Gå til hovedsiden

Visma Community – kunden i centrum

I Visma Software har vi fokus på at yde den bedste service til vores kunder. Til dette formål har vi vores online Community, der giver brugerne hjælp 24/7.

Visma Community – hvad er det?

Hos Visma er en tæt kundedialog vigtig. Visma Community er en service, som vi lancerede i maj 2014 til alle Visma Software kunder, der giver vores kunder mulighed for at dele erfaringer og udveksle information. Det er en platform, der samler hele paletten af services som vi tilbyder vores kunder, herunder muligheden for at:

  • Debattere med andre brugere
  • Stille spørgsmål til vores revisorer
  • Få besked om opdateringer
  • Hente de nyeste versioner
  • Få invitationer til spændende arrangementer
  • Finde supportvideoer- og vejledninger

Flere af vores kunder er alene om at styre regnskabet i forretningen, og der er Communitiet en gylden mulighed for at dele erfaringer med andre, der sidder med de samme arbejdsopgaver og udfordringer. Vi ønsker at Communitiet skal fungere som et fælles kontaktpunkt, der effektiviserer måden information deles på, og at det netop giver mulighed for at dele erfaringer med andre inden for samme fagområde. Samtidig skal vores kunder altid have adgang til opdateret produktinformation og nyeste softwareversioner.

Online hjælp døgnet rundt

Lige omkring halvdelen af alle Visma Softwares kunder har til dags dato valgt at oprette sig som bruger op vores Community, og vi sigter selvfølgelig efter, at vi i fremtiden har alle vores kunder på systemet. Et af formålene med platformen er at kunne levere selvhjælp til alle vores kunder, således at support ikke er afgrænset til telefonisk support i et bestemt tidsrum.

Som bruger har man mulighed for at holde sig informeret om nye opdateringer, vejledninger og videoer. Det er muligt at skrive og læse indlæg i vores forum, og på den måde få hjælp af andre brugere, der benytter samme regnskabssystem. Brugerne kan derudover stille regnskabsrelaterede spørgsmål til vores revisorer og samtidig holde sig informeret om de seneste lovændringer.

Brugerne er ikke afhængig af at skulle logge sig ind for at blive informeret, under deres respektive brugerprofil er det muligt at bestemme, hvor tit det ønskes at modtage en mail med opdateringer til de produkter man følger på Communitiet. Dette sikrer at vores kunder aldrig går glip af vigtige driftsmeldinger ol.

Er du Visma Software-kunde og ikke har oprettet dig som bruger endnu, så kan du ganske nemt gøre det.

Fokus for fremtiden

Visma Community drives som udgangspunkt af vores supportteam, og om dette teams arbejde, udtaler Support Manager Dennis Leuring:

“Vi mærker en stigende interesse i at søge hjælp på vores Community, så det giver god mening at øge fokus på det område. Vi følger med stor interesse den stigende trafik, som er størst uden for supportens åbningstid, samt i perioderne omkring årsafslutning og moms”. 

At der er flest besøgende på Communitiet uden for supportens åbningstid, bekræfter blot, at der er et behov for at kunne få hjælp til programmerne døgnet rundt. Flere af vores kunder kører deres forretning som et bierhverv, og med en telefonisk support, der har åbent fra 9:00-14:00, kan det være svært at få hjælp. Da vi ønsker at kunne yde den bedste service til vores kunder, er fokusset i vores supportteam derfor på at få al hjælp tilgængelig på vores online supportplatform Visma Community.

“Visma support har hen over sommeren haft et øget fokus på at levere indhold til Vismas online Community. Det har resulteret i 104 nye vejledninger siden juni måned, og support afdelingen vil fortsat holde det øget fokus”, pointerer Dennis Leuring.

Personligt syntes jeg at udviklingen og mængden af brugere på vores Community er over al forventning. Men selvfølgelig er vi ikke mål! Vi ønsker at alle vores kunder er på platformen og vi ønsker i stigende grad at informere om, at platformen kan bruges til meget mere end support. For vores kunder, kan det fungere som et form for fagligt netværk, hvor brugerne kan dele alle typer af erfaringer. Jeg glæder mig til at arbejde videre med platformen, og i fremtiden at kunne tilbyde endnu mere funktionalitet og flere muligheder på Communitiet, der i sidste ende skal bidrage med merværdi for vores kunder.

– Stine Mieritz, Community Manager

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.