Gå til hovedsiden

Store forventninger til NemVirksomhed

Visma er klar, når SKAT i løbet af de næste 2½ år skal implementere de nye NemVirksomhed initiativer.

I Visma glæder vi os over at Folketinget kort før sommerferien fik vedtaget NemVirksomhed, der skal sætte skub i digitaliseringen og effektiviseringen for Danmarks selvstændige og iværksættere.

Helt konkret indeholder NemVirksomhed tre initiativer:

Integration mellem bank og regnskabssystem
Integration mellem banker og regnskabssystemer har længe været en mulighed for større virksomheder og økonomisystemer, men er i praksis ikke tilgængelig for mindre virksomheder pga. store omkostninger til banken og til dataintegration. Alt i alt en dyr og gammeldags forretningsmodel, som er baseret på en ”beskatning” af udlevering af egen data.

Hos Visma har vi brugt meget energi på at udvikle integrationer til enkelte banker og vi får god feedback fra kunder, som sparer meget tid i hverdagen og opnår bedre gennemsigtighed i økonomien. Vi håber derfor at en standardisering på dette område kraftigt vil reducere prisen for dataintegration betydeligt og samtidig vil gøre integration mellem bank og regnskabssystem tilgængelig for alle.

Definition af en standard kontoplan
Jeg har ofte diskussioner med nordiske kollegaer i Visma, hvor jeg prøver at forklare, hvorfor vi i Danmark ikke har en standard kontoplan. Det er ikke lykkedes endnu. Egen definerede kontoplaner er et komplicerende element uden værdiskabelse.  Der i mod skaber dette risiko for fejl, samt gør det vanskeligere at lave sin årsrapport eller skifte revisor (eller regnskabsprogram…). Visma ønsker ikke at konkurrere om kunderne med vores kontoplan, men i stedet smart funktionalitet og innovation, som hjælper virksomhederne i dagligdagen. Vi hilser derfor initiativet velkommen!

Automatisk afregning af moms og skat
SKAT har allerede teknologien for afregning af moms og skat, som benyttes af virk.dk og større virksomheder. Muligheden for at indlevere data direkte fra regnskabsprogrammet vil gøre det betydeligt enklere for virksomhederne at lave afregningen, ligesom at fejlandelen vil blive reduceret. Visma lancerede allerede i 2012 tilsvarende indrapporteringsløsninger for Visma eAccounting kunder i Norge og Sverige og ser derfor frem til at kunne lave tilsvarende i Danmark.

Som en af Nordens største leverandører af økonomi- og regnskabssystemer har vi hos Visma god erfaring fra lignende initiativer i andre Nordiske markeder og vi deltager også i dialogen med SKAT og flere banker. Vi ser derfor frem til at dele erfaringer og diskutere muligheder, sådan at vi samlet kommer i mål med NemVirksomhed og kan tilbyde de nye muligheder i vores regnskabssystemer.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.