Seniorkonsulent inden for løn

I flere år har du arbejdet professionelt med lønadministration, enten i den offentlige eller private sektor. Du har indsigt i og kompetencer inden for alle nicher i lønadministration.

Højt fagligt niveau og ambitioner

Som senior løn-specialist deltager du i disponering af opgaver og ressourcer, medvirker til et højt fagligt niveau i teamet, har daglig kontakt til dine og kollegaers kunder og arbejder selv hands-on med lønadministration.

Enten arbejder du med en portefølje af danske private virksomheder, er involveret i vores nordiske payroll team, eller du er tilknyttet nogle af vores største kunder inden for offentlig lønadministration.

Udvikling og fortsat karriere

Vi vil gerne bidrage til din faglige udvikling og næste skridt fra senior er at blive teamleder, med personaleansvar for typisk 4-6 kollegaer. Eller måske vil du hellere bevæge dig mod en rolle som løn-specialist, der varetager interim-opgaver hos vores kunder? Eller er en stilling som IT-specialist i vores løn-IT team mere dig?

Du har masser af muligheder for at udvikle dig – og vi følger op to gange om året med vores udviklingsprogram for at sikre din trivsel og udvikling.

Kontakt HR

hr@visma.com
70 27 31 30