Rådhuset i Randers i baggrunden og en statue i forgrunden.

RANDERS KOMMUNE

Jeg ville nødig undvære det i dag

Siden 2013 har Randers Kommune brugt EduAdm til at holde styr på de mere end 120 elever fra sosu-uddannelserne, som kommunen hvert år har i uddannelsesforløb. Løsningen erstattede tidligere tiders bunker af papirer, mapper og regneark, og uddannelsesteamet er glad for den digitale løsning.

”I gamle dage kunne vi bruge lang tid på at opdatere holdlister, sende breve ud til eleverne og holde styr på de mange papirer, men det er slut med EduAdm. Jeg ville nødig undvære det i dag, hvor løsningen samler alle informationer omkring eleverne lige fra stamdata og holdlister til uddannelsesaftaler og elevpjecer om sygemeldinger,” siger administrativ assistent Henny Bidstrup Møller fra Randers Kommune.

Randers Kommunes logo

“EduAdm er gode til hele tiden at rette små ting, så løsningen løbende bliver bedre, og det er jeg glad for som bruger. Det er også rigtigt godt, at der er ERFA-møder med brugere i andre kommuner, så man kan dele erfaringerne og få inspiration fra andre.”

- Henny Bidstrup Møller, administrativ assistent

Løbende tilretninger

EduAdm er blevet løbende tilrettet siden lanceringen, og efter godt fire år som bruger af løsningen har Henny Bidstrup Møller oplevet ændringerne på nært hold.

”EduAdm er gode til hele tiden at rette små ting, så løsningen løbende bliver bedre, og det er jeg glad for som bruger. Det er også rigtigt godt, at der er erfa-møder med brugere i andre kommuner, så man kan dele erfaringerne og få inspiration fra andre. Konkret har vi i Randers eksempelvis delt vores skabelon til praktikstedsønsker med en anden kommune, og det er jo til gavn for alle,” siger Henny Bidstrup Møller.

Uddannelsesteamet i den østjyske kommune bruger også løsningen til at kommunikere med eleverne over SMS, ligesom eleverne kan logge ind i EduAdm med NEM-ID og finde alle deres relevante dokumenter.

Tilbage til cases