Gå til hovedsiden

Seks intense og spændende uger

Hvad fik dig til at søge ind i Graduate programmet?

Det lød spændende. Et kort, intensivt forløb med stor vægt på at lære at blive konsulent, tiltalte mig. Jeg kunne også godt lide, at de direkte skrev, at de ville have dygtige kandidater. Og så er der også det internationale perspektiv, plus at det er en spændende branche at være konsulent i.

Hvordan har du oplevet programmet?

Seks intense uger, men utroligt spændende. Visma Consulting har investeret meget tid i programmet. Vi fik mange oplæg fra konsulenterne i huset. Var også en tur i Oslo og mødte nogle fra koncern-toppen. Jeg blev bekræftet i mine forventninger om det internationale perspektiv.

Vi har vekslet mellem undervisning og projekter. Det har været rigtig godt at møde de kolleger, som du skal arbejde sammen med bagefter. Og, meget tidligt i forløbet, få lov at lave nogle konkrete ting. Det er jo det, du gerne vil.

Hvilke opgaver har du haft?

Jeg er udvikler og har arbejdet med IT-sikkerhed i et studiejob. Mine kolleger var gode til at finde opgaver inden for mine kompetencer. Det, jeg ikke havde arbejdet med før, hjalp de mig godt i gang med. Generelt er kollegerne meget hjælpsomme over for nye graduates.

Virksomheden sagde også ja til, at jeg kunne begynde en måned før planlagt. Det betød, at jeg kunne komme med i et nyt projekt fra start af. Det var en supergod start, hvor jeg straks fik lov at bruge mine kompetencer. Jeg har været utrolig glad for at være med i det projekt.

Hvordan er Visma Consulting som arbejdsplads for en ny kandidat?

Kanon arbejdsplads. Der bruges virkelig krudt på at du kommer ind i tingene. De forventer ikke, at du er en mester inden for alle discipliner. Men de forventer, at du kan lære en masse nyt.

Jeg var overrasket over, hvor hurtigt du får lov at være med på et projekt. Det er ret vildt, at du kommer som nyuddannet torsdag, og allerede mandag er du med på holdet. Det er ret imponerende. Jeg var også positivt overrasket over, hvor fleksibel virksomheden er. Flere af vi graduates fik lov at begynde en måned før planlagt.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.