Ryd op på dit skrivebord

Ryd op på dit skrivebord!

Når vi taler om et professionelt image, hvor meget betyder vores udseende så egentlig? Meget mere end de fleste af os tror, og vores udseende er ikke kun, hvilket jakkesæt eller hvilken bluse vi tager på; det indbefatter også, hvordan vi agerer på arbejdspladsen og hvordan vores skrivebord ser ud.

I følge en ny undersøgelse foretaget af vikarbureaet, Adecco, så indrømmer et flertal af arbejdsgiverne (57 %), at de dømmer en medarbejder på renholdelse af deres arbejdsplads.

Vi har nok alle erfaring med korte deadlines og stramme tidslinjer, hvilket gør det uoverskueligt også at vedligeholde et ryddeligt arbejdsområde. Men at forsømme din arbejdsstation, kan have negative konsekvenser. Et rent og ryddeligt skrivebord er vigtigt både for dit helbred og dit professionelle image. Vi giver i dette indlæg 5 tips til at holde dit arbejdsområde organiseret.

5 tips til at holde dit skrivebord ryddeligt

  1. Digital opbevaring: Sig farvel til gule post-it sedler og begynd at gemme dine filer og noter i skyen, eksempelvis på dit Google drev. Denne metode kan både være befriende og også en sikkerhed for at dine papirer og noter ikke bliver væk.
  2. Færdiggør dine projekter: Ryd op på dit skrivebord og i dit sind, ved at afslutte dine projekter. Gå efter enten at færdiggøre dine projekter med det samme, eller læg det helt væk i en skuffe eller et skab til du skal bruge det igen.
  3. Fjern distraktioner: Et rodet skrivebord er fyldt med potentielle distraktioner. Ved at fjerne mapper, visitkort, og fedtede Post-it sedler, tillader du dit sind at fokusere mere på igangværende projekter.
  4. Desinficer regelmæssigt: Selv hvis du har et ryddeligt skrivebord, er du stadig nød til at forhindre støv, snavs og samling af madrester. Giv dit skrivebord, telefon, tastatur og skærm en klud en gang om ugen.
  5. Ryd op: Afsæt 5 minutter i slutningen af hver dag til at rydde op på dit skrivebord. Når det bliver en vane, vil et tage endnu kortere tid.

Forbedre hygiejnen med clean desk policy

Mirkobiologen Dr. Charies Gerba fra University of Arizona, har gennemført en undersøgelse af, hvor mange bakterier, der er på og omkring vores skrivebord. Resultatet er skræmmende.  Ved den seneste TEDx præsentation* forklarede han, at vores arbejdsvaner i dag betyder at vi tilbringer længere tid ved skrivebordet, og mange spiser endda deres frokost og mellemmåltider henover tastaturet. Det er en ren baktiebombe, som vi er udsat for 7-8 timer om dagen.

*Spol frem til 6:18 i videoen for at høre Dr. Gerba tale om hygiejne på arbejdspladsen:

Et rent og ryddeligt skrivebord vil give dig mere overskud, ro i sindet og øge din produktivitet. Har du selv nogle tips og tricks? Del dem gerne med os i kommentarfeltet nedenfor. 

 

Dette indlæg er oprindeligt skrevet på engelsk af marketings assistent i Visma Software International, Emily Northway. Du kan læse hendes indlæg “Keep it clean – 5 Tips for a tidy desk” her. 

Stine Mieritz har en bachelor i Virksomhedskommunikation og Erhvervsøkonomi fra Copenhagen Business School og er netop påbegyndt en kandidat i Politisk kommunikation og ledelse. Hos Visma er hun ansat som Marketing assistent hos Visma Software.