It-teamleder med solid projektledererfaring

Vil du bruge din erfaring til at skabe nye og unikke it-systemer hos vores kunder? Sæt din faglighed i spil i en central rolle, for at omforme kundeønsker til digitale fagsystemer og forretningsprocesser, til gavn for kundens forretning.

Vi leverer en bred vifte af produkter og ydelser til mange forskellige brancher, forretningsområder og kundetyper. Derfor lægger vi også stor vægt på et solidt fagligt fundament, både i vores forretning og hos den enkelte. En af vores kernekompetencer er at styre agile udviklingsprojekter med stor kompleksitet. Derfor forventer vi også, at det er en af dine kernekompetencer.

Du har et godt drive og har måske arbejdet i nogle år i et af de større it-konsulenthuse, hvor du har haft ansvar for leverancen af forretningskritiske kundetilpassede løsninger og udviklingsprojekter. Du har et godt overblik, er altid på forkant med projektets aktiviteter, og styrer med sikker hånd både tid og økonomi i projektet. Du evner, at håndtere de udfordringer der opstår, og skaber win-win løsninger for kunden, såvel som projektet. Du er en dygtig motivator, er tillidsvækkende og god til at skabe og vedligeholde relationer hos både kunden og kollegerne.

Hos os bliver du kundeansvarlig, team- og projektleder

Sammen med dit team driver du sideløbende ét til flere projekter, som skal understøtte vores kunde i deres forretningsgange. Du er den primære kundeansvarlige og har dermed en tæt kontakt til kunden som deres faglige sparringspartner i forhold til udfordringer, ønsker og projektplan samt afklaring af kravsspecifikationer. Du sætter dig grundigt ind i kundens forretning for at lede projekterne hen mod de rigtige løsninger i tæt samarbejde med kunden og dit team.

Hvad du ellers kommer med

  • Du har en it-teknisk uddannelse på bachelorniveau kombineret med min. 5 års erfaring i ledelse af it-projekter
  • Du har min. 5 års erfaring fra it-konsulentbranchen samt kendskab til Scrum og agile udviklingsprojekter
  • Du har erfaring med udarbejdelse af tilbud til offentlige kunder og har arbejdet med såvel T&M som fastprisprojekter
  • Du har erfaring med application management og udvikling af fagsystemer, så du kan omsætte kundens forretningsprocesser til digitale løsninger
  • Din arbejdsstil er struktureret og systematisk, og du ved hvornår detaljen er vigtig
  • Du taler og skriver flydende dansk

Vi vil gerne lære dig at kende som en effektiv team- og projektleder, der er god til at delegere, motivere og kommunikere – med dit team såvel som med dine kunder. Du har evnen til at opbygge gode kunderelationer og skabe win-win løsninger for både os og vores kunder. Endelig er du god til at fastholde overblikket og være på forkant med projektets aktiviteter.

Er det dig, vi søger?

Vi holder samtaler løbende og er klar til at ansætte, når vi har den rette kandidat, så send gerne din ansøgning i dag. Vi ser frem til at høre mere om dig.

Søg jobbet