Gå til hovedsiden

Er jeres forretning klar til den næste generation af mobile services

Vi er i øjeblikket på vej gennem et paradigme skifte i forbrugernes opfattelse, og tilgang til anvendelse af computere og mobile services. Samtidig står vi overfor et generationsskifte som allerede nu betyder, at fremtidens unge vokser op med en helt anden tilgang til anvendelse af it. Dette har indflydelse på hvordan i kan udnytte den næste generation af mobile services.

Jeg husker tydeligt tilbage i begyndelsen af 2007, hvor Steve Jobs stod på scenen i San Francisco og præsenterede telefonen, som blev startskuddet til den udvikling, vi alle uundgåeligt er blevet en del af. Men ser vi tilbage på, hvordan vi har udnyttet teknologien frem til i dag, så har løsningerne taget afsæt i den hverdag brugerne allerede kender. Vores eksisterende livsmønstre er flyttet over på de mobile enheder. Vi kan læse elektroniske bøger, skriv huskelister, tjekke mails, se vejrudsigten, læse nyheder og finde frem til ting og sager. Alt sammen udnyttelse af elementer fra vores eksisterende tilværelse.

De seneste fire-fem års udvikling er sket med eksplosiv fart, og har budt på innovative løsninger, som har haft potentiale til at skabe værdi for virksomheder, samfundet og det enkelte menneske. Men vigtigst af alt, så skal brugerne kunne følge med udviklingen, for det er i sidste ende kun dem som kan gøre vores løsninger til succeser.

De mobile brugere er på vej gennem en udvikling- og indlæringsfase, men har de seneste år oparbejdet en bedre og bedre forståelse for hvordan smartphones og mobile services kan udnyttes i hverdagen. Vi er derfor gået ind i en fase hvor det mere og mere er forbrugerne som efterspørger de mobile løsninger.

For danske virksomheder betyder det, at mobile services er gået fra at være hype til at blive en konkurrenceparameter, som for mange kommer til at handle om overlevelse. Kunne du fx forstille dig at introducere en ny bank uden en mobil løsning, eller alarm til hjemmet, som ikke kan fjernstyres fra mobilen?

Den teknologiske udvikling har frem til 2007 været forankret i den personlige computer (PC’en), men PC’en er i gang med at blive udfaset til fordel for den mobile livsstil, en livsstil hvor vi ikke har en PC, men flere devices som kommunikerer med hinanden. Men det er de unge, som for alvor kommer til at være drivkraften i aflivelse af den traditionelle PC.

For en teknologisk livsnyder som mig, er det fascinerende og spændende – og der er ingen tvivl om, at virksomheder og samfundet skal være ekstrem bevidste om de valg som træffes, så der bliver oprustet i forhold til at imødekomme kravene fra den nye generation og markedskonkurrence. I 2012 skal vi udnytte, at brugerne er blevet mere vante til at benytte  de mobile services. Vi skal skabe forretninger og services målrettet til den mobile platform fremfor, at gøre mobiliteten til et alternativ.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.