Invitation til Kick Off

Kære alle

Vi er klar til at indtage 2022 - et nyt og spændende år i Visma Consulting venter forude.

Det markerer vi med et online Kick Off arrangement fredag den 28. januar, hvor Lars Berthelsen kigger ind i 2022 og efterfølgende vil der være paneldebat med direktionen, nyt om VYP og ikke mindst skal vi kåre Årets Team.

Og så tager vi revanche med en større fest, når vi kan og igen må samles (vi krydser fingre for, at det kan lade sig gøre senere på foråret).

Kåring af Årets Team

Til årets Kick Off arrangement skal vi hylde de af vores kolleger, som på grund af deres præsentationer sidste år fortjener ekstra anerkendelse.

Det er nu, du har muligheden for at anerkende enten dine nærmeste kolleger eller et andet team, som du mener fortjener et ekstra skulderklap.

Ud af indsendte indstillinger nominerer direktionen tre teams, som vil blive præsenteret den 28. januar til Kick Off arrangementet, og efterfølgende stemmer vi allesammen på vores favorit.

Ved du præcis, hvem der bør indstilles til Årets Team, så skal du skrive en velbegrundet indstilling og indsende den senest torsdag 20. januar 2022 via linket her.

Bankospil og medbragt hygge

Efter den obligatoriske del kan du deltage i årets første banko-spil, hvor der er flotte præmier på højkant.

For at skabe lidt hygge undervejs til Kick Off arrangementet, vil alle kunne hente en goodiebag med både vådt og tørt til ganen og ikke mindst den famøse bankoplade. Disse goodiebag ligger klar til afhentning fra torsdag den 20. januar i Carlsberg Byen. Consulting kontoret i Aarhus vil få tilsendt goodiebag, som kan afhentes på Aarhus Ø i ugen op til Kick Off, mens medarbejdere hos SKAT får leveret goodiebag ligeledes i dagene op til arrangementet..

Praktisk info

Kick Off arrangementet er obligatorisk, og tid herpå kan registreres under: Admin tid → Kick off

Bankospil er frivilligt, men vi håber, at mange har lyst at være med og måske være blandt de heldige vindere.

Vi glæder os til et par hyggelige timer i jeres selskab.
/Direktionen