Arbejdspladsen i Lyngby

I Visma Consulting laver vi it, der gør en forskel

Vi gør en forskel

I Visma arbejder vi altid efter agile principper baseret på Scrum - og i meget tæt samarbejde med kunderne.

En del af vores DNA som konsulenthus er, at skabe værdi hos vores kunder. Det gør vi gennem vores faglige kompetencer og indsigt i kundernes forretning og udfordringer.

I vores kundecentre videreudvikler, vedligeholder og kvalitetssikrer vi eksisterende løsninger for mange forskellige kunder. Her får du mulighed for at arbejde med .NET, Java og andre teknologier.

Mange af vores løsninger gør også en stor forskel i samfundet. Hos os får du eksempelvis mulighed for at arbejde med at analysere, designe, udvikle og teste nye løsninger i projekter, der gør ting bedre.

Vi digitaliserer søens folk

Vi giver patienter hurtigere sagsbehandling

Vi hjælper jobsøgende i arbejde

Vi redder fiskene

Vi digitaliserer Danmark

I Visma Consulting arbejder vi året rundt med at digitalisere Danmark. Vi hjælper både offentlige og private virksomheder med at udvikle, modernisere og vedligeholde deres it-løsninger.

Vi leverer både standard- og kundetilpassede løsninger, software as a service og konsulentbistand. Sammen med vores kunder skaber vi øget produktivitet og vækst i Danmark til gavn for os alle.

Vores projekter begynder ofte i rådgivningsfasen, hvor vi hjælper kunderne til at se, hvordan deres forretningsmæssige udfordringer kan løses via digitalisering, automatisering og selvbetjeningsløsninger.

I forlængelse af vores rådgivning løser vi udfordringerne i tæt samarbejde med kunderne, ved at tilpasse eksisterende løsninger eller bygge helt nye løsninger til dem. Efterfølgende vedligeholder og videreudvikler vi løsningerne i vores kundecentre.

I Visma får du mulighed for at arbejde med it, der gør en forskel.

Om os i Lyngby

Vi er meget professionelle, vi lægger stor vægt på vores faglighed og vi brænder for hele tiden at blive dygtigere, til at skabe værdi for vores kunder. Vi har en flad struktur, hvor der til gengæld er højt til loftet - en kultur med masser af plads til drømme og gode ideer, og en imødekommende og uformel omgangstone mellem både kollegaer og kunder.

Vi tager det seriøst, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi nyder hinandens selskab til masser af både faglige og sociale arrangementer.

Vi har et moderne domicil i Lyngby, men sidder ofte i teams hos kunderne. Vi har også kunder og samarbejdspartnere siddende hos os, for at sikre en tæt dialog i projekterne.

Job hos os

Dine kommende kolleger i Visma Consulting er nogle af Danmarks dygtigste og mest engagerede medarbejdere. Uanset hvor meget erfaring du har, får du dygtige og ambitiøse ligesindede, som du kan sparre med i løbet af arbejdsdagen.

Du skal være klar til stejle læringskurver og store krav til dit engagement og indsats. vi forventer, at du har et godt drive, er god til at dele din viden og bidrager proaktivt. Til gengæld støtter vi op om din udvikling, både personligt og fagligt. Vi gør vi en stor indsats, for at gøre hinanden dygtigere og glæder os til, at vi også kan blive inspireret af dig.

Læs om dine karieremuligheder

Visma Consulting

Visma-koncernen beskæftiger 5500 medarbejdere og består af divisioner og enheder fordelt primært over Norden, men også i andre dele af Europa.

Vi har samlet it-udvikling og rådgivning i divisionen Visma Consulting, der beskæftiger omkring 150 i Lyngby og yderligere 550 i Norge, Sverige, Finland og Litauen.

Kontakt os

Visma Consulting A/S
Nørgaardsvej 32
2800 Kgs. Lyngby

72 18 30 00
consulting.dk@visma.com

CVR-nr. 29973334

Vismas blog

På vores blog kan du læse spændende indlæg skrevet af vores konsulenter og faglige eksperter, om alt fra hvad mobile applikationer kan gøre for forretningen, til succesfulde opskrifter på digitaliseringsstrategier og meget mere.

Følg med i vores blog

Vi digitaliserer Danmark