Restferie møder os sidst på året
Selvom samtidighedsferien stiller krav til, at vi som medarbejdere gemmer feriedage til længere ferier, så har corona dog gjort, at flere medarbejdere har været tilbageholdende med at bruge af feriedagene, der løbende er blevet til rådighed.
Det gør højst sandsynligt, at færre medarbejdere, end man kunne have forudset, vil opleve behovet for ferie på forskud over sommeren, som er muligheden for at gøre brug af feriedage, før de er optjent.
Mindre afholdt ferie under corona, skaber dog et andet vigtigt fokus både for medarbejdere og ledere: Alt optjent ferie fra indeværende ferieår (1. september 2020 til 31. august 2021) skal nå at afholdes inden for afholdelsesperioden, som løber frem til 31. december 2021.
Det vil også sige, at restferie er noget, vi først gør op sidst på året, men som vi bør tænke over allerede nu. Læs mere om restferie under ny ferielov →