Skal vi brugerteste vores løsning?

God brugervenlighed er i dag et krav og en forventning hos brugerne, og vil man imødekomme dette er netop brugertests nøglen. Der er dog mange, der vælger at lade være med at afholde brugertests da de ikke tror de får noget ud af det. Det her indlæg vil svare på nogle af de spørgsmål vi oftest støder på i forhold til brugertest – og fortælle hvorfor brugertest altid er den rigtige vej at gå.

Kan hvem som helst afholde en brugertest?

Sandheden er at alle kan afholde en brugertest, men at blive god til det kræver øvelse, faglighed og erfaring. Der er mange der tror, at det at afholde brugertests er at få nogle brugere til at kigge på éns løsning, stille dem et par spørgsmål og tage lidt noter, og selvom principperne for brugertest overordnet set er simple, er virkeligheden noget mere kompleks. En god brugertest er hårdt arbejde og inkluderer blandt andet grundig planlægning, rekruttering af de rigtige brugere, opsætning af test, korrekt spørge- og observationsteknikker, analyse og anbefalinger til problemområder.

Er man nybegynder inden for brugertest er det dermed ikke sagt, at man ikke skal kaste sig ud i det, men at man derimod kommer i gang, så man kan opbygge sin erfaring og blive bedre.

Det er desuden vigtigt at understrege, at det ikke altid er nødvendigt at brugertests afholdes i et testlokale, med dyre apparater, kameraer, envejsspejle osv. Oftest fås de bedste resultater ved at afholde testen i brugerens eget miljø, eks. deres arbejdsplads, i toget, hjemme hos dem selv etc., så man møder brugeren netop der, hvor brugen finder sted.

Hvor mange brugere skal jeg teste på?

Der findes efterhånden en del forskning og artikler omkring hvad det rigtige antal brugere til en brugertest er. De fleste følger Jakob Nielsens anbefaling, der går på fem brugere pr. brugersegment til en test, men sidenhen er der kommet anbefalinger på 12, 15 og helt op til 40 brugere pr. segment. Sandheden er, at det rigtige antal brugere afhænger af hvad der skal testes.

Hvis målet er at afdække problemer i din løsning og rette disse, så er den bedste løsning at teste iterativt, altså teste på fem til seks brugere, rette fejl, teste på fem til seks brugere, rette fejl og så videre.

Hvis du derimod er interesseret i at vurdere den overordnede brugervenlighed ved eksempelvis at indsamle data, så har du brug for brugere i en større skala.

Hvornår er det rigtige tidspunkt at afholde en brugertest?

Svaret her er ganske enkelt. Så ofte og så tidligt som muligt. I de tidlige stadier af et projekt kan det være fordelagtigt at lave nogle simple wireframes og brugerteste på disse. Ved at teste tidligt har ændringer i flow, design, funktionalitet mv. ikke så stor en påvirkning på projektet og budgettet som hvis dette først bliver opdaget senere i forløbet. Det er trods alt billigere og nemmere at rette til i nogle tegninger på papir end et færdig udviklet system. Kører man fx med en agil udviklingsproces på et projekt, kan brugertests ligge en til to sprints foran, og derved sikrer man at afholde små korte og fokuserede tests.

Det er dog også vigtigt at afholde brugertest senere i projektforløbet for at sikre sig, at alt er blevet designet og implementeret korrekt. For eksempel ved større løsninger er det ofte til sidst i forløbet, at komplette arbejdsgange kan testes ordentligt.

Er brugertest ikke forfærdelig dyrt og ressourcekrævende?

Hvis der er nogen, der fortæller dig at afholdelse af grundige brugertests er vældige billige og kan udføres på nul komma fem, burde dine indre alarmklokker bimle. Dermed ikke sagt, at det behøver at være dyrt eller tage lang tid.

En erfaren testleder kan planlægge, afholde og afrapportere en brugertest med fem til seks brugere på under tre dage, og vælger man at bruge en ekstern testleder kan éns eget tidsforbrug ligge nede på omkring to til tre timer ifm. planlægning og afrapportering. I dag kan man desuden gøre brug af værktøjer, som afholder såkaldte ”unmoderatede remote test” som reducerer tidsforbruget yderligere.

Inddragelse af brugere tidligt i et projekt har i flere tilfælde vist, at estimeringer bliver 50 % mere præcise samt, at udviklingstiden reduceres med 35- 50 %. Desuden har flere studier vist, at 70 % af projekter, der fejler, skyldes utilfredse brugere.

Så i bund og grund burde det rigtige spørgsmål være: ”har du råd til at lade være? ”

Nikolaj

Nikolaj Jensen
Brugervenlighedsekspert
nikolaj.jensen@visma.com
41 91 44 45

"Ved du hvordan kunderne oplever dine produkter og services?"

Mikala Albæk Pedersen, servicedesigner

Esben Emborg
Head of User Experience
esben.emborg@visma.com
31 58 80 33