Juniorkonsulent inden for løn

Du er nyuddannet eller i starten af din karriere. Du har tidligere arbejdet med løn, men er nysgerrig efter at lære mere. Konsulentrollen, hvor ikke to dage er ens, passer dig godt og du er god til at håndtere forskellige kunder.

Kundekontakt og ansvar

Vi har opdelt vores kunder i to primære segmenter, private virksomheder og offentlige virksomheder. Du vil derfor være tilknyttet enten det ene eller det andet område. Inden for hvert område arbejder vi med lønadministration i det omfang, kunden måtte ønske.

Uanset om du arbejder med offentlig eller privat løn, har du selv den daglige direkte kontakt til kunderne i din portefølje og deltager i alt fra udarbejdelse af lønnen til kundemøder.

Med en stor kundeportefølje følger en stor variation i input, overenskomster, løntyper, output og efterbehandling af materialet. Derfor vil din hverdag også indeholde en stor grad af variation, der konstant vil give dig nye spændende opgaver og kompetencer.

Karrieremuligheder

Hos Visma har du mulighed for at vokse med opgaven. Hvis du er klar til nye udfordringer og opgaver, ser vi det som en fornem opgave at bringe dig videre - enten ved et aftalt udviklingsforløb, som kombinerer uddannelse og opgaver – eller ved en anden stilling hos os. Lad os konstruere fremtiden sammen!

Kontakt HR

hr@visma.com
70 27 31 30