til samtale.

Hvis din virksomhed har behov for det, kan outsourcingfirmaer gennemføre personprofilanalyse og validering, ligesom der kan indhentes referencer efter aftale med dig og kandidaten.

Det anbefales, at du eller en fra din virksomhed tager 2. samtale, da ansatte i virksomheden bedre kan bedømme kemi i forhold til virksomhedskultur.

På denne måde har du hele tiden styr på rekrutteringsprocessen, du undgår administrationen og tager selvfølgelig den endelige beslutning om, hvilken kandidat du ønsker at tilbyde ansættelse.

Få hjælp til at komme videre – Find os på Træfpunkt HR den 30/9 og den 1/10

Du kan også finde os på stand 38 på Træfpunkt HR den 30. september og 1. oktober.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.