Sådan gør du ’søg’ på dit website mere brugervenlig

Mange har heldigvis i dag fået øjnene op for vigtigheden af at have et brugervenligt site, design og navigation. Som brugervenlighedskonsulenter ser vi desværre alt for tit, når vi evaluerer digitale løsninger, at søgefunktionaliteten ikke bliver inkluderet, som en del af brugervenligheden. Der er derimod noget man tager i brug som et komponent i sit CMS system, uden at tænke mere over det. Brugerne i dag er vant til at søge information via Google, og det er derfor naturligt, at de forventer, at søgefunktionen på et website fungerer lige så godt. En søgefunktion som ikke fungerer optimalt forringer brugeroplevelsen markant, så derfor har vi samlet nogle gode råd om brugervenlighed og søgning, du bør være opmærksom på.

Type-ahead suggestion

En af de stærke værktøjer i kassen er at benytte det som hedder ”type-ahead suggestion”. Det fungerer på den måde, at når brugeren begynder at taste, kommer søgemaskinen med forslag til, hvad du kan være i gang med at søge efter. Det gør, at brugerne får den fordel, at de allerede kan se om de skal forvente at finde noget, og forhindre, at de laver stavefejl. Vi kender alle denne form for hjælp/vejledning når vi søger på eksempelvis Google. Vi oplever altid, at brugerne bliver positivt overrasket når søgefunktionen på et website fungerer på samme måde.

type ahead eksempel

Eksempeltekst

Når man viser søgeresultaterne er det selvfølgelig vigtigt, at hver enkelt resultat har en sigende og relevant overskrift, men det er mindst lige så vigtigt, at der er et udsnit af den tekst som søgningen relaterer sig til. På den måde har brugerne muligheden for hurtigt at vurdere om resultatet er relevant. Det er utroligt vigtigt, at teksten som vises indeholder det søgte ord, og man bør som minimum vise så meget tekst, at indholdet giver mening for brugeren.

Eksempel tekst visning

Fremhæv

Når vi leder efter information er vi blevet vant til at ’scanne’ ned gennem indholdet, indtil vi finder noget som er relevant for den kontekst vi befinder os i. For at understøtte denne brugeradfærd, skal man altid fremhæve de søgte ord. Det skal være nemt for øjet at fange sammenhængen mellem det søgte ord og teksten hvori ordet indgår. Brugeren bliver derigennem hurtigt i stand til at vurdere om et resultat er relevant.

søgning-fremhæv-eksempel

Meta-data

Vi ser desværre ofte, at søgeresultater bliver vist med en lang række irrelevant meta-data, så som dato, størrelsen på siden og kilobyte. Vi anbefaler at fjerne alt som ikke er relevant for brugerne for ikke at skabe unødig støj. Derimod skal vi koncentrere os om de relevante informationer, som eksempelvis om et link åbner et PDF dokument, et billede, downloader en fil, så der ikke introduceres overraskende handling for brugeren.

søgning-metadata

Der er skrevet mange bøger og lange artikler omkring, hvordan man laver brugervenlige søgefunktioner, men følger du vores råd er du rigtig godt på vej. Vi er altid parate til at hjælpe med at gøre jeres digitale løsninger mere brugervenlige. Tag kontakt til os, hvis du har spørgsmål om brugervenlighed eller ønsker en gratis evaluering af jeres site.

Læs mere om evalueringen og bestil den her

Nikolaj Aalbæk Jensen works as a UX Consultant in Visma Consulting’s UX team where he helps design and improve the user experience in a variety of projects. He holds a master’s degree in User Experience from Aalborg University Copenhagen and has several years of working experience in the UX industry.
Kontakt Nikolaj Aalbæk: