Epos Løn frigiver ressourcer hos VELFAC A/S

Integration mellem løn- og økonomisystemet

Epos Løn frigiver ressourcer hos VELFAC A/S

“Der er ingen tvivl om, at vi har fået frigivet mange ressourcer på lønningskontoret efter implementeringen af det nye lønsystem"

I den industrielle sektor finder man nogle af de mest komplekse sammensætninger af lønaftaler, da der skal tages forbehold for bl.a. særaftaler på de forskellige produktionssteder, overtidsbetaling og individuelle afspadseringsregler.

En sådan virksomhed er vinduesfabrikanten VELFAC A/S. De har derfor fået implementeret Epos Løn fra PBJ. Systemet integreres samtidig med virksomhedens økonomisystem BaanERP. VELFACs Epos-løsning behandler såvel de akkord- aflønnedes lønninger som administration og registrering af funktionærernes løn. Af driftssikkerhedsmæssige hensyn har man imidlertid valgt at holde disse to databaser skarpt adskilt.


Store krav til løsninger

Ledelsen i VELFAC fik præsenteret syv forskellige løsninger fra fem leverandører. Kravene til den kommende løsning var, at den kunne køre på en eksisterende Oracle database, at man kunne trække en række rapporter, at den kunne integreres direkte til VELFACs back-end systemer, samt at systemet var fremtidssikret. Valget faldt på PBJs Epos Løn, da løsningen levede op til alle disse krav.

Fra første færd var projektet under tidspres, men PBJ stod inde for, at løsningen ville være klar til den aftalte tid. To måneder senere var projektet færdigt, og man var kommet sikkert igennem alle faser: Beskrivelse af løsningen, udvikling og tilretninger, selve implementeringen og integrationen til tidsregistreringssystemet og økonomisystemet.

”Lønsystemet har fungeret upåklageligt, og jeg er imponeret over, at det lykkedes PBJ at få hele løsningen op at køre på så kort tid – endda inden for de aftalte budgetrammer” udtaler Kristian Reinevald, HR-chef i VELFAC


Direkte integration til økonomisystemet

De akkordlønnedes data hentes ind i lønbehandlingssystemet fra ind- og udstemplingsterminalerne i produktionen. 

Lønningskontoret genererer på baggrund heraf lønsedlerne. For at minimere risikoen for fejl, har man indlagt en række sikkerhedsparametre i systemet, så lønningskontoret straks bliver advaret. Efterfølgende kan de fejlmeldte lønsedler gennemgås, inden de går videre i systemet og til medarbejderen.

Efter genereringen af lønsedler sendes en datafil til økonomiafdelingen, hvor man ved et enkelt tryk på ”Bogfør”-knappen får alle transaktioner helt ned på afdelingsniveau registreret i BaanERP systemet.


Til stor glæde for alle

Kristian Reinevald er som HR-chef i VELFAC også ansvarlig for lønningskontoret og udtaler: ”Der er ingen tvivl om, at vi har fået frigivet mange ressourcer på lønningskontoret efter implementeringen af det nye lønsystem, bl.a. fordi man nu kan arbejde i flere lønperioder på samme tid”. I økonomiafdelingen har man ligeledes udtrykt begejstring for automatiseringen af dataoverførslen.

Udover at lette arbejdsgangene for lønningskontoret, er løsningen til glæde for hele organisationen, da medarbejderne nu får overskuelige og fejlfri lønsedler, og ledelsen får en række nye muligheder for at få detaljeret statistik som f.eks. overblik over bemandingsplaner, sygdom i forskellige afdelinger o.lign.

”Der kan vindes en masse på en videre udnyttelse af lønsystemet ved at udnytte mulighederne for automatik i informationer og statistikker. Dertil kommer, at vi overvejer at implementere HR-delen, der byder på mange spændende funktionaliteter, som hele virksomheden kan få gavn af - men indtil videre bestræber vi os på at få succes med ét projekt ad gangen”, fortæller Kristian Reinevald.

Fakta

VELFAC A/S udbyder unikke vindues- og facadesystemer i Nordeuropa

VELFAC-koncernen indgår i VKR Gruppen, der har som mission at bringe dagslys, frisk luft, udsyn og solenergi ind i menneskers hverdag. VKR Gruppen beskæftiger mere end 15.000 medarbejdere fordelt på omkring 40 lande. VELFAC A/S har ca. 430 medarbejdere og en årlig omsætning på mere end 900 millioner kroner.

Medflex logo

www.velfac.dk

Udfordring:

  • Komplekse lønaftaler
  • Højt ressourceforbrug ifm. lønudbetaling

Løsning:

  • Epos Løn

Resultat:

  • Lønsystem kører på¨eksisterende Oracle database
  • Rapporter
  • Integration til back-end systemer
  • Fremtidssikring
  • Frigivelse af ressourcer
  • Overskuelige og fejlfri lønsedler
  • Ledelsesinformation

Har I lignende udfordringer?

Læs mere om Epos her

Download som pdf

Kommer snart