Regnskabsåret afsluttes med en toplinjevækst på 22% samt en vækst på bundlinjen med 37%. Omsætningen landede på kr. 40,5 mio., med en indtjening på kr. 14,4 mio. før skat. De stærke resultater – kombineret med 26.000 nye brugere – bekræfter den stigende efterspørgsel på medarbejderfordele.
Direktør Daniel de Visme sætter ord på forklaringen bag Visma LogBuys solide resultater:
“I 2024 har Visma LogBuy endnu en gang vist stærk skalerbarhed med flotte resultater uden væsentlig øgning af medarbejderantal. Vi har desuden lanceret et nyt bruttolønsprodukt, der styrker LogBuy som medarbejdergode og har oplevet stor fremgang i gavekortsalget. Samtidig investerer vi i AI for at skabe en endnu bedre brugeroplevelse.”
Udvidelse af produktportefølje
Visma LogBuy har med lanceringen af sit nye bruttolønsprodukt udvidet sin produktportefølje. Bruttolønsproduktet skaber større fleksibilitet for både virksomheder og medarbejdere. For virksomhederne er det en fordel, fordi det styrker deres evne til at tiltrække og fastholde talent gennem attraktive personalegoder og differentiering på arbejdsmarkedet. For medarbejderne betyder det større valgfrihed i lønsammensætningen, så de kan tilpasse deres løn efter individuelle behov. Der er stor synergi fra bruttoløn og til LogBuy-kerneproduktet, da begge koncepter kan kombineres i samme platform.
Samfundsmæssige tendenser
På tekonologi-fronten har Visma LogBuy foretaget betydelige investeringer i kunstig intelligens for at optimere både brugeroplevelsen og den interne effektivitet. AI-teknologi integreres i stigende grad i virksomhedens forretningsprocesser og produkter, hvilket muliggør mere personlige og relevante tilbud til brugerne. Denne investering understreger Visma LogBuys ambition om at være på forkant med den teknologiske udvikling.
Men det er ikke kun AI, der har været i fokus. I en tid med økonomiske stramninger har Visma LogBuys rabatter og fordele vist sig at hjælpe medarbejdere med at få mere ud af deres løn og virksomheder med at tilbyde attraktive fordele uden ekstra omkostninger. Denne udvikling afspejles tydeligt i efterspørgslen på Visma LogBuys gavekort-tilbud. Gavekort til populære brands som Zalando, Elgiganten, Magasin og Matas har rundet mere end kr. 50 mio i omsætning. Med adgang til rabatter på alt fra dagligvarer og elektronik til transport og rejser har Visma LogBuy bidraget til at mindske det økonomiske pres for tusindvis af medarbejdere.
Fremtidsplaner
Gennem et stærkt fokus på teknologi, brugeroplevelse og partnerskaber er Visma LogBuy positioneret til at fastholde sin markedsledende rolle og fortsætte den positive vækst – også i et økonomisk omskifteligt landskab. Fremadrettet vil Visma LogBuy fokusere på AI, produktoptimering samt opbygning af strategiske samarbejder. Samtidig rettes blikket mod andre nordiske markeder, hvilket åbner nye muligheder for vækst og innovation. Således lanceres LogBuy i Sverige inden sommeren 2025. Konceptet er allerede lanceret i Norge. Ved at ekspandere internationalt sigter Visma LogBuy mod at styrke sin rækkevidde og tilbyde endnu flere fordele til virksomheder og deres medarbejdere.
Kontakt
For yderligere information besøg logbuy.dk. Hvis du ønsker interview, bedes du kontakte Daniel de Visme på telefonnummer 31 42 07 00 eller via e-mail på daniel.devisme@visma.com.
Om Visma LogBuy
Visma LogBuy er en del af Visma-koncernen og står bag Danmarks førende fordelsplatform med rabatter og fordele fra knap 900 partnere og over 2.800 aftaler. Platformen har cirka 420.000 brugere, hvoraf 75 % benytter mobilappen. Hver måned registreres mere end 500.000 logins. Visma LogBuy beskæftiger 21 medarbejdere og havde i 2024 en omsætning på 40,5 millioner kroner. Besøg www.logbuy.dk