Pind J. Design om Visma WinKompas

Guldsmed

Pind J om Visma WinKompas

Pind J Design gik online - og er i dag landsdækkende smykkeforretning i vækst

Siden Pind J Design i Svendborg gik online med sin smykkeforretning, er den på få år blevet en af Danmarks største virksomheder inden for branchen. Det stiller krav til en effektiv styring på tværs af de forskellige forhandlere og platforme. Løsningen har den succesfulde butik fundet i et integreret IT-system fra Visma, der samler alle dele af virksomhedens produkt- og kundeinformationer med økonomisystem, kasseløsning og webshop. 

Pind J. Design Guldsmedje i Svendborg er med sine 22 ansatte en af Danmarks største virksomheder inden for design, reparation og salg af guld- og sølvsmykker. Med egen produktion, salg af egne såvel som andre leverandørers produkter foruden reparation af smykker og ure, er der mange forskellige komponenter at holde styr på i hverdagen. Denne udfordring er ikke blevet mindre i takt med etableringen af en webshop tilbage i 2005, der siden opstarten har været i rivende udvikling og vækst. 

Bevarer overblikket og sparer tid

Med både butik, værksted og en stadigt voksende webshop kommer virksomheden op på en stor mængde vare- og reparationsnumre. Det stiller store krav til det it-system, som skal varetage virksomhedens lagerstyring, varebestilling, fakturering, bogføring og regnskab

- Ja, der er lidt at holde styr på. Vi har over 80.000 varenumre, hvilket betyder, at det økonomisystem, vi har brug for, skal kunne fungerer som et integreret it-system, der skal være funktionelt på tværs af forhandlerbutikkerne og de forskellige platforme. Vi har ikke råd til, at eksempelvis lagerstyringen fejler, eller at webshoppen ikke holdes opdateret med nye varer, understreger indehaver og guldsmed Peter Pind, som har fundet løsningen i et integreret system fra nordiske Visma, der blandt andet leverer integrerede brancheløsninger til detailhandelen.  

Løsning leveret af lokal IT-specialist

Pind J Design har valgt en WinKompas-løsning med 8 brugere samt to kasser, der er integreret med økonomisystem og webshop-løsning, der også er udviklet af Visma. Ved at arbejde i ét system, bevarer medarbejderne overblikket og sparer tid, når de løbende opdaterer varer og information i systemet.  

- Når en vare sælges i butikken, hives den straks af hylden på lageret. Og når der er prisrettelser, slå det igennem på webshoppen med det samme. Det er fordele, som gør vores processer mere effektive, er mere tidsbesparende og er med til at eliminere dobbeltarbejde, fastslår Peter Pind. 

Løsningen betyder, at indehaveren og medarbejderne ikke skal bruge tid på dobbeltindtastninger og vente på opdateringer henover natten. 

- Med det integrerede system får virksomhedens medarbejdere frigivet mere tid til at fokusere på kunderne og bruge ressourcerne, hvor de skaber størst værdi, fortæller Svend Madsen fra Indgang-It i Svendborg, der har implementeret Visma WinKompas-løsningen hos Pind J. Design. 

Fuldt integreret system

Peter Pind møder stor interesse for systemet fra andre aktører i branchen, der gerne vil se systemets og dets mange fordele. 

- Den simple tilgang og det brugervenlige system gør, at alle kan bruge systemet meget hurtigt. Derudover er der ingen tvivl om, at den samlede Visma-løsning har gjort vores arbejdsprocesser mere effektive og dermed bidraget til en øget lønsomhed i forretningen, fastslår Peter Pind. 

Pind J

 

"Vi har over 80.000 varenumre, hvilket betyder, at det økonomisystem, vi har brug for, skal kunne fungerer som et integreret IT-system, der skal være funktionel på tværs af forhandlerbutikker og de forskellige platforme."

Peter Pind, Pind J. Design

Fakta

Pind J. Design, der ligger i Svendborg, er den største virksomhed i Danmark inden for salg og reparation af guld- og sølvsmykker. Virksomheden består af 22 ansatte, der både er værksted for 60 guldbutikker i landet, administrer virksomhedens egen butik og styrer virksomhedens webshop.  

www.pindj.dk

Leverandør

Løsningen er levereret af vores forhandler Indgang-IT, der har stor erfaring med at kombinere Vismas software med deres egen branche og specifikke indsigt.

Læs mere om Indgang-IT

Udfordring:

  • Operation på flere forskellige platforme
  • Mange varenumre og meget manuelt arbejde
  • Arbejdsrutiner præget af dobbeltarbejde

Løsning:

  • Visma WinKompas, der er et effektivt regnskabsprogram, som kan anvendes til håndtering af regnskab, kasse, lager ordrer samt data om kunder, leverandører, varer og en række andre funktioner.

Udbytte:

  • Lager, transaktioner og regnskab i ét samlet system
  • Bedre overblik
  • Understøttelse af arbejdsprocesserne
  • Tidsbesparelser og eliminering af dobbeltarbejde
  • Mere effektive forretningsprocesser skaber grobund for vækst

Har du lignende udfordringer

Læs mere om systemet, Visma WinKompas