Aon

Aon valgte at investere i Addo og Pension Broker med to umiddelbare mål for øje: De ønskede dels en generel effektivisering af arbejdsprocesserne og dokumenthåndteringen og dels at køre en mobilbaseret pensionskampagne hos en af deres kunder

Mobilbaseret pensionskampagne

  • Målgruppen valgte pension og skrev under direkte på mobilen
  • Målgruppen fik øget interesse for pension
  • 25-30 % tog aktivt stilling til investering af pensionsmidler
  • Hele processen blev automatiseret med Pension Broker
  • Både mægler, pensionsselskab og kunde sparede meget tid

Øget effektivitet og bedre kundeoplevelse

”Før i tiden kørte vi ud til pensionsrådgivningsmøder med en bærbar pc, men langt det meste af processen foregik i virkeligheden med dokumenter udfyldt i hånden,” fortæller Thomas Krogh Jensen, der er markedsdirektør hos Aon.

Med Pension Broker kan mæglerne fra Aon i stedet udfylde alle relevante dokumenter online på selve mødet med kundens medarbejdere, der straks kan skrive under på en signature pad. Derefter får både mægler, pensionsselskab og medarbejder en elektronisk kopi af dokumentet.

Thomas Krogh Jensen udtaler om processen: ”Over for de selskaber, der også har Pension Broker, er vi langt mere effektive og mindsker risikoen for menneskelige fejl. Samtidig får kunderne en bedre oplevelse, da vi har fået frigjort tid, som vi kan bruge på endnu bedre rådgivning.”

Mobilkampagne til ung målgruppe

I forbindelse med investeringen i Pension Broker ønskede Aon at udnytte platformen til at køre en særlig mobilbaseret pensionskampagne hos en af deres kunder. Kunden er en af Danmarks største virksomheder inden for telekommunikation, og medarbejderns gennemsnitsalder er kun 28 år.

”Vores kunde har en meget stor andel unge medarbejdere, hvor pension normalt er et lavinteresseområde,” forklarer Thomas Krogh Jensen. ”I stedet for at køre en traditionel proces med et fælles rådgivningsmøde for alle medarbejdere i kantinen og efterfølgende individuelle møder med hver enkelt, lavede vi en kampagne, hvor de, via mobiltelefonen, kunne tage stilling til investeringen af deres pensionsformue.”

Underskrift i Aon-mobilløsning

Underskrift med fingeren direkte på skærmen

”Helt konkret fungerede det på den måde, at medarbejderne fik en sms-hilsen fra deres arbejdsgiver, hvor der var et link til et mobilsite,” fortæller Thomas Krogh Jensen.

”På mobilsitet var der nogle helt enkle valgmuligheder, medarbejderne kunne tage stilling til, og når de havde valgt det, der passede til dem, skrev de under med fingeren på telefonen. Derefter fik både de og det relevante pensionsselskab med det samme en kopi af det underskrevne dokument tilsendt pr. mail som pdf.”

Fokus på løsningsdesign

”For os er det vigtigt, at Visma kender pensionsbranchen så godt, som de gør. Det betyder, at vi kan komme meget hurtigt ind til sagens kerne og fokusere på at designe løsninger i stedet for at forklare om vores dagligdag. Vi har hele vejen igennem haft en god dialog, hvor de har lyttet til vores input og er kommet med deres egne forslag, og det har været en stor hjælp for os, at de har været gode til at sikre enkelheden i kampagnen. Selvom projektet havde en stram deadline, har det været et rigtig godt samarbejde, som vi har fået en virkelig god løsning ud af,” slutter Thomas Krogh Jensen.

Pensionsvalg med fire klik

”Succesen med kampagnen skyldes helt sikkert, at den var så let for de unge medarbejdere at gå til. Efter fire klik havde de truffet de valg, de skulle. Visma havde hjulpet med at gøre platformen meget brugervenlig, og enkeltheden og tilgængeligheden har været en afgørende succesfaktor i forhold til den meget unge målgruppe.”

Thomas Krogh Jensen
markedsdirektør i Aon

Meget høj svarprocent

”Vi var spændte på, om vi overhovedet kunne få nogen til at tage stilling til pensionsopsparing via mobiltelefonen, for der er ikke nogensinde før lavet den type kampagner i Danmark,” forklarer Thomas Krogh Jensen. ”Derfor havde vi heller ikke nogen at benchmarke op imod, men vi stillede som mål at få svar fra 10 % af modtagerne.

Da kampagnen var slut, havde mellem 25 og 30 % svaret på kampagnen, og det er langt over, hvad vi erfaringsmæssigt ville opleve med et gammeldags informationsmøde. Samtidig sparede både vi og kunden tid, da vi ikke havde brug for de individuelle rådgivningsmøder.”

Fra mæglermøde til selvbetjening

Dokumenterne på mobilsitet blev dannet via Pension Broker, og hele den automatiserede dokumenthåndteringsproces fungerede derfor fuldstændig, som hvis mægleren selv havde udfyldt dokumenterne på et fysisk møde med hver enkelt medarbejder; blot med den forskel, at medarbejderne i dette tilfælde betjente sig selv.

 

 

Læs mere om Pension Broker

Visma Consulting

Vi har samlet kompetencer inden for Output Management i divisionen Visma Consulting A/S. Vi kender de særlige krav og behov, der gør sig gældende i jeres branche, og vi sørger for, at jeres it-systemer til hver en tid lever op til lovkrav og almindelig udvikling på området.

Ved at trække på vores kompetencer i stedet for at have dem internt i organisationen, har I altid adgang til den nyeste og mest specialiserede viden på området. Blandt vores kunder er PenSam, Skandia, Unipension, PFA, Mercer, Aon og Willis.

Output management

Kontakt os og hør, hvordan I får fleksibel og professionel rådgivning og hjælp til jeres it-projekter.

Lars Nygaard
Business manager
lars.nygaard@visma.com
Telefon: 21 28 10 77

Vi digitaliserer Danmark