Tilbage

Nye features, smårettelser og mere nyt design

20. marts 2017.
Som vi tidligere har nævnt, er vi i fuld gang med at rulle et nyt og mere brugervenligt design ud på hele Visma Addo signeringsservice, og vi har i denne omgang implementeret det nye design på kontosiderne.  Derudover har vi i denne gang foretaget en masse smårettelser og tilføjet seks nye features.

Log ind via. Windows AD integration

Nu kan Windows AD (Active Directory) benyttes til at logge ind i Visma Addo. Det vil sige, at Visma Addo verificere og autentificere brugere af Visma Addo ved deres Windows AD, som bruges når de logger ind på computeren. Dermed vil brugeren automatisk være logget ind i Visma Addo når servicen tilgås via browseren.

Bounce emails

Skulle du ved en fejl komme til at skrive den forkerte e-mail adresse på din modtager vil du nu fremover blive informeret om dette via e-mail, i de tilfælde Visma Addo modtager en fejlbesked fra modtagers e-mail server. Dette giver dig mulighed for hurtigt at rette fejlen, så signeringen bliver sendt det korrekte sted hen, og du slipper for unødvendig ventetid.

Rediger modtagers navn

Det er nu muligt at redigere en modtagers navn på en igangværende signering. Dette er en fordel, hvis du ved et tilfælde har skrevet et forkert navn eller hvis det viser sig at være en anden, der skal underskrive de fremsendte dokumenter.

Lær hvordan du nemt kan rette din modtagers navn og e-mailadresse 

Én samlet Microsoft Office pakke

Tidligere kunne brugere af Visma Addo hente to adskilte plug-in for hurtigt og nemt at sende dokumenter til underskrift fra Word eller andre Windows programmer, nemlig Addo Print og et Microsoft Office plug-in.
Dem har vi nu lagt dem sammen til én samlet Addo Print installationspakke. 

Ny kolonne i signeringsoverblikket

I signeringssoverblikket har du nu mulighed for at tilføje kolonnen “underskriftsmetode”, hvormed du kan sortere dine signeringer baseret på hvilken underskriftsmetode der er valgt til signeringen.

Lær, hvordan du tilpasser kolonner i signeringsoverblikket

Brug gruppeskabeloner fra Addo Print

Samtidigt med, at vi har lavet én samlet Addo Print installationspakke, har vi også forbedret og optimeret Addo Print, så du nu også kan bruge gruppeskabeloner.

 

Vil du altid være opdateret på de nyeste features i Visma Addo? 

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev

JA, jeg giver samtykke til behandling af mine personoplysninger som beskrevet her og jeg ønsker, at Visma sender mig relevant information indenfor mine interesseområder på e-mail.