Højbjerg VVS Service om Visma ServiceSuite

Løsning til Håndværkere

Højbjerg VVS Service om Visma ServiceSuite

Medarbejderne styrer nu selv VVS-opgaverne fra mobilen

Hos Højbjerg VVS Service i Aarhus er det daglige arbejde blevet effektiviseret med et nyt IT-program, der styres fra medarbejdernes smartphones. Mester selv sparer 1-2 timers administration om dagen.

Der er kamp om kunderne i byggebranchen. Derfor gælder det om at overholde aftaler samt at levere god service til konkurrencedygtige priser. Det kræver effektive arbejdsrutiner og professionelle værktøjer. Ikke alene til at kunne udføre sit håndværk, men også til at styre arbejdsopgaverne og de underliggende processer

Hos Højbjerg VVS Service i Aarhus har aut. VVS-installatør Henrik Mathorne taget nye metoder i brug for at være på forkant med udviklingen i branchen.

Alting foregik manuelt

- I mange år har vi som så mange andre i branchen håndteret al planlægning manuelt. Jeg uddelte en arbejdsseddel til montøren på værkstedet om morgenen, som så skulle udfyldes og bringes tilbage på værkstedet igen, når dagen var slut.

- Det gjorde, at vi var afhængige af at mødes fysisk for at holde styr på tingene, og det kostede mig mindst 1-2timers administration om dagen, siger Henrik Mathorne, der har været i branchen i over 10 år og altid har været drevet af at ville gøre det lidt bedre end man kunne forvente.

Derfor begyndte han at lede efter et værktøj, som både han og svendene kunne bruge til at skabe et bedre overblik over opgaverne, og hvor man samtidig kunne levere en bedre kundeservice.

Regnskabsprogrammet gav løsningen

Gennem mange år har Højbjerg VVS Service anvendt et af Vismas økonomiprogrammer, og det blev også Visma, der kom til at levere det projektstyringsværktøj, som Mathorne ledte efter.

- Med Visma Håndværker har svendene mulighed for at se kalenderen mange dage frem og kan køre direkte til kunden eller byggepladsen. De skal bare tage mobilen op af lommen og se, hvor de skal være henne. Herudover kan de registrere deres timer og lægge varenumre direkte ind i systemet, så vi slipper alle sammen for en masse papirarbejde

- Jeg oplever, at det nye system giver langt større tilfredshed blandt svendene, og det smitter positivt af på kundernes oplevelse ved at handle med os, understreger Henrik Mathorne.

Bedre faktureringsgrundlag

Han fremhæver, at udover planlægningsdelen tager de administrative opgaver også meget mindre tid:

- Når jeg kan se, at aftalerne er fuldført, fakturerer jeg dem. Og jeg er sikker på, at fakturaerne er mere korrekte, fordi det er så let at notere både tid og materialer. Dermed er det hele klaret uden en masse papirer og folk, der skal køre rundt i området på kryds og tværs.

– Visma Håndværker skaber ganske enkelt et bedre overblik og en indre ro både for dem og mig, siger Henrik Mathorne, der vurderer, at han sparer 1-2 timer på administrativt arbejde hver eneste dag i forhold til før, han investerede i systemet.

Mere tid til udvikling af forretningen

Det er dermed omkring 20-30 timer om måneden, der kan anvendes på kundeservice eller forretningsudvikling. Timer, som de flere håndværksmestre savner til at lede virksomheden frem for at arbejde med detaljer i driften.

Højbjerg VVS

 

"Jeg sparer 1-2 timers arbejde på administration om dagen. Dermed får jeg hver måned frigjort omkring 20-30 timer, der kan anvendes på kundeservice eller udvikling af min virksomhed"

Aut. VVS-installatør Henrik Mathorne, Højbjerg VVS Service

Fakta

Højbjerg VVS Service blev etableret i 2006.
Virksomheden udfører alle VVS-opgaver lige fra mindre dag-til-dag reparationer til større byggeprojekter.
Kunderne er erhvervsvirksomheder og private samt skoler og andre offentlige institutioner.

www.hojbjergvvsservice.dk

Har du lignende udfordringer

Læs mere Visma Håndværker

Derfor valgte vi Visma:

  • Mange løse papirer og informationer, der besværliggjorde muligheden for at skabe overblik

Løsning:

  • Visma Håndværker, der er et effektivt opgaveværktøj og som udveksler data om kunder, varer og priser med virksomhedens økonomisystem.
  • Økonomisystemet Visma Stellar OfficePro

Resultat:

  • Understøttelse af arbejdsprocessen fra tilbudsgivning over ordremodtagelse og opgaveudførelse til afslutning og fakturering
  • Bedre overblik
  • Større kundetilfredshed
  • Øget lønsomhed

Hvad brugerne ellers siger om Visma Håndværker

Visma Håndværker case-stories

Andre case-stories