Jesper Krogh Nilsson Tømrer- & Snedkermester om Visma Håndværker

Løsning til håndværkere

Jesper Krogh Nilsson Tømrer- & Snedkermester er klar til vækst fra starten!

Jesper Krogh Nilsson Tømrer- & Snedkermester ApS i Helsingør har effektiviseret de administrative opgaver med et nyt IT-system, så der nu er tid og plads til at satse på vækst. Både mester og svende styrer deres dag via iPhones og iPads med en håndværkerløsning fra Visma Software. 

Når man er en lille virksomhed med ejeren i spidsen og blot to ansatte, er det vigtigt, at tiden går med at arbejde og servicere kunderne, og ikke med den daglige administration som følger med at være selvstændig.

Jesper Krogh Nilsson Tømrer- & Snedkermester ApS i Helsingør har nu i et år løst de administrative opgaver med et brancherelateret økonomisystem fra den nordiske IT-virksomhed Visma, der omfatter produkterne Visma Stellar og Visma ServiceSuite. Ifølge tømrer- og snedkermesteren er der tale om en fleksibel løsning, der ikke kun frigiver ressourcer i hverdagen, men som også er skalerbart og dermed sikrer, at virksomheden er gearet i vækst. 

Med håndværkerløsningen, der kan anvendes både på pc og på mobilen, har mester selv nu det fulde overblik over virksomhedens økonomiske status og - nok så vigtigt - er den tid, der går med at føre regnskab og bogføre, gået væsentligt ned. 

- Jeg sprang ud som selvstændig for knap fire år siden. I de første år førte jeg regnskab og lavede faktuaer manuelt. Hver fredag gjorder jeg og mine to svende timesedlerne op, men efter en hektisk uge med mange opgaver er der ikke altid, at man får det hele med. 

- Nu opdaterer vi time- og vareforbrug hver dag, og jeg kan med det samme se, hvor vi er henne i forhold til økonomi og brug af ressourcer. Med håndværkerløsningen fra Visma følger jeg dækningsbidraget på hver enkelt opgave meget tæt, siger Jesper Krogh Nilsson. 

Et stort system til en lille virksomhed

Jesper Krogh Nilsson Tømrer- & Snedkermester ApS blev etableret i 2011 og løser i dag opgaver på det meste af Sjælland - bl.a. udskiftning og renovering af vinduer og døre, tage og køkkener, opsætning af carporte, skure og hegn, udbedring af forsikringsskader og låseservice, men også specialopgaver som arkitekttegnede skriveborde og klatrevægge. 

Selv har Jesper Krogh Nilsson 25 års erfaring fra branchen, hvoraf de sidste tre år altså har været med foden under eget bord. Og han er helt bevidst om, at han har valgt et stort økonomisystem for en virksomhed med kun tre ansatte. 

- Meningen er jo, at vi skal vokse, og så skal vi ikke bakse med det senere, men er klar til vækst, fordi systemet er fleksibelt og skalerbart. Vi kan bare bygge på, siger Jesper Krogh Nilsson, der ikke lagde ud med at indhente tilbud på de forskellige, mulige systemer. 

- Jeg valgte at undersøge markedet selv og det endte så med brancheløsningen fra Visma, hvor vi har haft et rigtig godt samarbejde med forretningskonsulent Lars Andersen. Han har været på projektet lige fra start og det er stadig ham jeg taler med, når vi støder på en ny udfordring. Det er et stort system, vi har implementeret, så der har selvfølgelig være nogle overraskelser undervejs, men så har vi også kunne hjælpe Visma med at gøre det endnu bedre, siger Jesper Krogh Nilsson med et glimt i øjet. 

Bedre styr på timeforbrug og varelager

Vismas brancheløsning har medført, at Jesper Krogh Nilsson nu bruger langt mindre tid på kontoret. Hele den administrative proces er blevet optimeret, og svendene har taget godt imod løsningen. Der er blevet tyndet ud i papirarbejdet, ligesom det er blevet meget nemmere og mere intuitivt at holde styr på timeforbrug og varelager.

- Vi har alle en mobiltelefon og en iPad, hvor vi hver dag lægger timer ind på hver enkelt opgave. Jeg har lagt alle vores mange varenumre ind i systemet, så vi bare skal plukke, hvad vi skal bruge samtidig med, at vi kan følge med i lagerbeholdningen. Det gør, at alt er klar til fakturering, når opgaven er afsluttet. Vores leverandører sender også deres fakturaer til os elektronisk, så der er mange timer sparet ved den løsning vi har nu, siger Jesper Krogh Nilsson. 

Udover det daglige overblik over virksomhedens økonomi kan Jesper Krogh Nilsson også generere rapporter, der viser for eksempel dækningsbidraget på hver enkelt opgave og dermed, hvad virksomheden tjener på de enkelte opgaver og kunder. 

- Jeg har været i branchen i 25 år og er vant til at håndtere både store og små opgaver. Som selvstændig har jeg brugt mange kræfter på det administrative. Nu er jeg stort set ajour hver dag og kan koncenterere mig endnu mere om de vækstmål vi har, så jeg har bestemt ikke fortrudt at vi kastede os ud i en stor løsning på et tidspunkt, hvor finanskrisen endnu ikke var klinget af, siger Jesper Krogh Nilsson. 

En fordel at være med i maskinrummet

For den succesfulde implementering har det været en fordel, at Jesper Krogh Nilsson godt kan lide selv at arbejde med tingene både i sit fag og når det gælder IT. 

- Vi kunne nok have klaret os med mindre, men jeg valgte at satse på det store system fra start, så vi blot skal bygge på med nye brugere og flere opgaver hen ad vejen. Jeg ved, hvad systemet kan, og de få programfejl som vi har opdaget undervejs, er hurtigt blevet rettet. Jeg er perfektionist i alt, hvad jeg beskæftiger mig med, men det betyder også rigtig meget, at vi har haft en fast kontaktperson fra leverandøren, som er inde i, hvordan systemet er sat op hos os. Så skal man ikke have fat i en supportafdeling undervejs, som ikke har den samme viden. Det er en stor fordel, siger Jesper Krogh Nilsson. 

 

”Meningen er jo, at vi skal vokse, og så skal vi ikke bakse med det senere, men er klar til vækst, fordi systemet er fleksibelt og skalerbart”

Jesper Krogh Nilsson Tømrer- & Snedkermester ApS

Fakta

Jesper Krogh Nilsson Tømrer- & Snedkermester ApS løser opgaver på meste af Sjælland - bl.a. udskiftning og renovering af vinduer og døre, tage og køkkeneer, opsætning af carporte, skure og hegn.

Jesper Krogh Nilsson har 25 års erfaring fra branchen. 

www.jknilsson.dk

Har du lignende udfordringer?

Læs mere om Visma Håndværker