Løsning   Integrationsløsning

 
 
 

Pension Broker, som er udviklet af Visma Consulting i samarbejde med pensionsbranchen, digitaliserer og forenkler kommunikationen mellem pensionsrådgiver og pensionsselskab. Noget, som blandt andre mæglerhuset, Söderberg & Partners, i dag har gavn af.

I følge Rikke Lundsfryd, COO i Söderberg & Partners, giver det mening at samle ens systemlandskab på én “motorvej”, som de har gjort med Pension Broker, da det både forenkler og sikrer de interne arbejdsgange. Rikke Lundsfryd uddyber: “For at opnå vækst i dag er en god infrastruktur i ens systemlandskab en vigtig forudsætning”.

 

Virkeligheden uden Pension Broker

Söderberg & Partners samarbejder med flere forskellige pensionsselskaber og har altid anvendt Pension Broker med de selskaber, som har taget brancheløsningen i brug. Rikke Lundsfryd forklarer, at de uden Pension Broker vil være nødsaget til at gå ind på alle selskabers respektive portaler, hente de rigtige blanketter ned til den pågældende kundeaftale og derefter udfylde dem og sende afsted til kunden. En arbejdsgang, der vil øge risikoen for, at forkerte blanketter tages i brug, og at kunden derfor skal kontaktes igen og udfylde en ny blanket. Derefter vil der også kunne opstå tastefejl fra blanket til kernesystem uden Pension Broker, som i sidste ende vil betyde både dobbeltarbejde for mægler og ikke mindst unødige forstyrrelser for kunden.

 

Flere gevinster ved integrationen til Pension Broker

Söderberg & Partners integration mellem Pension Broker og deres kernesystem giver et fuldt, digitaliseret kundeflow. Et resultat, der har ført mange, positive gevinster med sig.

En af gevinsterne er, at data flyder automatisk og sikkert. Når en kunderådgivning i dag er afsluttet, kommer data ind i Pension Broker, hvorefter aftalen sendes til underskrift hos kunden. Når aftalen er underskrevet, sendes den direkte tilbage til Söderberg & Partners kernesystem.

Med andre ord kan Söderberg & Partners mæglere i dag håndtere alt omkring en kundeaftale gennem Pension Broker, så længe selskabet, de samarbejder med, også har taget løsningen i brug. Det giver mæglerne en ensartet og ikke mindst lettere proces, lige meget hvilket selskab aftalen skal indgås med. Alt sammen noget, der giver mindre tastearbejde og minimerer risikoen for fejl og tilbageløb. Ligeledes sikrer Pension Broker, at data valideres, så fejl og manglende oplysninger opdages med det samme.

Muligheden for at hente og aflevere information omkring en kundeaftale ét sted, giver også Söderbergs mæglere et langt bedre overblik over deres aftaler og ikke mindst mere tid til at være nærværende overfor deres kunder.

 

Pension Broker styrker samarbejdet i hele branchen

Rikke Lundsfryd, COO i Söderberg & Partners, fremhæver, at jo flere sundheds- og pensionsselskaber, der bruger løsningen, jo bedre bliver samarbejdet og ikke mindst processerne mellem pensionsselskaberne og mæglerhusene.

 

“Jeg ønsker, at der kommer så mange fra branchen med på løsningen som muligt. Det er en løsning, der styrker samarbejdet på tværs af mæglerhuse og pensionsselskaber. Med Pension Broker opstår der ikke uoverensstemmelser, fx i forhold til hvorvidt der er 10 eller 12 medarbejdere i en aftale, og hvilket tal der nu er det rigtige. Pension Broker giver os et fælles værktøj, hvor vi ikke skal bekymre os om, hvorvidt data er korrekt, da det flyder sikkert og automatisk i løsningen”.

— Rikke Lundsfryd, COO i Söderberg & Partners

 

Resultater

Pension Broker binder pensionsbranchen sammen ved at skabe ensartede processer, der gør det lettere for mæglerhuse og pensionsselskaber at indgå nye aftaler.

Integrationen mellem Söderberg & Partners kernesystem og Pension Broker giver dem blot én “motorvej” at vedligeholde og ikke mindst mindre dobbeltarbejde, da data flyder sikkert mellem deres systemer. Det minimerer fejl, nedsætter ekspeditionstiden og sikrer datakvaliteten, som alt sammen er med til at øge kundetilfredsheden.

 
 

Lignende cases

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Data-overblik giver bedre beslutninger

Digitalt fundament gør det muligt at træffe gode beslutninger

Patienterstatningen

Intelligent prioriteringsværktøj automatiserer Patienterstatningens sagsfordeling.

Læs hvordan vi mindskede sagsophobning

DJØF

Balanceværktøj måler trivsel på job.

Skræddersyet løsning med stort potentiale.

 

Virksomhed i den offentlige sektor

Som ministerium, styrelse, kommune eller anden offentlig virksomhed er det vigtigt, at jeres interne processer fungerer, og at der ikke opstår fejl i perioder med travlhed. Vi kan hjælpe jer med at optimere jeres processer gennem alt fra konsulentydelser til software. Vi gør det nemmere for jer at samarbejde både i den enkelte gruppe og på tværs af organisationer.

Læs mere om hvordan vi sammen kan skabe værdi

Løsning

Hos Visma gør vi brug af førende teknologier og værktøjer. Det er med til at sikre dig og din løsning det bedste resultat. 

Integrationsløsning

 

Brug for at vide mere?

Har du spørgsmål eller brug for mere viden om hvordan vi kan hjælpe med dit næste projekt, så kontakt os endelig. Vi deler gerne ud af vores viden og erfaring. Helt uforpligtende naturligvis.

Kontakt os:

Visma Consulting A/S
Gærtorvet 1-5
1799 København V
consulting.dk@visma.com

Bliv kontaktet af os