Maj, 2015

500 it-konsulenter til Paris

Kampen om Danmarks bedste it-hjerner skærpes. Nordiske Visma investerer i ét hug 6,5 mio. kr. i fagligt sammenhold og kompetenceudvikling. it-koncernen sender til efteråret 10 fly med 500 medarbejdere til Paris på tre dages intens fagkonference

En tredages fagkonference i Paris for flere end 500 medarbejdere er blot et i en række af markante tiltag, der skal understøtte Visma Consultings målsætning om at levere de dygtigste it-konsulenter i markedet til forretningskritiske it-løsninger. Udover målbare resultater hos kunderne har de seneste års faglige tiltag sendt både medarbejdertilfredsheden og loyaliteten i vejret.

Det er en massiv fokusering på medarbejderkompetencer fra øverste direktør til senest ansatte graduate-medarbejder, der giver resultater.

Fokus på faglighed i hverdagen

"Ud over en række tiltag henover året har vi hvert efterår en intensiv fagdag, hvor medarbejderne bibringes et boost på såvel videns- som inspirationsparametrene. Det er en dag, hvor vi lukker virksomheden og fokuserer på kompetenceudvikling i et fagligt og socialt fællesskab. Det koster naturligvis at hive 500 medarbejdere ud af produktionen i en hel dag, men vi ser det som en både nødvendig og god investering," fortæller Finn Uldum, der er CTO i Visma Consulting A/S og dermed ansvarlig for den faglige kompetenceudvikling i det danske selskab, der tæller flere end 150 medarbejdere.

Men i år har han fået en ekstra opgave, der rækker ud over landets grænser. Sammen med sine medansvarlige kolleger i de øvrige selskaber i Visma Consulting-divisionen, der er en del af den stærkt voksende Visma-koncern i Norden, er han ved at planlægge de sidste detaljer i koncernen hidtil største investering på faglighed.

Medarbejdere i 10 fly til Paris

Virksomheden sender 10 fly af sted fra de fire nordiske hovedstæder mod Paris til september, hvor der afholdes en tre dages fagkonference for flere end 500 medarbejdere.

"I år går vi all-in, idet 500 medarbejdere fra Visma Consulting-divisionerne i Danmark, Norge, Finland og Sverige er inviteret til tre fælles fagdage i Paris. Planlægningen har stået på i et helt år, hvor alt fra rejseplanlægning til keynote speakers er kommet på plads," fortæller Finn Uldum.

Under overskriften ”Nordic Competence Conference” skal deltagerne høre om disciplinen ”Consulting i dag og i morgen” via cases fra de deltagende lande og med indlæg fra interne medarbejdere, såvel som fra eksterne foredragsholdere.

"Rundt regnet koster konferencen 6,5 mio. kr. De penge er godt givet ud på den lange bane, fordi fagdagene er med til at styrke medarbejdernes kompetencer og sammenhold, som er vitale dele i det gode samarbejde med virksomhedens kunder," påpeger Finn Uldum. 

Aktuelle emner og topnavne på talerstolen

Nogle af emnerne i ”Consulting Tomorrow” er Big Data, Brain Science, Internet of Things og Mobile Web, så Finn Uldum har sammen med sine nordiske kolleger prøvet at se så langt ind i fremtiden, som det lige nu er muligt.

"I år kommer der en række internationale talere på konferencen, heriblandt David Polinchock, der er Chief Spokesperson i et af de største amerikanske teleselskaber AT&T. Og Venkat Subramaniam, der er prisvindende forfatter og professor fra Houston University skal tale om Agil udvikling. En tredje key note speaker er Digital Champion fra Finland, Linda Liukas, så deltagerne bliver klædt på med noget af det nyeste fra de skarpeste oplægsholder, der er på markedet i dag," understreger Finn Uldum.

Faglige communities

For også at skabe sammenhæng mellem medarbejderne i de nordiske lande bliver deltagerne om aftenen delt op i mindre grupper, der skal møde op i udvalgte brasserier over en middag og dermed lære hinanden bedre at kende.

"Det overordnede formål er at skabe en profil af Visma som stedet at arbejde – og stedet med de skarpe hjerner. Der skal være plads til, at de ansatte kan sætte sig ind i ny viden og ny teknologi, uden at der er tale om decideret faglig efteruddannelse, for det foregår i et andet regi. I de aktive indlæringsfora drejer det sig snarere om vidensindtag generelt og om at booste de ansattes faglighed i et frivilligt regi og inden for en bevidst virksomhedskultur," forklarer Finn Uldum.

Du kan komme med

Visma søger nye kollegaer, så du kan nå at komme med på turen til Paris, der foregår i september måned.

Se vores ledige stillinger i Lyngby

For yderligere information

Finn Uldum, CTO

Mobil: 60 38 47 04

Email: finn.uldum@visma.com

Visma Consulting

Vi har samlet it-udvikling og rådgivning i divisionen Visma Consulting A/S. Vi har et moderne domicil i Lyngby, men sidder ofte i teams hos kunderne. Vi har også kunder og samarbejdspartnere siddende hos os, for at sikre en tæt dialog i projekterne.

Mere om os i Lyngby

 

Vi digitaliserer Danmark