Gå til hovedsiden

Super at få ansvar med det samme

Hvad fik dig til at søge ind i Graduate programmet?

Jeg synes, at det er en fed måde at overgå fra studie til job. Så du ikke bare kastes ud i det alene, men er i team af syv graduates i dette tilfælde.

Hvordan har du oplevet programmet?

Kort, men perfekt. Med en rigtig god introduktion til både virksomheden og jobbet. Vi mødte forskellige faggrupper og kom ret godt ind i virksomhedens værdier. Og så blev vi også koblet til hver vores projekt. En god måde at komme i gang på.

Først syntes jeg, at seks uger lød som et meget kort program. Men bagefter kan jeg godt se, at det er i projekterne og ude hos kunderne, at du får den bedste erfaring. Jeg ville ærgre mig, hvis jeg efter halvanden måned på egne ben i et spændende projekt skulle tilbage til Graduate-undervisningen.

Hvilke opgaver har du haft?

Visma Consulting giver medarbejderne ansvar, uanset deres niveau. Det er fedt. Jeg blev hurtigt kastet ud i en opgave hos en af de store kunder, hvor jeg selv skulle holde møder med dem. Det er super at få den tillid og det ansvar efter bare halvanden måned. Havde de fortalt mig det til ansættelsessamtalen, var jeg nok blevet nervøs. Men jeg ved, at jeg altid kan spørge kolleger eller min mentor om råd.  Og jeg har det rigtig godt med at sidde ude hos kunden. Det er mere udfordrende og interessant end at sidde nede i en kælder med sin cola og udvikle programmer.

Hvordan er Visma Consulting som arbejdsplads for en ny kandidat?

Supert sted. De vil gerne have os hurtigt tilknyttet en kunde. De er også villige til at investere i os. Det er en virksomhed, der gerne vil engagere folk og give dem mere viden. De gør meget ud af, at medarbejderne er tilfredse.

Nye medarbejdere bliver godt modtaget. Man finder hurtigt ud af, hvem der er hvem, og hvad folk laver. Folk er helt nede på jorden og hjælpsomme. Det virker ikke som om, at der er så stor forskel på folk. Ser du den administrerende direktør i kantinen, kan du bare sætte dig hen og snakke med ham. Her er en meget ligefrem kultur.

Er du frisk på udfordringer, og vil du gerne sparre med en masse kompetente medarbejdere, så er det helt klart Visma Consulting, du skal vælge.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.